torsdag den 19. maj 2011

Strikkecafé og dobbeltstrik

I aften var der igen strikkecafé hos Fandango og aftenens emne var dobbeltstrik, jeg har øvet mig før, men fik ikke helt fanget det. Så jeg synes det skulle have endnu en chance. Man skulle medbringe garn og jeg kom i tanke om at engang havde købt en Isager opskrift med pandebånd og halstørklæde og ledte efter det. Jeg fandt det opskriften var lidt nusset af at ligge i den originale pose. Garnet var der og tænk der lå også en nota.

Den 18/10-90 har jeg købt 100 gram tvinni til 65 kroner, blandede restefarver til 49,50 også en opskrift til 20. Jeg har holdt nøje regnskab med garnforbruget, jeg tror jeg synes det var et dyrt garnindkøb og jeg fik kun et pandebånd ud af det. 134,50 for et pandebånd, det var nok lidt dyrt dengang. Faktisk var det dobbelt strik svært for mig dengang også, men det lykkedes til sidst. Beviset lå også i posen, men det beviste også at jeg ikke havde styr på strikkefastheden for pandebåndet blev for stort for jeg var nødt til at zig-zagge på maskinen og klippe noget af det af. Det er sjovt at tænke tilbage på.

Udover at de fleste fik lavet en fin lille dobbeltstrikket lap og der blev lagt planer for AD-bogstavtørklæder, så blev der snakket: strik, Fandangos nye garner, Camomille, Citron, Hanne Falkenberg, biesetaske, patchwork og børnenes skole og spejder og ja meget, meget mere. Men alt i alt så var det superhyggeligt.

Lige et par hygge, arbejdssomme og glade billeder - men kan være glad når man  vinder garn op :-)




3 kommentarer:

  1. Det lyder spændende med dobbeltstrik. Det har jeg stadig til gode at lære. Jeg er nu stadig vild med "din" strikkecafé butik. Syntes det ser hyggeligt ud.

    SvarSlet
  2. Hvor ser det hyggeligt ud.
    Jeg er meldt til på torsdag, til omregning af opskrifter.
    Det kan jeg nu godt, men det var den dag der passede mig bedst :-)

    SvarSlet
  3. Vil gerne have hjælp til dobbeltstrik.
    i følge min opskrift skal jeg slå op med enkelt tråd, altså kun en farve. Hvordan får arbejdet lukke i enderne, så det bliver dobbeltstrik?
    Hilsen Edith, Fanø

    SvarSlet