mandag den 26. juli 2010

Den gule ugle

Jeg har været meget fascineret af denne ugle af snoninger og har ledt efter opskriften. Jeg fandt den på Ravelry og den bliver brugt på mange forskellige måder. Jeg valgte opskriften med grydelapperne, som jeg valgte at strikke for at øve mig i mønstret, så jeg kan bruge den på min egen måde. Grydelapperne er strikket i dobbeltgarn og er hæklet sammen af 2 dobbeltstrikkede lapper, jeg har lavet ugler på begge sider, jeg ville jo lære dem.

søndag den 25. juli 2010

Mere sommerbomuldsstrik

Så blev det til en rigtig fin lille vest - pt. ingen planlagt ejer, men det løser sig :-)

lørdag den 24. juli 2010

Strik i sommervarmen

I varmen synes jeg det er dejligt at strikke i bomuldsgarn og jeg har en del bomuldsgarn på lager og da jeg SKAL have strikke tøj i mellem hænderne har jeg også produceret denne lille kjole. Den er ikke tiltænkt nogen bestemt, men den skal nok finde en ejermand/-kvinde :-)



Igen er jeg blevet inspireret af Irene på Irenesoptegnelser. Det er det flotte Lamina-tørklæde. Jeg brugte Irenes link og hentede opskriften og derefter tog jeg ind til Fandango for at finde det helt rigtige garn. Da jeg kom derind faldt jeg over et nøgle garn, som jeg tit har beundret: Camelspin 70 % silk og 30 % camel - det koster mange penge, men da jeg kun skulle bruge 100 gram og Camelspin løber 300 m besluttede jeg mig for garnet.

fredag den 16. juli 2010

Jeg er blevet anbefalet en hjemmeside med budskabet om at sprede strikkeglæde til alle - ejeren laver små videoklip med anvisninger på hvordan slår, strikker etc.

Jeg vil prøve at linke:
PaaPinden.dk - strikkehjælp til strikkeglade kvinder ...og mænd

PaaPinden.dk's Blog

mandag den 12. juli 2010


Jeg har en del bomuldsgarn på lager - fin merciseret bomuldsgarn ca. 25-26 m pr. 10 cm på p. 3 og ca. 23 m på p. 3½. Jeg så den sødeste, enkle babykjole i familiejournalen i noget tykkere garn. Jeg har prøvet at regne om og det gav dette resultat - jeg synes den er fin og jeg kender en som lige har fået en datter på. 4½ kg - mon ikke det var noget for hende?


søndag den 11. juli 2010

Cardigan i uld


Så fik jeg færdigstrikket en fin cardigan, selvom det er sommer skulle jeg altså lave denne cardigan i uld. Den er strikket til en helt bestemt bluse - han er nok lidt nørdet med at ting skal passe sammen. Lige da jeg havde færdigmonteret var jeg lidt bekymret for at den var for lille, så jeg vaskede den og nu er jeg tilfreds nok.
Jeg skal bare finde knapper og hækle trenser.
Opskriften er fra Familiejournalen

Garnet er superuld fra Fandango - garnet som er i mange farver på væggen. Jeg har strikket i dobbeltgarn og brugt næste næsten 300 gram.

tirsdag den 6. juli 2010

Svends savlesmække


- og så noget om strikkeprojekterne - på Irenes optegnelser fandt jeg de sødeste små hage-/savlesmække. Jeg lånte opskriften og øver mig nu i at lave links, for det har jeg lovet i og med at jeg har brugt opskriften. Der er ingen småfolk på vej, men jeg syntes de er fine at have på lager når der småfolk hos naboer, kolleger og lign. som ikke skal have en decideret barselsgave, men en opmærksomhed.

Hvis du vil se Irenes savlesmækker skal du bladre ind i juni og finde frem til den 14., så er de der!

Ferie og travlt


Ja, der har været lidt stille her på bloggen, det er egentlig ikke fordi jeg ikke har strikket, men fordi der bare har været andre ting end computeren: turen til Frankrig og masser af studenterfester - allervigtigst: Julie er blevet student og til dem der ikke kender mig er Julie min mands datter, som altså også er min for jeg har kendt hende så længe.

Jeg vedlægger et billede af vores dejlige student og fra huset i Frankrig.