torsdag den 14. februar 2019

Kastellet

Jeg vidste det lige da jeg så den - den skulle jeg strikke.

Jeg købte garn til den i Garn10, en lørdag jeg var derude til lørdagsstrik og da Helle så opskriften sagde hun: "Det er jo også en rigtig Susanne-model"

Jeg købte 2 ngl. Arwetta i fv.rød 277 og 4 ngl. Austermann Kid-silk i rød 31 og farverne matchede helt perfekt.

Bærestykket strikkes i dobbelt kid-silk og jeg lavede ingen strikkeprøve (det er jo så svært at pille op ;-)). Da jeg havde strikket 7 hulrækker kunne jeg se at det var blevet ret stort og jeg prøvede. De 2 sidste hulrækker blev droppet og jeg prøvede mange gange derefter.
Jeg strikkede den ca. 2 cm længere end  opskriften foreslår og nu er den rigtig fin og klar til en forårsdag.

Forbrug:
94 gram kid.silk
86 gram Arwetta

Som sædvanlig skulle jeg da også lige strikke et par pulsvarmere. Jeg har en helt fast model - jeg regner med at en pulsvarmer skal have 18 cm i omkreds og når jeg kender strikkefastheden siger jeg 1,8 * 20 m = 36 m. Det slår jeg op og strikker ca. 10 cm 2 ret, 2 vrang.

Det dutter!

Forbrug:
6 gram kid.silk
12 gram Arwetta

1 kommentar: