torsdag den 30. december 2010

En natteravn til Ravn

Da jeg var til foredrag med Anette Danielsen hos Tøndering Strik faldt jeg for natteravnen, som Anette har designet til sin attenårige søn - en enkel model med smalle ærmer. Lige noget for min søn. Derudover lidt pudsigt at min søns kaldenavn i svømmeverdenen og blandt venner er Ravn. Det er bare mange år siden, at han ville have noget strikket, måske lidt i tvivl om det var OK.

Jeg brugte lidt tid på at finde garn, jeg kan godt være lidt træt af at struikke med flere tråde, jeg skal være kstra opmærksom på at få alle trådene med. Jeg kan ikke lide når der hænger en glemt/mistet tråd. Jeg opdagede DROPS nye garn LIMA, som er 65 % uld og 35 % alpaca og en strikkefasthed på 21 m. Det virker dejligt blødt og har samme sammensætning som den originale model. Selve kroppen er færdig og det ser ud til at fungere.

Hvad strikning betyder for mig...

Alt!
Jeg nyder at strikke og det har jeg altid gjort også, både da vi alle strilkkede sokker og hønsestrik i gymnasiet, men også mens kun  få strikkede og jeg følte mig ind i mellem lidt ugleset og tantet. Det var også den tid hvor mange fortalte mig at det ikke kan betale sig :-)

Selve det at strikke, at flytte hver enkelt maske betyder noget. det er nærmest terapeutisk for mig. Når jeg sætter mig, træt og strikker efter en hård dag, så oplever jeg at energien langsomt kommer tilbage og et par timers strik, betyder alt. Der udover betyder selve processen med, at beslutte hvad jeg vil lave  meget, det at der skal vælges model, farver knapper. Jeg elsker det.

Men jeg elsker også at sidde med nogle farver (rester) og sætte dem sammen og få et fint resultat. Jeg har lavet mange små trøjer af rester:






søndag den 26. december 2010

Montering af min hvirvelstrøm

Det er jo nogen tid siden, at min hvirvelstrøm blev færdig og jeg har glædet mig til at montere den og gøre den færdig og det arbejde er jeg nu i gang med.


Cirklen er syet sammen og sikkerhedsnålene sat i, så jeg er igang. Rigtigt spændende. Der står i vejledningen at når trøejen er vasket skal den tørre på en rundstok, sådan en ved jeg ikke om jeg har, så jeg vi lige vride min hjerne for at finde ud af hvordan jeg skal løse dette.

Projektet har været undervejs i lang tid, det var sommer da jeg købte garnet og jeg strikkede på vores tur til Normandiet,

torsdag den 23. december 2010

Mit yndlingsjulepynt

Siden jeg læste Bentes indlæg om mit yndlingsjulepynt, har jeg tænkt meget over hvad det er. Jeg elsker alle de gamle ting ting jeg købte i mine unge, jeg elsker endnu mere, de ting min søn Christoffer har lavet i børnehaven og de kommer på juletræet hvert år - specielt glæder juletræet på billedet mig rigtigt meget.

Men jeg har også 2 nisser, som hedder Jingle og Bells, de er meget fine og lavet med mange detaljer.

Udover at de er så flotte har de en særlig historie og sender minder tilbage til min teenagetid. Dukkerne er lavet af Marie Osmond og de som har et cpr.nr på alder med mit vil kunne huske Donny Osmond og The Osmonds og søsteren Marie. Til jer som er yngre er det en amerikanske fanilie gruppe. Der blev indspillet plader både af gruppen af brødre, Donny indspillede solo og senere begyndte Marie at indspille country. SEnere lavede Donny og Marie et show som blev sendt både i England og USA. eg var heldig at jeg i 1973 fik lov til at rejse til Brøndby, hvor jeg så en koncert familien, det var fantastisk.

Årene gik og jeg fik kæreste, uddannelse, job og lejlighed og udover at spille de gamle kassettebånd regnede jeg ikke med at høre mere til Osmond-klanen.

EFter internettets udbredelse googlede jeg en dag Donny Osmond og Donnys hjemmeside kom frem. Jeg var himmelfalden og jeg kunne se at familie stadig optrådte. Ad forskellige omveje fandt jeg ud af at der i Danmark er en fangruppe og jeg har nu været til koncert med Donny i London (2005), XXX, Nottingham og hele gruppen i Manchester sammen med disse piger. Det har være fantastisk.

