Skulle jeg så trævle op? Jeg kunne næsten ikke bære det. Så gik jeg ind på Ravelry og fandt indfarvningen - en rest hos en kvinde i Frankrig. Jeg skrev til hende og ville betale for garnet og porto. Det synes hun ikke om, hun foreslog at jeg kunne "gifte" hende en opskrift :-)Mens jeg sad og skrev med min franske veninde kom der en besked mere. Det var en dansk kvinde som var interesseret i en af mine rester af Iris Magnolia.
Egentlig så synes jeg selv, at det var så lidt at sælge, men hun manglede lige præcis denne farve til nogle kanter til en sweater til hendes mor!!Jamen perfekt - nu er min lille rest på vej til København SV.
Det er bare så hyggeligt!
Det er da helt perfekt ! tænk at der er åbnet op for den mulighed, at man kan bytte på kryds og tværs :o) Det er bare SÅ træls at sidde og mangle en lille bitte rest. Så godt man kan hjælpe hinanden.
SvarSletJa, jeg er helt enig, Mona. første jeg fik en henvendelse blev jeg helt høj. Og tænk nu sidder jeg og strikker med en rest fra Frankrig :-)
SletDet er bare så godt når man kan hjælpe hinanden både her i landet og på tværs af grænser.
SvarSletJa jeg bliver bare så glad :-)
SletDet er simpelthen så fantastisk når man kan hjælpe en anden strikker med en rest, og når man selv bliver hjulpet.
SvarSletJeg har sågar selv gjort et sjal færdigt med en rest fra USA og har også engang sendt en rest til Tyskland :-)
Dejligt at du kunne hjælpe og at du fik en rest :-)
Ja, det er stort! Jeg husker første gang - jeg blev helt høj over at kunne hjælpe.
SletDet er en særlig glæde at kunne hjælpe for vi ved jo alle hvor irriterende det er, når man bare ikke har garn nok til at færdiggøre et projekt. Godt at du havde muligheden.
SvarSletJa Susanne - det er jeg også glad for :-)
Slet