tirsdag den 13. marts 2012

Jeg har jo lovet..

- at vise jer billeder af mine større projekter til mig, selv. Jeg er meget tilfreds med dem begge 2 og de er meget varme, så jeg får dem nok ikke brugt så meget på denne side af efteråret.

De kandiderer begge to til årets projekt :-)


Loden-trøjen















                                                                 DROPS-trøjen, som jeg lige har opdaget jeg slet ikke har skrevet om....

søndag den 11. marts 2012

Loden-trøjen

De som har læst med her på det sidste, ved hvad over skriften betyder. Den har navnet på grund af garnet - og jeg havde mange overvejelser om den kunne strikkes i mohair, da jeg synes den så fluffy ud på billedet og jeg rundt omkring læste at garnet var ved at udgå. De første steder jeg kom ind var der ikke nok i de farver jeg kan lide. Mange frarådede at lave den i mohair og jeg gik på nettet og ledte videre og fandt en skøn lilla farve som jeg købte - på tilbud. Når garnet er ved at udgå, så synes jeg at jeg skal have det på tilbud.

Den trøje er nu færdig og jeg er faktisk rigtig godt tilfreds med den. Den er fin og sidder godt. Jeg har fotograferet den på ginen, da Lars har travlt med lamper, strøm, persienner etc. Så skal man jo ikke forstyrre - vel?

I opskriften til den størrelse jeg ville strikke skal man bruge 11 ngl. og da garnet blev købt på nettet og er ved at udgå købte jeg et ekstra nøgle.

Jeg brugte kun 9 ngl og 34 gram, så jeg har mere end 2 nøgler til overs. Se det er så ulempen ved at købe på nettet, for det bliver nok for dyrt at bytte til noget andet, hvilket jeg benytter mig af ved dyrere garn.

Jeg overvejer nu om jeg ikke skulle lave nogle pulsvarmere med samme snoning som tunikaen? Men jeg tænker lige lidt over det.

lørdag den 10. marts 2012

Babushka til mig

Jeg har længe været fascineret af babuschka'er både printet på stof, hæklet m.v. Men når jeg bliver aldrig tilfreds når jeg hækler andet end kanter - det blive underligt forkrampet. Så jeg blev glad da jeg så en strikket i Hendes Verden. Og så glemte jeg alt om den indtil dette indlæg dukkede op hos Stine. Selvom jeg havde alle mulige andre planer så slog jeg op.
Og nu sidder hun i mon sofa med en syet version af en mine andre fascinationer - uglerne, som også er som smykker print osv. Jeg har købt puden på trendsales, fordi jeg ikke lige prkede at sy den selv.

fredag den 9. marts 2012

Planer

Jeg skal i gang dette babysvøb, for en veninde, hvis datter skal have sit 2. barn til juli

 Jeg er ikke den store lace-strikker, men jeg har gennemskuet hvordan jeg vil gribe det an. Spise-elefant-metoden - en lille bid ad gangen. Centrum, de 4 "paneler" et ad gangen og så skal jeg måske have noget sparring til blonden.





Når Jeg skal strikke noget der kræver koncentration, så er jeg nødt til at have lette projekter til når jeg snakke i mens eller bare strikke kort. Men dem er jeg også klar med - jeg købte nemlig Susie Haumanns bog i lørdags og der er mange fine projekter. Jeg har planlagt følgende:



 Og mon ikke jeg får lidt rester til overs til disse skønne vante/sokker :-)


mandag den 5. marts 2012

Min gevinst

Lørdag blev også dagen hvor min gevinst kom


Hos Citronmoster havde jeg vundet en give away med nogle fine muffedisser og de kom i går, de er meget fine og i noget skønt garn. De har fundet sig et godt hjem, de skal blive brugt flittigt og de har fundet et hjem med mange makkere :-)

søndag den 4. marts 2012

Bytur

En lørdag med solskin og forskellige planer inde i byen. Fra Egå hvor jeg bor til Aarhus C er der ca. 7 km. Når jeg har mange ærinder i byen er det bedst med cyklen, så kan man lige suse afsted, man skal ikke finde eller betale dyr parkering og lørdag var vejret skønt, selvom det blæste meget, så efter træning og bad cyklede jeg afsted.