Men endnu mere fantastisk er at "pigerne" fra Jylland mødes ca. hver anden måned hos hinanden. Vi har det pragtfuldt og jeg er blevet god til at finde rundt i Jylland.

Og så tilbage til dukkerne, som jeg har købt på ebay og de sidder i mit lille dukekskab og kommer frem hver jul. Jeg fik dem til en god pris og var glad for at købe dem privat, da kommer meget told på, hvis man køber dem i netbutikker fra USA.

Det var den meget korte version af en lang og dejlig historie, men hvis du er nysgerrig, så kig ind på linkene :-)

onsdag den 22. december 2010

Julegaven til mig selv

Inspireret af Puk vil jeg også vise min gave til mig selv:
Min hæklenåle samling var lid underlig og sammensat, så jeg har længe ønsket mig et samlet sæt og hos Fandango fandt jeg dette sæt fra Knit picks med "krog" i begge ender. Jeg glæder mig meget til at tage dem i brug. Jeg har aldrig hæklet vildt meget, men det kan jo være at det kommer nu.

mandag den 20. december 2010

Afsløringen af det hemmelige projekt

Ja, så spændingen udløst i Fandangos sokkekonkurrence. De som har læst mit seneste indlæg ved allerede at der var utroligt mange flotte sokker med i konkurrencen og jeg deltog med 2 par sokker, tidligere omtalt som det hemmelige projekt.

Først strikkede jeg et projekt i Zauberball strømpegarn i farven stone washed. En jeansblå farve, farven er valgt, da jeg ville lave sømandsbobler på sokkerne, det skulle både bringe tankerne til den klassiske sømandstrøje, men også til bølger på havet.
På billedet kan man se de sokker jeg strikkede, men også den præmie jeg vandt: 2 ngl. arwetta classic i 80 % super merino uld og 20 % nylon:


Til mit næste projekt blev jeg inspireret af de ugler jeg er ret vild med. Jeg synes garnet skulle afspejle en fugls/ugles fjerdragt, så jeg valgte NORO Kureyon Sock Yarn, jeg ved ikke hvad farven hedder, men den har nr. S149. Garnet består af 70 % uld og 30 % nylon.
 
Ideen var at ugler skulle sidde øverst på sokkekanten, så udfordringen blev at jeg skulle lære mig selv at starte sokker fra tåen, for uglerne startes fra neden. For at lære det gik jeg ind hjemmesiden Påpinden.dk.
 
Da jeg nåede til hælen gik jeg i stå - kilehælen duede vist ikke. Nåh jeg strikkede noget andet, mens jeg tænkte og ved sengetid vidste jeg at løsningen var: "timeglashæl". Da sokkerne færdige syede jeg små perler på som øjne på uglerne, det ser fint ud.
 
Præmien her var noget spændende sokkegarn jeg ikke kender, det kommer fra Jitterbug og er 100 % merino uld. Med så fantastisk garn må jeg vist til at gå mere med sokker :-)
 

 
 
 
 
Jittebug garnet har nogle fantastisk farver: blå, brun, lyseblå, pink, lilla, grønlig - jeg glæder mig vildt til at strikke sokker af garnet.

søndag den 12. december 2010

En dejlig søndag hos Fandango

Efter træning skyndte jeg mig hjem i bad, jeg skulle nemlig ind til julestrikkecafé hos Fandango. Det plejer altid at være hyggeligt når strikkere mødes hos fru Fandango, så jeg havde glædet mig meget.

Da jeg kom var der hyggeligt dækket op, og vinduet var festligt pyntet med alle sokkerne fra sokkekonkurrencen. Sokker de har mange udtryk, mange flere end jeg havde forestillet mig. Jeg ærgrede mig meget over at have glemt mit kamera, men heldigvis tog Tine billeder så i må lige kigge hos hende for at se billeder fra eftermiddagen.

Derudover læste Irene højt for os mens vi strikkede, vi hørte både Peters jul, en opbyggelig historie og så et par stykker om familien krumborg, hvor Krumme en overgang omdøbte familien til Ranbundus og faderen til smalhans. Krumme havde fanget det, vi skal købe så alle kan leve ikke være arbejdsløse. Tak, Irene!

