lørdag den 14. november 2020

Novicecardigan - mohair edition

 På vej ud af døren efter onsdagsstrik hos Garn10 (i Harlev) ville Helle gerne sælge det sidste coast og jeg fik et godt tilbud. Det har stået i min samling siden 2016. Tidligere på året brugte jeg lidt til en Grys jakke med en Drops Kid-silk, som ikke helt matchede. Til gengæld gav det et flot spil.

Jeg havde lyst til at bruge det til en cardigan til mig selv, men ville gerne have en kid-silk, som var tættere på i farven. Efter at have ledt en del fandt jeg farve 347 Deep Pine i Filcolanas Tilia. Petiteknits novicecardigan passede til strikkefastheden.

Den enkle model fra Petiteknit var lige hvad jeg trængte til efter færdiggørelsen af sjalet. Cardiganen er blevet fin og rigtigt dejlig blød, som det jo bliver når man bruger kid-silk :-) Knapperne er fra knappekassen og er nogle jeg har haft i mange år - nok lidt retro...


Jeg har strikket str. XL og har brugt 134 gram Tilia og 160 gram coast.

På arbejdet er vi en flok, som har valgt at deltage io Tæl skridt-kampagnen. Vi skal gå 10.000 skridt om dagen pr. person. Vi arbejder hjemmefra og går oftest vores ture hver for sig. Men i går valgte vi at mødes ved Varna og gik en tur i skoven, det var hyggeligt når nu vi næsten ikke ses.



  


1 kommentar:

  1. Dejlig cardigan, man kan sagtens fornemme hvor blød den er.
    /Ulla

    SvarSlet