Første mål var Tøndering Strik, hvor jeg skulle kigge på strikkebøger, jeg havde set i blogland at der var kommet nye. Jeg købte Babystrik 0-18 mdr. fordi jeg synes der er rigtigt mange fine babymodeller. Jeg strikker jævnligt babytøj, selvom jeg ikke har nogen små selv og der er heller ikke er børnebørn på vej, men så kender man heldigvis nogen hist og pist.

Jeg købte også The bird collection af Helga Isager - jeg måtte bare eje den.

Da Lars' døtre blev studenter broderede jeg denne lille klokkestreng og Louise kom i en ramme, Julie har fået broderiet, men den er ikke monteret, da jeg syens hun selv skulle vælge om det skulle være klokkestreng eller i ramme.

Her kan du se Julies ugle.

Nu er det så Christoffers tur og han har ikke noget dekorationsgen, han hænger ikke sådan billeder op - der hænger et flag som hylder Ravens og så gule post-it huskesedler, som han selv hænger op. Så en klokkestreng... Jeg var i tvivl og jeg fik ideen om at den måske kunne monteres i en pude.

Jge var i tvivl, men besluttede mig for at besøge Broderi Moderne - en skøn butik, som er fyldt emd fantastisk projekter, som gør at jegfår lyst til at broderi en masse. Jge fremlagde mit problem og Pelse Asboe gav mig ret. En klokkestreng  ville aldrig blive hængt op - hun foreslog en pude med med QR-ting også med en tekst efter  eget valg. Den købte jeg - både ideen men også et kit. Også skal jeg bare ind på nettet og lave min egen tekst. Det bliver nok "Student 2012". Den løsning er jeg glad for.








Så blev det tur til at besøge Fandango, jeg skulle nemlig have garn til et Royalt babysvøb til en veninde. Hendes datter skal føde til december og ønsker sig dette babysvøb. Jeg købte 8 ngl Regia Silk.

Første lørdag i måneden er der oftest udsalg og jeg kiggede mig selvfølgelig omkring og jeg fandt et fed GRIGNASCO merinosilk og et bundt Fleece artisk i Blue Face Leicester. Det skal bruges til et Camomillesjal - jeg har længe ønsket mig et brunt camomillesjal.


Vi fik en rigtig hyggelig sludder om strik i forretningen - blandt blev der snakket en del opslagningsteknikker - hyggeligt.

Jeg skulle også til Salling og købe noget til min huskeseddel og gik lige forbi dametøj og tænk jeg fandt en dynejakke til 79,95 - den sad faktisk ok. Så den købte jeg også. En super handel.


Jeg var jo på cykel og havde nu købt så meget, at jeg var nødt til at køre hjem - både cykelkurven og bagagebæreren var fyldt Endnu en fordel ved at cykle :-)

fredag den 2. marts 2012

Farveskift

Jeg havde ret meget Schoppel-wolle zauberball tilbage efter et par sokker og da jeg er storforbruger af pulsvarmere og manglede nogle blå, så var det oplagt at lave et par pulsvarmere af det. Garnet er tyndt så jeg havde ikke nogen opskrift til så tyndt garn. Jeg regnede lidt og endte med at slå 52 m op og strikkede 2 vr, 16 m mønster, 2m vr, ret resten af omgangen. Ved 13 cm stoppede jeg mønstret og strikkede 5 cm glat. Efter ca. 18 cm lukkede jeg af.
Garnet har ret lange farveskift og da den første var ved at være færdig kunne jeg se at jeg måtte bryde garnet, for ellers havde jeg fået en helt mørk.
Det mørke garn i midten vejer faktisk 6 gram og en pulsvarmer vejer 16 gram - efter min mening en rigtig beslutning.

Nu slutter den ene med mørkt garn og den anden ender med mørkt garn og det er jo dilemmaet når med både pulsvarmere og sokker i det farveskiftende garn. Hvis jeg tog min kontrolhtat på ville jeg starte nøjagtig samme sted, så pulsvarmerne blev ens:
Ang. pulsvarmere var jeg ret heldig for nylig, så jeg venter bare på mine nye pulsvarmere, som jeg glæder mig til at bruge.