søndag den 30. oktober 2011

Færdigt arbejde

Nå ja, næsten - kjolen mangler lige at blive vasket...

Karla er strikket i glatstrikning på rundpind, så da jeg startede i sidste weekend kunne jeg både se film og læse "Kvinden i buret". Jeg har faktisk nydt, at strikke den selvom den kunne være lidt kedelig, på grund af alle retmaskerne.

Jeg har strikket str. XL og brugt ca. 240 gram, desværre har jeg vejet garnet inden jeg begyndte at strikket så jeg kender ikke den det nøjagtige forbrug, men ca. 210 gram af den grå og ca. 30-40 gram af den gule. Jeg kunne ikke overholde strikkefastheden på p. 3, så jeg skiftede til p. 3½.

tirsdag den 25. oktober 2011

Min buket

I går ville min afdøde far være fyldt 80 år, så i lighed med tidligere år købte jeg en buket mig selv, som står i mine stuer og som jeg glæder mig meget over. I år ser den sådan ud:

Med farver...

At tænke sig... Da jeg fotograferede Karla på pindene tænkte jeg slet ikke på at den anden farve selvfølgelig også skal med og nu kommer der selvfølgelig et billede med begge farver. Jeg synes de klæder hinanden:
Jeg strikkede så meget på Karla i weekenden, at da jeg skulle i seng så jeg at garnet havde slidt hul på min venstre pegefinger. Da jeg så skulle strikke mandag tog jeg plaster på. Jeg forklarede min aktive, elitesvømmende søn at jeg var skadet - bare en lille strikkeskade ;-) Han spurgte lidt forundret: "Hvad er en stor strikkeskade?" Jeg foreslog at det skulle være med dryppende blod eller skulderskader, men beklagede i samme åndedrag, at de skader slet ikke er anerkendt af Dansk Idrætsforbund ;-)  Jeg har også et billede af fingeren, men det er ret svært at se skaden, som løber fint på skrå i forbindelse med fingerfolden.


søndag den 23. oktober 2011

Karla

For et stykke tid siden strikkede jeg Margrethe for Fandango, et rigtig lækkert strikkeprojekt og flot resultat.

Men nu er der behov for en Ellen Holm model i en anden størrelse og Fandango har ønsket sig Karla, som jeg hentede garn til fornylig. Da jeg læste opskriften undrede jeg mig lidt for strikkefastheden var 26 m på p. 3 og jeg synes at kunne huske at den er 28 m på p. 3 til Margrethe. Jeg kunne ikke finde Margrethe-opskriften, men jeg tror det, så jeg har været meget omhyggelig med strikkeprøver.
På pinde 3 og 26 m fik jeg kun 9 cm, men heldigvis gik det bedre på p. 3½ - jeg opnåede lige godt 10 cm.

Så nu strikker jeg derudaf:

torsdag den 13. oktober 2011

En nyttegave

Jeg var jo i USA da jeg havde fødselsdag og jeg fik aldrig rigtigt holdt min fødselsdag, så da Louise var forbi forleden havde hun min fødselsdagsgave med:
Jeg blev rigtig glad for den :-)

onsdag den 12. oktober 2011

Drømmetrøjen ?

Louise sad og snakkede om en bestemt trøje hun gerne ville have mig til at strikke og hendes beskrivelse fik mig til at tænke på en model i et af de nyeste hæfter fra Hendes Verden - modellen er designet af Sys Fredens. Louise blev helt vild med den og efter vi havde snakket om farver og hun var blevet talt væk fra det hvide med smalle sorte striber - vistnok inspireret af den patentstrikkede jeg strikkede for nylig - fandt vi garn frem fra mit omfangsrige lager:

Ja, hun forlod ikke ideen om striber - det bliver brede striber og jeg tror den bliver flot!

mandag den 10. oktober 2011

Tiden flyver

Ja, der er gået lidt tid siden jeg sidst meldte mig på bloggen - årsagen findes i at jeg ikke synes der var de helt spændende ting, samtidig med at jeg har haft travlt med nyt job med ekstra transporttid også en uges ferie i Tyrkiet direkte efterfulgt af en 50 års fødselsdag i Haderslev (ja, da vi landede i lufthavnen i Billund kørte vi direkte til Oasen nær Toftlund).

Der har været en del transportstrikketid, det kalder på små enkle projekter, som er enkle og ikke fylder for meget. Lige nu er det jo højsæson for veste, så dem har jeg produceret 5 af i str. 2, 3 og 4 år og har endnu 1 på pinden.












I går da jeg prøvede at opdatere mig på bloggene så jeg at Netto havde en strikkebog på hylderne og jeg kørte forbi Netto og var heldig at få fat i "Vild med garn" til 75 kr. Det er en fin indbundet bog med store og små projekter - rigtig hyggelig og bestemt pengene værd.
Endelig vil jeg gerne sige at jeg har nydt at læse alle jeres indlæg om Fanø-turene, der er mange som har haft det hyggeligt. Det må være skønt med al den strik og garn alle steder - jeg håber jeg finder ud af at komme næste gang :-)