Viser opslag med etiketten Julegave. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Julegave. Vis alle opslag

mandag den 18. december 2023

Esthers fætter

 Jeg har allerede strikket en peacocksweater til niecebarnet Esther, men da nevøbarnet Gry har fået 2 ting virkede det ikke helt retfærdigt, så jeg kiggede lidt på huer og cowls og lignende. garnet skulle være fra lagret.

Jeg faldt over huen Fætter fra .... af Susie Haumann og den er strikket i Filcolanas Peruvian Highland uld og det har jeg på lager. Jeg fandt en flot pink til bundfarven og lidt sort til lidt af mønstret. ;-) De ved jo ikke hvor højt mønstret skal gå op!! ;-)

Det var godt at jeg ikke skulle strikke så meget mønster for jeg fik ondt i albuen. Da jeg stoppede med at strikke mønstret forsvandt smerterne, jeg må holde lidt underligt på det.

Der var ikke helt nok i de 50 gram til bundfarven, måske fordi jeg ikke strikker mønster hele vejen op ad huen (Jeg ved ikke om man sparer garn i bundfarven når man strikker flerfarvet - der er jo en tråd bagved). Det betød at de sidste småbitte omgange blev strikket med sort og da pomponen også skulle være sort tænkte jeg at det nok skulle gå - og det
synes jeg at det gør.

Forbrug: 

50 gram pink Peruvian

12 gram sort Peruvian.

tirsdag den 28. november 2023

Lille Peacock til Esther

 Esther har fået meget hjemmestrik og plejer at få lidt til jul. Denne gang var der ikke lige noget oplagt, så jeg kiggede i mine bøger og fandt Lille Peacock, som jeg synes er sød og overskuelig. Jeg har strikket en til barnebarnet på et tidspunkt.

På instagram kan man søge på #EsthersKasse, så dukker der en del op.

Jeg valgte at købe garnet fra opskriften og så hjalp det også til at få gratis porto på mit Lantern Moon-pindesæt.

Jeg brugte 164 gram Sandnes KOS til str. 8 år.



torsdag den 5. december 2019

Esthers Lillebror

Nej, niecens datter skal ikke have en lillebror - så vidt jeg ved ;-) men jeg synes ordspillet er sjovt.

Jeg ville strikke en "Islænder" til niecens datter i julegave og fandt Lillebror i Susie Haumanns bog Vokseværk. Den strikkes i Peruvian Highland Wool - jeg havde engråbrun på lager og på Garn10's Filcolana-udsalg fandt jeg nogle nøgler råhvid.

Det er jo dejligt tykt garn, så det skred faktisk hurtigt derud af selvom det er mønsterstrik og jeg skal gøre mig umage for ikke at stramme for meget. Det er endda blevet meget bedre siden jeg lærte fair isle-metoden.

Jeg har strikket str. 4 år, som bevidst blev lidt mindre på grund af strikkefastheden - Esther er stadig 2 år. Alligevel kan det godt være det først bliver næste vinter den lille spinkle pige kan passe den. Jeg turde ikke strikke str. 2 år.

Forbrug
Råhvid: 168 gram
Gråbrun: 92 gram

Jeg har strikket på p. 4 og 5.