søndag den 6. juni 2010

Sommerferieprojekter




Nu er jeg på vej på tøsetur til Sydfrankrig og selvom der skal snakkes, hygges, shoppes og så videre, så skal jeg have lidt strikketøj med, men noget enkelt, som ikke fylder for meget. Jeg har på en messe købt disse 2 kits, som jeg synes er helt oplagte til formålet.

Vesten færdig




Så blev vesten færdig og jeg synes den er umådeligt flot, farveskiftene er lidt maleriagtige. Der er kun brugt 1 nøgle garn, så selvom garnet koster 125 kr., så er det alligevel en billig vest. Jeg vedlægger billede af både ryg og forstykke.

lørdag den 5. juni 2010

Vest på pindene


På pindene har jeg også en lille vest i vendestrik, den bliver strikket i NOROs Kureyon Sock Yarn - jeg syens den ser ud til at blive flot. Dette garn er også fra Fandango.

Strik naturligvis




- så har jeg købt den - "Strik naturligvis" på vej hjem fra besøget på kvindemuseeet. I onsdags var jeg nemlig på kvindemuset med en af mine nye kolleger hos Østjyllands Politi, Christine. Vi var inde og se Netmaskernes "Kongelige inspirationer". Jeg synes der var nogle virkelig flotte modeller og faktisk var der et pat stykker jeg godt kunne tænke mig at få opskriften på. Netmaskernes udstilling er på kvindemuseet indtil 20. juni 2010, så skynd dig, hvis du ikke har set det (-:

Student Julie


Jeg har ikke kun strikket, for Julie bliver student og jehg lavet dette broderi til at markere dagen. Bare rolig, hun skal nok få en rigtig gave også. I øvrigt er jeg så stolt af vores børn, de laver så mange gode præstationer, senest har Julie været til mundtlig eksamen og har fået 12 i AT. Flot præstation og faget tæller dobbelt :-)

På pindene


På pindene har jeg en cardigan, som strikkes i et dekorativt kædemønster. Den har en helt såeciel blå/grøn farve, som passer til en helt bestemt bluse. Garnet er købt i Fandango, jeg har glemt hvad det hedder, men det er det der er på spoler og fylder en hel væg og der er fantastisk mange farver.