lørdag den 31. januar 2015

Skals 2015

Når man en gang har været på Skals, så vender man tilbage" siges det. Om dte er rigtigt ved jeg ikke, men jeg var på Skals i uge 6 2014 og da der i maj 2014 viste sig at der nu var oprettet et kursus i Håndstrik 2 i uge 5 2015, så var jeg jo solgt og jeg meldte mig til.

Jeg var ikke alene, der var 3 andre fra mit hold og da de fleste andre mødte mødte også kursister fra deres tidligere hold.

Vi ankom søndag sidst på eftermiddagen og checkede ind og spiste aftensmad også startede vi med strikkefasthedsprøver til brug senere. I dagene dre fulgte lærte vi picot opslag og picotaflukning, plisseret flæse kant, flæsekant, bieser, smockstrikning
Så arbejde vi videre med krydsede masker,2-farvet stjernemønster, dobbeltstrikning, usynlig opslagning, -sidekanter og aflukning til dobbeltstrikning. Klipningsmønster fra tekst til diagram, sommerfuglstrik, modelberegning af model med kuppelærme også forskelligt vævestrik.

Jeg har mange ideer til pulsvarmere og et par fine mønstre til puder :-)

Den sidste dag afsluttes almindevis med en udstilling og det er altid så pudsigt, at vise en masse strikkeprøver frem. Men denne gang var det andet ugehold vævere og de var i samme situation. Da prøverne fremtræder utroligt forskelligt afhængigt af f.eks. garnet valgte vi at udstille prøver samlet - altså alle de forskellige versioner af hver enkelt prøve samlet. Det er sjovt at se hvor meget garnet betyder for udtrykket.


De fleste strikkede de fleste prøver og aftenerne gik med ... nå ja strik. Her blev der enten indhentet prøver fra dagens undervisning, elelr der blev strikket "privatstrik". Men der blev også snakket og hygget - og vi fik delt mange forskellige ting og grint rigtigt meget :-) Tak for det!



onsdag den 21. januar 2015

Camomille til min Grasshopper

Jeg manglede et tørklæde til min dejlige Grasshopper - de tørklæder jeg har matcher ikke rigtigt og det bliver altså også for træls altid at skulle bruge et sort. Derfor besluttede jeg at strikke en lille camomille efter Helga Isagers opskrift i Finstrikket og jeg brugte det samme garn som til blusen:
68 gram Fin alpaka fra Garngaragen
72 gram Blackhill Cottonwool fra Garnudsalg


Det er lidt mindre en den helt klassiske Camomille fordi jeg vil bruge den som tørklæde og jeg vil sige den fløj af pindene, det er nok lønnen for at have nogle stykker allerede :-)

Her er et udklip fra Ravelry
Også ligger der et mere inde i skuffen, som er lavet før jeg kom på Ravelry, så dte ser ud til at være den 7. Det giver da en slags rutine :-)

tirsdag den 13. januar 2015

En ny grasshopper

Jeg havde forskelligt småbøvl med diverse projekter og værst var det med min "Pels" fra Grønlandsbogen af Annette Danielsen, hvor jeg bare ikke kunne læse opskriften. Nu skull e jeg bare lave noget som kunne gå lige ud af landevejen: Grasshopper.

Dog i noget andet garn end jeg plejer og denne gang med lange ærmer:

Jeg prøvede mange gange, allerflest gange  med ærmerne - jeg havde bestemt, at dte skulle være helt lange ærmer og ikke 3/4 ærmer, som jeg synes er flotte. Den blev og så snart den var tør tog jeg den på, på arbejde og ups! ærmerne var for korte - jeg synes ellers at jeg havde målt med bøjede arme. Jeg frøs. 

Da jeg var kommet mig, trævlede jeg ribben op g strikkede 7 cm glat mere også igen rib.

Jeg har brugt 131 gram Fin alpaka fra Garngaragen og 228 gram Blackhill Cottonwool fra Garnudsalg

Men den  er jo åben i halsen og det er svært at finde andet end sorte tørklæder som passer, så jeg har slået op til en lille Camomille - den skal være tørklæde og ikke et sjal. 
 

søndag den 4. januar 2015

Status 2014

Jeg har efterhånden nogle år lavet en status over det jeg har lavet i løbet af året, nogen gange er det måske blevet alt for omfattende så jeg prøver at begrænse mig lidt.

Jeg har strikket af 46.482 m og 13.727 gram og det har fordelt sig således:

Jeg har strikket flest pulsvarmere: 29 stk

Voksne
Kjoler/tunika 5 
Sweatre/bluser 8 stk
2 cardigans
Huer/pandebånd  8/4 stk
Sokker/futter 9/2 par
Halstørklæde 1 stk

Børn/dukker
Det hele minikongerige
17 veste og et par kjoler

Sådan lidt mere husholdningsagtigt kan jeg nævne:
8 par grydelapper
7 kopholdere/koppedisser
1 tæppe (180*180 cm)
2 hæklede håndklæder
2 kaktusser og 1 julekugle

Mine bedste og værste - ja det er lidt svært, men blandt de bedste er Bits af Hanne Falkenberg, mine grasshoppers og Solar plexus:


 eg er også vild med kjolerne

Min store sejr er at denne UFO kom i land, jeg lavede meget om, men den blev færdig:

Men det blev også året hvor jeg fik startet på mit Christel Seyfarth-sjal, det er ikke færdigt endnu, men jeg er godt igang :-)

lørdag den 3. januar 2015

Sangfuglen Ruth

Jeg har jo fulgt med på nettet og set hæklede sangfugle og aber inspireret af Kay Bojesens trædyr - personligt ejer jeg både en abe og en sangfugl af den ægte træslags. Da opskriften blev frigiver igen synes jeg at jeg ville prøve at hækle sådan en fin fugl. Jeg havde bomuldsgarn på lager til at lave Ruth:
Jeg har brugt opskriften hentet hos strikkefåret. I opskriften står der at hvos man synes kroppen er for lang kan man undlade nogle af omgangene. Jeg valgte at følge opskriften, men hvis jeg laver en mere undlader jeg et par omgange ;-)

Og her er så Ruth og Kay:
Ruth er lidt mindre end Kay, så måske jeg skulle bruge tykkere garn hvis jeg forsøger mig igen?

Garnforbrug:
Krop: 15 gram rosa
2 ben: 2 gram grøn
Hovede: 8 gram rød
Næb: 4 gram gul

Godt nytår!