Viser opslag med etiketten navneskilt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten navneskilt. Vis alle opslag

søndag den 9. marts 2014

Knapper, brocher, navnskilt og strik og broderi

Ja det var meget, ik'? Men nogle små projekter som alligevel tager lidt tid, men så passer de jo godt i sådan en lille aktivitetsferieuge.

For lang tid siden ville jeg deltage i et strik-arrangement, hvor man skulle have et hjemmelavet navneskilt på - gerne i strik. Jeg strikkede det pink i uld og filtede det. Men det kom altså ikke til at fungere - det blev alt for stort og håbløst. Mere end 17 cm langt.

Jeg skal ikke umiddelbart bruge det, men jeg kunne godt tænke mig at løse "opgaven". I denne uge strikkede jeg mit navn med lace-garn på p. 2.

Det blev også for stort - ca. 13 cm og navnet er ca. 8 cm. Selvom jeg sætter det på en plade, bliver det for stort og tungt.

Igen for lang tid siden så jeg nogle knapbrocher i nogle ugeblade, den ene var en stiliseret margurit. Det havde jeg lyst til at lege med, så for længe siden købte jeg nogle "button covers" så de var klar. Jeg
blev også lidt inspireret til at lave en knap eller broche i strik. jeg strikkede et lille stykke i SuperSoft på p. 2.

Så broderede jeg margueritten og monterede den. De 2 eksempler gav mig ideen til et navneskilt - jeg strikkede igen i Supersoft på p. 2 også broderede jeg med klodsede stikkesting (eller hvad de hedder). Jeg synes det er blevet rigtigt fint!





















Det lille glatstrikkede stykke i lace-garnet føles ret dejligt, nu har fået lyst til at strikke et smalt tørklæde i lace-garnet (på pind 2). Mon der er garn nok? Eller skal jeg lave nogle striber? Jeg har flere lace-garner liggende både rester og hele nøgler.

Det vil da være et godt transportstrik ;-)

mandag den 6. juni 2011

Vimpler til WWKIP

Vi har været på vandet i weekenden, men det betyder ikke at man ikke kan strikke - jeg medbragte noget strikketøj i bomuld og bomuld/viscose/silke.

I bomuldsgarnet strikkede jeg disse vimpler de skal bruges den 18. juni hvor Seriøst strik for sjov markerer World Wide Knit in Public på Tangkrogen i Aarhus. De skal ligesom reklamere lidt for arrangementet - husk alle er velkomne.

Første gang jeg var til møde i foreningen Seriøst strik for sjov, havde nogle navneskilt på og det er jo smart når man ikke kender hinanden. Nogen sagde smilende at navneskiltet skulle være hjemmelavet. Det synes jeg var en sjov idé og da jeg gik til strikkecafé med dobbeltstrik hos Fandango tænkte jeg at jeg lige kunne strikke et navneskilt i dobbeltstrik!!! Det ved jeg nu vil tage meget lang tid.

Kort efter fik jeg idéen om at filte et navne skilt og det er noget bedre selvom det er lidt langt,besværligt at hedde Susanne i den sammenhæng - mon ikke Lis ville være bedre :-)