Viser opslag med etiketten kid-silk. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kid-silk. Vis alle opslag

lørdag den 14. november 2020

Novicecardigan - mohair edition

 På vej ud af døren efter onsdagsstrik hos Garn10 (i Harlev) ville Helle gerne sælge det sidste coast og jeg fik et godt tilbud. Det har stået i min samling siden 2016. Tidligere på året brugte jeg lidt til en Grys jakke med en Drops Kid-silk, som ikke helt matchede. Til gengæld gav det et flot spil.

Jeg havde lyst til at bruge det til en cardigan til mig selv, men ville gerne have en kid-silk, som var tættere på i farven. Efter at have ledt en del fandt jeg farve 347 Deep Pine i Filcolanas Tilia. Petiteknits novicecardigan passede til strikkefastheden.

Den enkle model fra Petiteknit var lige hvad jeg trængte til efter færdiggørelsen af sjalet. Cardiganen er blevet fin og rigtigt dejlig blød, som det jo bliver når man bruger kid-silk :-) Knapperne er fra knappekassen og er nogle jeg har haft i mange år - nok lidt retro...


Jeg har strikket str. XL og har brugt 134 gram Tilia og 160 gram coast.

På arbejdet er vi en flok, som har valgt at deltage io Tæl skridt-kampagnen. Vi skal gå 10.000 skridt om dagen pr. person. Vi arbejder hjemmefra og går oftest vores ture hver for sig. Men i går valgte vi at mødes ved Varna og gik en tur i skoven, det var hyggeligt når nu vi næsten ikke ses.



  


torsdag den 14. februar 2019

Kastellet

Jeg vidste det lige da jeg så den - den skulle jeg strikke.

Jeg købte garn til den i Garn10, en lørdag jeg var derude til lørdagsstrik og da Helle så opskriften sagde hun: "Det er jo også en rigtig Susanne-model"

Jeg købte 2 ngl. Arwetta i fv.rød 277 og 4 ngl. Austermann Kid-silk i rød 31 og farverne matchede helt perfekt.

Bærestykket strikkes i dobbelt kid-silk og jeg lavede ingen strikkeprøve (det er jo så svært at pille op ;-)). Da jeg havde strikket 7 hulrækker kunne jeg se at det var blevet ret stort og jeg prøvede. De 2 sidste hulrækker blev droppet og jeg prøvede mange gange derefter.
Jeg strikkede den ca. 2 cm længere end  opskriften foreslår og nu er den rigtig fin og klar til en forårsdag.

Forbrug:
94 gram kid.silk
86 gram Arwetta

Som sædvanlig skulle jeg da også lige strikke et par pulsvarmere. Jeg har en helt fast model - jeg regner med at en pulsvarmer skal have 18 cm i omkreds og når jeg kender strikkefastheden siger jeg 1,8 * 20 m = 36 m. Det slår jeg op og strikker ca. 10 cm 2 ret, 2 vrang.

Det dutter!

Forbrug:
6 gram kid.silk
12 gram Arwetta

søndag den 9. december 2018

Magnolia

Der er kommet mange nye, unge designere, som designer mange flotte bluser og denen vandt mit hjerte da jeg så den. Som sædvanligt kan der gå lidt tid inden det bliver til noget. Samtidig har jeg forskelligt lagergarn, som skal finde et projekt, så jeg lavede strikkeprøver og vaskede og målte.


Jeg gle mgte hvilke pind jeg havde brugt og måtte lave en til. Jeg blev fornylig mindte om et tips jeg har fået af Ruth Sørensen. Strik pindestørrelse i vrang på det glatstrikkede stykke, som f.eks 2 vr 2 ret 2 vr 2 ret 2 vr 2 r 1 vr, så illustrerer man, at det er strikket på p. 3,5.


Efter disse forsøg havde jeg noget garn som passede til en Magnolia  og jeg gik i gang. Jeg strikkede efter opskriften fra Laine 4 og jeg må sige dte har været en fornøjelse. Jeg strikke af en tråd samarkand og 1 tråd Kid-silk fra Drops på p. 3,5.

Jeg valgte at strikke efter diagrammet, som jeg kopierede og satte på magnettavle så jeg kunne følge med der og alligevel se fjernsyn i mens.


Jeg har incl. strikkeprøverne brugt 119 gram Kid-Silk og 171 gram Samarkand.

fredag den 2. oktober 2015

Ravelry slår til...

Jeg er jo også i gang med at "stash-buste" og dermed er jeg i gang med den anden vest af resterne fra min Pels. Der var så ikke rester nok - jeg manglede kid-silk. Jeg var hos min lokale garnforretning og indfarvningen var HELT forkert, det var synligt.

Skulle jeg så trævle op? Jeg kunne næsten ikke bære det. Så gik jeg ind på Ravelry og fandt indfarvningen - en rest hos en kvinde i Frankrig. Jeg skrev til hende og ville betale for garnet og porto. Det synes hun ikke om, hun foreslog at jeg kunne "gifte" hende en opskrift :-)

Mens jeg sad og skrev med min franske veninde kom der en besked mere. Det var en dansk kvinde som var interesseret i en af mine rester af Iris Magnolia.

Egentlig så synes jeg selv, at det var så lidt at sælge, men hun manglede lige præcis denne farve til nogle kanter til en sweater til hendes mor!!

Jamen perfekt - nu er min lille rest på vej til København SV.

Det er bare så hyggeligt!