Sys har altid en konkurrence på indgangsbilletten, jeg plejer aldrig at vinde, men sådan er det. I dag var der også en quiz-konkurrence og tænk 2 gange svarede jeg rigtigt og vandt fantastiske præmier. Ih, hvor blev jeg glad, det var også super lækkert garn:
De 2 små nøgler er 50 % uld, 30 % cashmere, 20 5 silke og det lange fed er 100 % cashmere. Jeg skal finde den helt rigtige idé at bruge det garn til. Jeg skal faktisk passe på ikke at gemme det for længe :-) Hvis I kender det.

På indgangsbilletten vandt jeg også, helt fantastisk:

Det er et helt nyt garn fra NORO, det er supertyndt og består af 50 % bomuld, 17 % uld, 17 % nylon, 16 % silke, til pinde 2 og 2½, 50 gram løber 420 meter. Egentligt er det til sokker, men jeg har indtil videre planlagt at det skal bruges til et tørklæde. Vi var flere der vandt og vi har lovet at fremvise hvad vi har lavet.

Ja, så købte jeg altså også lidt, jeg har tidligere skrevet at jeg vil have Sys' 3 nye bøger - en af dem købte jeg i dag:















Specielt er jeg faldet for denne dejlige sweater:

torsdag den 9. december 2010

Kalenderpakker

I starten af 80'er - senest i 1982 modtog jeg en bærepose med 24 små pakker, en til hver dag op mod jul. Jeg hyggede mig med de pakker at jeg besluttede at min sjællandske veninde og så skulle have 24 små pakker. Dette har vi lavet hvert eneste år siden...

Altså har vi snart 30 års jubilæum :-)

I dag pakkede jeg dette garnnøgle ud, rigtigt fint fra min ikke-strikkende veninde - jeg tror jeg vil lave et par håndledsvarmere.
Som bonus får I også et fint snebillede af mins nabos tag, jeg synes det ser fint ud.


lørdag den 4. december 2010

Kulde og pandebånd

Det er koldt derude, for alle i Danmark - jeg kiggede dybt kassen med vanter, huer pandebånd m.v. De pandebånd, som lå der var nogle gamle nogen fra Føtex som ikke så særligt tiltalende ud. Samtidig havde jeg et nøgle TOSCA fra lang yarns liggende - jeg overvejede om der var garn nok. Løbelængden er 94 m, så jeg blev enig om at der var garn nok.

Det var der, det første pandebånd blev færdig i aftes og endnu et er tæt på at hoppe af pindene.
Når jeg nu har 2 pandebånd kunne det ene bruges til en Give Away - er et pandebånd en for lille ting til en Give Away?

Disse pandebånd er lavet efter en strikkefasthed på 14 m pr. 10 cm og jeg har slået 65 masker op på rundpind nr. 6. Strik rundt i rib (2r/3vr til arbejdet måler ca. 9 cm eller ønsket længde. Luk af.

Hvis din strikkeprøve har en anden strikkefasthed kan du regne maskeantallet om - husk dog hvis du vil bruge denne rib (2r, 3vr) skal det kunne divideres med 5.

Hvis din strikkefasthed er 16 m skal du gøre således: 65/14*16=74,2 ~ 75 m. Garnet er jo tyndere, så der skal bruges lidt flere masker. Med ord kan det forklares således: Arbejdets oprindelige maskeantal/oprindelig strikkefasthed* strikkeprøvens strikkefasthed.

Af pindene er også hoppet endnu en vest, der er jo stor efterspørgsel på dem i denne tid.

Måske skal jeg stoppe med at vise veste, I har jo set dem...........

onsdag den 1. december 2010

Søstrene igen-igen

Ja, så kom jeg altså forbi endnu et par gange og anden gang købte jeg disse knapper:


3. gang købte denne cupcake skål,


men også disse stof-"knapper", som jeg kiggede på de andre gange. Jeg kunne godt have tænkt mig at de var med øjne så de kunne syes på. Men det er de ikke - og jeg ved ikke hvad man skal bruge dem til?

 










Er der nogen andre der ved det? De er jo så fine!

Men jeg har produceret flere gavet - disse savlesmække er til endnu en småbarnsmor, det er opskriften på Svends savlesmæk, som jeg igen har brugt, det er en superfin model.