Viser opslag med etiketten strikkemagasinet. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten strikkemagasinet. Vis alle opslag

mandag den 26. november 2012

Brandfri adventskrans

Jeg har vist nævnt det.. Da vi på arbejdet kiggede på adventskransen i Strikkemagasiner, pjattede vi lidt og fandt så ud af at en strikket adventskrabs måske var en god idé på en arbejdsplads hvor man ikke må have levende lys :-)

Men først lavede jeg et juledørophæng og i dag blev adventskransen færdig:



Der skal jo også lys i adventskransen, der har jeg forsøgt mig med lidt uld til nålefilt, jeg kunne ikke finde en gul, så i morgen på arbejde får den lige farve med en gul overstregningspen/markør - eller hvad den egentlig hedder?


Selve kransen er strikket efter opskriften i Strikkemagasinet, lysene har jeg strikket således:
Lys: slå 7 m op på p. 4½ - strik på 2 strømpepinde og strik rundt ved at skubbe maskerne frem på pinden, så man kan strikke direkte. Strik 30 p/runder. Strik 2 m sm 3 gange, strik 1 m og strik 2 m sm 2 gange. Træk tråden igennem de sidste 2 masker. Lad en tråd hænge til væge. Jeg fik 4 stykker kabel ude i garagen, men kan også bruge sådan isoleringsrør eller noget helt andet.

Bladene har jeg også strikket efter en opskrift i strikkemagasinet, den første opskrift til en æblekugle.

Jeg er godt tilfreds med den og den skal nok tiltrække sig lidt opmærksomhed i de næste dage.


onsdag den 31. oktober 2012

Jeg er fri...

Ja, jeg er - jeg har opsagt mit abonnement på Kreativ Strik og Strikkemagasinet. Nogen er jer husker historien - nye læsere kan læse med her
.Jeg skrev en mail til hver af bladene - den ene kom tilbage. Jeg fik mange tilbagemeldinger og læste lignende oplevelser som mine på mange andre blogs og jeg har nu fået stykket en forklaring sammen.

"Man" besluttede hos Jacobsen Publications, at lave et julenummer (måske havde man en aftale med Panduro hobby). Jeg  har ikke fundet ud af hvorfor de 4 blade firmaet udgiver skulle være ens.

Til gengæld fik jeg forklaret, at det aldrig havde været meningen, at jeg skulle have 2 blade, meningen skulle være at det på grundlag af mit navn og min adresse skulle være sorteret fra. Jeg tjekkede mine oplysninger, de er ens. Hende jeg talte med i kundeservice tilbød glad at hun ville fortælle hvad forslellen var. Hun måtte erkende at der ingen forskel er og ville bringe det videre.

Mandagoig tirsdag har jeg haft en god maildialog med kundechefen fra Susema og hun er faktisk den eneste som rigtigt har lyttet til mig.

Mit andet nr. af Kreativ Strik indeholdt lutter hækleopskrifter og det gjorde jeg dem opmærksomme på og den eneste respons jeg fik var en sælger, som så solgte mig Strikkemagasinet. Det ville jeg nemlig blive glad for når det nu var strik jeg ville læse om. Og se hvordan det gik. Jeg oplever, at de ikke forstår deres kunder - de tror at hvis man strikker vil man også folde kræmmerhuse???


Jeg har nu opsagt begge abonnementer da den eneste måde jeg som forbruger kan blive hørt på, er at stoppe med at købe produktet. Jeg skrev til kundechefen, at jeg ved mange andre har meldt sig ud. Jeg skrev også håber hun kan bruge det som argument for at lave de produkter vi efterspørger.

Jegskrev også, at jeg håber at det lykkes at lave et dansk strikkemagasin af god kvalitet, så er jeg tilbage. Ringer der en sælger i næste uge og siger at bladet er nyt og forbedret far næste nummer, så tror jeg ikke på ham.

De penge jeg sparer vil jeg bruge på at købe strikkebøger af danske og udenlandske designere - det har jeg jo råd til nu :-)

Og iøvrigt, så har jeg fået godskrevet et blad :-)