fredag den 12. februar 2021

Bernies luffer

 Min fætter er velinformeret - følger med alle steder og det er faktisk i et af hans Facebook-opslag at jeg så det første spor af Bernies luffer. Teksten var: "Min bror og et Meme". 

Jeg vidste ikke hvad et meme var, men jeg blev nysgerrig.

Der gik ikke længe inden jeg læste historie om Bernies luffer og hvorfor alle kendte dem. Der dukkede også hurtigt en opskrift op og jeg tror der hurtigt fulgte flere.

Jeg skrev opskriften ud og tænkte, at jeg ikke skulle strikke dem, da jeg jo lige havde strikket vanter og jeg ikke bruger dem ret meget.

Men tiden gik og jeg havde jo garn.. Ja nu har jeg strikket et par. Jeg ved ikke hvem der skal have dem. Men hvad? 

Opskriften er lidt underlig, der står noget med at "diagrammet strikkes 2 gange pr. omgang" - det tolkede jeg som om at hver omgang skulle strikkes 2 gange, men da jeg nåede til korset gav det ikke længere mening og så gjorde jeg som jeg synes. Jeg har brugt en opskrift oversat af Signe Strømgaard. Den oprindelige opskrift er af Alysse Coffey og måske skulle jeg lige kigge på opskriften i sin oprindelige form, hvis jeg vil lave et par mere.



 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar