En stor nyhed - min mands datter venter sig til maj - det bliver en pige og vi glæder os allesammen vanvittigt.
Når andre omkring mig var gravide har de sokker/futter, hue el.lign. Men til Julie og Philip skulle der mere til.
Jeg har strikket sweateren "Sweater" fra Susie Haumanns bog "baby it's cold outside". Jeg har længe syntes at det er den sødeste sweater og garnet var på lager, så da de skulle forbi og spise besluttede jeg at nu skal det være.
Det er en fin model, som var så hyggelig at strikke.
Jeg havde en rosapink lillesøsters romper på lager så den fik de også.
De blev meget glade.
Lidt senere spurgte datteren om vi havde nogle børnebøger og sangbøger fra da hun og de 2 andre var små? Jamen jeg tror slet ikke hun ved hvad der ramte hende. Stakken var stor.
Forbrug
Til Sweater har jeg brugt Højlandsuld 46 gram natur og 8 gram af den koksgrå. Den er strikket på p. 3.
Til lillesøsters romper har jeg brugt 60 gram Cool Wool Merino fra Lana Grossa og den er strikket på p. 3.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar