tirsdag den 27. december 2011

Hvad jeg har brug for...

Nogle projekter bliver lavet fordi de er spændende, en udfordring eller fordi de skal bruges til noget bestemt. Og mine senest opstartede produkter er udsprunget af, at jeg har brug bestemt ting til tøj jeg allerede har.

Jeg har en skøn kjole fra Oasis i 2 grå farver, denne kjole har ret "åbne" ærmer, så jeg har de sidste gange brugt pulsvarmere i helt forkerte farver. Det bryder jeg mig ikke om.. Jeg besluttede, at ville lave et par Gingers, dog lidt kortere. Jeg kiggede i mit garnlager og fandt noget fint gråt Baby Ull - noget garn fra Drops, som jeg købte på tilbud, da garnet udgik, Den første pulsvarmer er på pindene:

 Til min Karle mangler jeg både en cardigan og et tørklæde. Jeg sad og kiggede på mine rester og besluttede mig for at lave en lille Camomille, så den nærmest bliver til at tørklæde. Jeg suppelerede mine rester med en grå Kid-Silk, så det bliver en kombination af grå farver og så skal blonden strikkes med den pink farve. Jeg tror det bliver flot :-)

 Ja, den er også på pindene og klar til at atge med ud, jeg synes nemlig den egner sig fint til bilstrik eller til hvor man snakker en masse :-)

En lille vest er også på pindene - sådan kan jeg altid bare lige slå op til.

mandag den 26. december 2011

Asgers trøje

Måske husker du de fine bukser til en lille pige, som endnu ikke er kommet verden? Hendes mor havde fundet et billede på nettet og ville gerne have lignede bukser.

Når lillesøster skulle have, skal storebror in-spe også, og her var der også fundet et billede på nettet, jeg kan ikke linke til det, da jeg ikke har fundet ud hvor det er fundet. Dog er der ændret lidt modellen, der er kommet neonorange kanter forneden og på ærmerne Jeg ledte i mine opskrifter og fandt en som ligner den model på billedet og nu er Agers trøje og nu er den klar:
 Jeg synes den er blevet fin - den er strikket i NEPAL, uld og alpaca fra Drops, min strikkefasthed er meget fast når jeg strikker mønster, så jeg måtte skifte fra 5 til 6, for at få den rigtige strikkefasthed. Jeg forstår det egentlig ikke, jeg prøver at strikke løsere, men det fungerer ikke - en pind op, det må jeg.

tirsdag den 20. december 2011

Ravelry og mig

De første mange gange jeg hørte om Ravelry var jeg noget tilbageholdende - puha engelske opskrifter, kunne jeg finde ud af det? Og hvordan gør man? Og er det ikke bare en tidsrøver?
Så blev jeg alligevel lidt hooked på at søge efter opskrifter og hos Fandango fik jeg hjælp til nogle engelske opskrifter.
Jeg fik meget glæde af at kunne følge andres projekter og begyndte nu at lægge min egne projekter ind, men lægge mit garn ind, Nej det var for meget. Men tanken modnedes...
Jeg besluttede, at lægge alt hvad jeg købte og så startet derfra - ja hvis du kigger på mit stash kan du se at jeg nu har lagt meget af mit lager ind. Ikke det hele for jeg har meget og rester på under et nøgle kommer ikke ind (siger jeg nu :-)). Jeg kan god se, at du har ret, Tine, det giver et super godt overblik over det garn man har når man skal lave noget og jeg kan også finde inspiration til projekter ved at kigge på mit stash. Så det har taget noget tid, men nu synes jeg ete er givet godt ud. Faktisk har jeg mere, men det vil blive stashed i et noget langsommere tempo.

Hos Fandango har vi flere gange snakket om hvad Ravelry betyder, man kan ikke finde en oversættelse hos Google translate.
Men den anden dag læste jeg en mail fra Knitting daily, hvor der stod: "unravel and then use the yarn for another prioject...". Ja, så tænker jeg at det betydre at trævle op, jeg googlede unravel og det kom frem som trævle.  Så måske det betyder trævlerier eller sådan noget?

søndag den 18. december 2011

Om tilblivelsen af nogle helt bestemte stumpebukser

Jeg fik denne mail:"Så har jeg fået af vide at jeg skal have en lille pige, hurraaa.
Jeg har fundet to billeder af ting jeg godt kunne tænke mig. Bukserne må gerne være i bomuld i rødorange og råhvid som på billedet, ca str 3 mdr, hvis du kan. Og trøjen er til Asger i str 2-3 år.... Tror du det kan lade sig gøre?"

Jeg sagde at det troede jeg da og da billedet af bukserne var fundet på en blog, søgte jeg mig frem til den. Jeg kunne ikke helt se hvor lange benene var så jeg skrev til Garn-iture og fik i første omgang at vide, at det var fra et ugeblad. Jeg ledte en del og fandt tilsidste frem til denne og fik igen en bekræftelse på at det var denne. Så i går aftes blev bukserne færdige ig jeg synes der rigtigt fine:
 Denne lille oplevelse har fået mig til at sende endnu en glad tanke til internettet og den store hjælpsomhed i blogland.

mandag den 12. december 2011

Huekonkurrencen

I går blev det også offentliggjort hvem der havde vundet i huekonkurrencen - og vinderen er flot mønsterstrikket hue med bl.a får - jeg har desværre ikke et billede af huen, på mit lange billede far igår ses den ikke så tydeligt, men det var en værdig vinder.
Men også en af mine huer blev præmieret - jeg blev placeret i gruppen som fik en 6-10. præmie og det er jeg rigtig glad for:



 Jeg vandt et gavekort på 50 kr. og de skulle selvfølgelig straks omsættes.

I Fandango lå en helt ny bog i vinduet og en bunke på disken: Naturlig strik af Ingalil Johansson og Ewa K. Andinsson, bogen har mange fine modeller og jeg var ikke den eneste som købte bogen.

For ikke så længe siden hørte jeg om magnettavler, det er en magnetisk tavle, som vist er lavet til broderi mønstre. Ideen er at man lægger sit mønster på tavler også er der en slags lineal som viser hvad man strikker på. Den valgte jeg også at købe.

søndag den 11. december 2011

Julestrikkecafé

Det er nu 3. år jeg deltager i strikkecafé hos Fandango - en dejlig adventssøndag, og jeg havde glædet mig for de 2 andre gange havde det været så hyggeligt. Det blev det også i år. Fandango har også haft en huekonkurrence i gang og jeg var lidt spændt på at se "deltagerne".
I løbet af ingen tid havde vi bænket med strikketøjet og snakken gik. Skønt! Kl. 14.00 kom Sidsels far og læste en julehistorie. Sidsels far er præst her i Aarhus. Det var en dejlig julehistorie, som handlede om en anderledes jul. Det var hyggeligt og der blev strikket koncentreret mens der blev læst højt.


Der var som der som regel altid lodtrækningspræmier og jeg tror der blev trukket indtil alle havde vundet en præmie.

tirsdag den 6. december 2011

På vej til pindene

En af de opskrifter jeg faldt for da jeg kiggede i Annette Danielsens "Strik en Ø" var "Samsø" inspirationen fra Annette Danielsens side er snorlige rækker af grøntsager på Samsø. Jeg ved ikke om der også er rødkål på Samsø, men jeg har valgt Lilla - dem der var til strikkecafé hos Fandango, den dag jeg købte garnet ved at farven er valgt efter nogle støvler som jeg ikke kunne lade være med at vise på bloggen.

PÅ billedte kan I se strikkeprøven og garnfarven og det med strikkeprøve giver mig anledning til at fortælle om en af mine aversioner - nemlig strikkeprøver i rib. Samsø er strikket i små snoninger så man egentligt strikker 2 ret og 2 vrang og de små snoninger på hver 6. pind. I opskriften er strikkefastheden angivet med 30 m rib. Ofte står der at man skal måle arbejdet let strakt - hvor meget er det? Det frustrerer mig hver gang jeg oplever det. Det står der ikke engang i denne opskrift, men skal jeg have 10 cmuden at strikke får jeg vildt mange masker - 38 m giver 8-9 cm - til, gengæld kan jeg strække det meget langt ud. Jeg ahr besluttet at vælge den pind hvor strikkefastheden passer i længden for man skal lave knaphuller m.m. efter hvor mange rapporter man har strikket.

Men det irriterer mig hver gang :-)

Hvad der nu hoppede af pindene..

Ja der skulle laves endnu en julekugle - jeg er ret vild med denne sort/hvide mønster over 2 sider
Philip, som bedst beskrives som vores svigersøn fylder 21 på torsdag, han skulle have et par sokker som nu er klar til indpakning. Jeg håber han bliver glad for dem, det er han blevet de andre gange.

søndag den 4. december 2011

Julekugler

Så har jeg strikker julekugler efter Arne og Carlos' anvisninger med det garn jeg vandt sammen med kalenderen i Bettekuns giveaway. Jeg har hygget mig meget med det og jeg synes julekuglerne er fine. De 2 der er på billedet er allerede væk - en til Mette og en til hendes mor - jeg var nemlig på besøg hos Mette, som var på besøg hos sine forældre i Vejle (Mette bor i Hamburg).

Ja man kan godt bruge et paradistræ, som fotomodel.

Tak for alle kommentarer vedr. en cardigan til min Karla - jeg læser og overvejer.

lørdag den 3. december 2011

Ny Karla

Så blev min helt egen Karla også færdig og jeg er rigtigt glad for - jeg har brugt ca. 226 gram - fordelt på ca. 188 gram grå og 38 gram pink - jeg har strikket på p. 3½ i Jünik Supersoft fra Fandango. Jeg har strikket str. XL.

I får lige et gine-billede, da jeg ikke lige har en fotograf hjælper hjemme, men når det er muligt får jeg taget et billede med indhold til bloggen.

Nu er jeg jo ret kuldskær og går og overvejer at strikke en cardigan i samme grå frave som kjolen. Men jeg overvejer meget hvilken model af cardigan der vil klæde denne model bedst. De klassiske med rid forneden vil ikke gøre sig så godt - måske noget med retstrikkede kanter. Hvad synes I?

torsdag den 1. december 2011

Jeg har i lang tid kigget på...

Arne og Carlos' adventskalender med julekugler...

Da jeg så opdagede at Bettekun havde en give away, måtte jeg naturligvis deltage. Det var både selve kalenderen, med garn og uld til fyld. Der var 122 deltagere og 243 kommentarer tænk så blev jeg alligevel trukket ud.



Og i går kom min fantastisk pakke

mandag den 21. november 2011

Ikke flyskræk - men flystrik

I weekenden skulle jeg på shopping- og hyggetur til Prag med et udvalg af Ravnemødre og det involverede en flyvetur. Jeg ville have lidt strikketøj med til at beskæftige hænderne og jeg fandt noget gammelrosa garn og min bambusrundpind frem. Da det kun var transporttiden burde det være nok. Men lidt nagede mig, hva' nu hvis jeg bliver færdig.
Det bliver jeg tit og har tit projekter med hjem, men alligevel - jeg fandt også gråt garn frem, faktisk til en større vest...

Allerede da vi kom til Billund fredag morgen 4.50 fik vi at vide at der var problemer i Amsterdam på grund af vejret og de ville ikke have nogen fly ned med passagerer som skulle videre. Vi blev ombooket så vi kom over Kastrup og så til Prag. Jeg fik strikket både i den ekstra ventetid og flyveturen.

Vi hyggede os fantastisk på turen:
Da vi så skulle hjem mødte vi igen tidligt op i lufthavnen og blev tjekket ind. Vi hørte igen om tåge og trafikale problemer i Amsterdam og mens vi sad i gaten blev vores fly udsat og udsat. Jeg sluttede den rosa vest og slog op til den grå og var rigtigt tilfreds med min dobbeltbaggertendens :-)

Vi kom endelig afsted, men vi nåede ikke vores forbindelse videre til Billund og jeg lover jer køerne var meget lange. Et par af ravnemødrene brugte al deres charme og spidse albuer og vi var bare så heldige at  vi fik billetter til 12.35 og vi jublede. Alt dette gav selvfølgelig mere ventetid....

Jeg strikkede og jeg kunne mærke at mit strikkeri gjorde, at jeg fik ro og ikke spildte alt for mange kræfter med at ærgre mig. Men jeg følte heller jeg spildte tiden helt - jeg fik jo strikket.
  Så her er resultatet af lang ventetid og jeg kom glad og rolig hjem på trods af alle forhindringerne.

søndag den 13. november 2011

Benvarmere til svigerinden

I lørdags til 9 års fødselsdag sukkede min svigerinde, hun ønskede sig sådan et par benvarmere til sine nye støvler. Vi blev enige om hvordan de skulle se ud og hvor lange de skulle være. Jeg tjekkede mit stash og hun valgte Alpaca fra Drops. Maskeantal fandt jeg hos Ravelry, jeg ville gerne have benvarmerne 40 cm lange og dte betød at jeg fik brug for en lille rest jeg havde liggende i samme indfarvning, alt i alt har jeg brugt lidt over 100 gram

fredag den 11. november 2011

Beslutningen

Kjolen i dobbelt alpaca bliver trævlet op - den bliver aldrig god og jeg bliver aldrig glad for den og det er jo synd på flere måder. Jeg har lige været i Fandango og hentet Jünik Supersoft til at strikke sammen med alpaca'en
 til en "skovtur".


Men en Karla efter Ellen Holms opskrift skal jeg jo også have og det blev den samme koksgrå som Karla'en i det forrige indlæg, men striberne bliver stærkt pink (en farve jeg elsker).

Så nu skal der strikkes kjoler - jeg glæder mig - både til at strikke men også til at bruge dem :-)

torsdag den 10. november 2011

SuperKarla

Selvom Karla er strikket til Fandango har jeg strikket i en størrelse jeg kan passe har jeg besluttet at jeg vil vise den med indhold her efter jeg har  vasket. Jeg synes den er rigtig god og jeg er sikker på jeg skal strikke en til mig selv.
 Ja, så det bare at finde ud hvilken farve det skal være - den koksgrå er jeg vild med, men striber i cerise eller måske råhvid overvejer jeg. Råhvide striber bliver måske for fangedragt-agtige ?

Ang. kjolen fra mit forrige indlæg har jeg fået nogle fantastiske kommentarer jeg virkelig kan bruge. Hvis jeg piller den op, vil jeg bruge garnet til en anden kjole. Jeg ved ikke hvordan Alpaca i en tråd vil være til en kjole. Vil den tage for meget form efter kroppen? Eller hænge? Kunne man strikke Karla i en enkelt tråd alpaca?

Jeg har ikke så meget lyst til en ny i dobbeltgarn. Men jeg kunne også lave f.eks. AD's Skovtur med Junik som anden tråd?

onsdag den 9. november 2011

I syv sind

Jeg er jo igang med den fine kjole fra Drops, men ak, jeg er i syv sind. Jeg havde været alt for hurtig og hverken set at kjolen er ærmeløs, eller at den er strikket i dobbelt garn. Den har nu ligget i min strikkekurv i flere uger, mens jeg overvejer om den skal strikkes færdig eller pilles op. Jeg synes jeg ser alt for "truntet" ud - suk.

Idag har jeg prøvet den igen og kan se at der skal tages betragteligt meget af stropperne, så kommer ribben til at sidde bedre, men hvad skal jeg gøre?

  Ja hvad synes I? Skal jeg bare pille den op og strikke noget andet?

søndag den 30. oktober 2011

Færdigt arbejde

Nå ja, næsten - kjolen mangler lige at blive vasket...

Karla er strikket i glatstrikning på rundpind, så da jeg startede i sidste weekend kunne jeg både se film og læse "Kvinden i buret". Jeg har faktisk nydt, at strikke den selvom den kunne være lidt kedelig, på grund af alle retmaskerne.

Jeg har strikket str. XL og brugt ca. 240 gram, desværre har jeg vejet garnet inden jeg begyndte at strikket så jeg kender ikke den det nøjagtige forbrug, men ca. 210 gram af den grå og ca. 30-40 gram af den gule. Jeg kunne ikke overholde strikkefastheden på p. 3, så jeg skiftede til p. 3½.

tirsdag den 25. oktober 2011

Min buket

I går ville min afdøde far være fyldt 80 år, så i lighed med tidligere år købte jeg en buket mig selv, som står i mine stuer og som jeg glæder mig meget over. I år ser den sådan ud:

Med farver...

At tænke sig... Da jeg fotograferede Karla på pindene tænkte jeg slet ikke på at den anden farve selvfølgelig også skal med og nu kommer der selvfølgelig et billede med begge farver. Jeg synes de klæder hinanden:
Jeg strikkede så meget på Karla i weekenden, at da jeg skulle i seng så jeg at garnet havde slidt hul på min venstre pegefinger. Da jeg så skulle strikke mandag tog jeg plaster på. Jeg forklarede min aktive, elitesvømmende søn at jeg var skadet - bare en lille strikkeskade ;-) Han spurgte lidt forundret: "Hvad er en stor strikkeskade?" Jeg foreslog at det skulle være med dryppende blod eller skulderskader, men beklagede i samme åndedrag, at de skader slet ikke er anerkendt af Dansk Idrætsforbund ;-)  Jeg har også et billede af fingeren, men det er ret svært at se skaden, som løber fint på skrå i forbindelse med fingerfolden.


søndag den 23. oktober 2011

Karla

For et stykke tid siden strikkede jeg Margrethe for Fandango, et rigtig lækkert strikkeprojekt og flot resultat.

Men nu er der behov for en Ellen Holm model i en anden størrelse og Fandango har ønsket sig Karla, som jeg hentede garn til fornylig. Da jeg læste opskriften undrede jeg mig lidt for strikkefastheden var 26 m på p. 3 og jeg synes at kunne huske at den er 28 m på p. 3 til Margrethe. Jeg kunne ikke finde Margrethe-opskriften, men jeg tror det, så jeg har været meget omhyggelig med strikkeprøver.
På pinde 3 og 26 m fik jeg kun 9 cm, men heldigvis gik det bedre på p. 3½ - jeg opnåede lige godt 10 cm.

Så nu strikker jeg derudaf:

torsdag den 13. oktober 2011

En nyttegave

Jeg var jo i USA da jeg havde fødselsdag og jeg fik aldrig rigtigt holdt min fødselsdag, så da Louise var forbi forleden havde hun min fødselsdagsgave med:
Jeg blev rigtig glad for den :-)

onsdag den 12. oktober 2011

Drømmetrøjen ?

Louise sad og snakkede om en bestemt trøje hun gerne ville have mig til at strikke og hendes beskrivelse fik mig til at tænke på en model i et af de nyeste hæfter fra Hendes Verden - modellen er designet af Sys Fredens. Louise blev helt vild med den og efter vi havde snakket om farver og hun var blevet talt væk fra det hvide med smalle sorte striber - vistnok inspireret af den patentstrikkede jeg strikkede for nylig - fandt vi garn frem fra mit omfangsrige lager:

Ja, hun forlod ikke ideen om striber - det bliver brede striber og jeg tror den bliver flot!

mandag den 10. oktober 2011

Tiden flyver

Ja, der er gået lidt tid siden jeg sidst meldte mig på bloggen - årsagen findes i at jeg ikke synes der var de helt spændende ting, samtidig med at jeg har haft travlt med nyt job med ekstra transporttid også en uges ferie i Tyrkiet direkte efterfulgt af en 50 års fødselsdag i Haderslev (ja, da vi landede i lufthavnen i Billund kørte vi direkte til Oasen nær Toftlund).

Der har været en del transportstrikketid, det kalder på små enkle projekter, som er enkle og ikke fylder for meget. Lige nu er det jo højsæson for veste, så dem har jeg produceret 5 af i str. 2, 3 og 4 år og har endnu 1 på pinden.












I går da jeg prøvede at opdatere mig på bloggene så jeg at Netto havde en strikkebog på hylderne og jeg kørte forbi Netto og var heldig at få fat i "Vild med garn" til 75 kr. Det er en fin indbundet bog med store og små projekter - rigtig hyggelig og bestemt pengene værd.
Endelig vil jeg gerne sige at jeg har nydt at læse alle jeres indlæg om Fanø-turene, der er mange som har haft det hyggeligt. Det må være skønt med al den strik og garn alle steder - jeg håber jeg finder ud af at komme næste gang :-)

lørdag den 24. september 2011

Det uventede når man er for hurtig

I foråret da DROPS havde tilbud på uldgarner købte jeg forskelligt garn. Jeg besluttede at købe garn til en kjole - jeg valgte alpaca og kiggede opskrifterne igennem og fandt kjolen med opskriftsnr. 108-7. Jeg synes den var rigtig fin. Det strejfede mig, at 13 nøgler egentlig ikke var så meget, men jeg sagde til mig selv, at alpaca'en jo løber langt.

Da sommeren gik på hæld begyndte jeg at kredse om kjolen. Sidste weekend tog jeg garnet og opskriften frem. Underligt der stod ikke noget om ærmerne?? Så kiggede jeg bedre efter og på diagrammet fremgår det tydeligt, at der ingen ærmer er. Jeg opdagede også at den er strikket i dobbelt garn, det havde jeg heller ikke set.
Jeg besluttede mig for at strikke kjolen og jeg har endnu ikke besluttet mig for om jeg vil strikke ærmer, men eller laver jeg nogle lange pulsvarmere.

Hvad synes du? Skal den have ærmer eller vil det blive fint med håndledsvarmerne?
Kunne jeg måsle lave ærmerne i enkelt garn selvom kjolen er i dobbelt garn?

onsdag den 14. september 2011

Så kom den...

En længe ventet pakke - min adresse var blevet væk, så Merete måtte skrive til mig på Ravelry. Men så kom den og jeg synes den var værd at vente på :-)
Der sad et rigtigt flot kort på pakken, som indeholdt noget rigtigt lækkert garn, som jeg slet ikke kender: Claudio Hand Painted Yarns - fingering weight 100% merino uld. Garnet er i røde og brune farver - jeg tror dte skal bruges til et tørklæde til en rød kjole jeg har planlagt at strikke. Sammen med garnet var der også Knit Pro-stitch markers. Lækkert! Man skal ikke gå ned på gear.
For at supplere hyggen var der en række forskellige tebreve - og ja jeg drikker te :-) Slutteligt var der et armbånd af dem som støtter Hjerteforeningen.
Min fine rundpindetaske er taget i brug og ser nu sådan ud:

søndag den 11. september 2011

En sweaters tilblivelse

For nylig solgte jeg denne lille barnesweater
Strikket efter denne opskrift for meget længe siden...
Så ville barnets mor gerne have en lignende til sig selv, det var selv følgelig en udfordring - jeg fandt noget garn frem til forslag og vi skrev lidt sammen og nu hænger færdige sweater på Gineline og jeg synes den er rigtig fin:
Jeg har kombineret 3 forskellige opskrifter for at få den rigtige størrelse
Også til lidt facts:
Jeg har strikket sweateren i str. S. Jeg har 28 p. patent imellem hver stribe og den første hvide p. efter en sort stribe er strikket i ret inden jeg startede patentstrikningen igen. Jeg har brugt 255 gram af den råhvide og 14 gram af den sorte.