onsdag den 30. maj 2018

Titus og Ease

Da Garnkisten fik det garn hjem der hedder Titus fra Baa Ram Ewe var der et introduktionstilbud. Det tog jeg imod og købte 4 flotte fed Rhubarb. Også lå de der med at det andet garn.

Jeg lavede flere strikkeprøver, men det duede ikke. Da Right Down dukkede op flere steder på Instagram fik jeg øje på Susie Haumanns bog "Keep It Simple" og  den slog jeg straks op til. Når en bog/et hæfte kommer frem får jeg kigget mere i den også fik jeg øje på Ease, som nu er færdig. På pindene er stadig cardiganen Straight Up.

Til Ease skal man bruge 2 slags garn - man bruger tyndt kidsilk, som strikkes med 1 tråd. Det var sjovt at strikke med 1 tråd og på p. 3 hænger det fint sammen og er utroligt blødt. Jeg overvejede at lave en hel bluse i sådan en tråd, men når man har det på er det alligevel ret gennemsigtigt, så måske ikke ;-) Resten af blusen strikkede jeg i Titus-garnet.

Når jeg gik og mærkede på Titus-garnet kunne jeg ind i mellem få en underlig fornemmelse af det, sådan lidt acryl-agtigt, men mens jeg strikkede med det var det slet ikke sådan. Det var glat og giver en dejlig glat blødhed, som jeg glæder mig til at bruge. men det går måske lidt tid i denne varme.

Alt i alt glæder jeg mig til at bruge blusen, Titus-garnet findes i de flotteste klare farver, som jeg synes er fantastiske.

Jeg har strikket kidsilken på p. 3 og resten på p. 3,5 og jeg har brugt:
23 gram Rowan Kidsilk Haze
230 gram Titus fra Raa Bam Ewe

Jeg købte 4 fed hvilket nok også ville have været nok, hvis jeg var startet på en bluse og kun brugt Titus. Nu kan jeg så over veje hvad de sidste 170 gram skal bruges til - måske en pigekjole?

søndag den 27. maj 2018

Varmelegeme

Da jeg så modellerne til Bente Geils bog Strik for syv sytten vidste jeg at jeg skulle strikke varmelegeme. Den er strikket i hamp og uld og det løber "kun" 115 m pr. 50 gram, så der skal nogle nøgler til en cardigan af denne størrelse.

Da Garnværkstedet på et tidspunkt havde tilbud på Hamp og uld tog jeg ud og købte 17 nøgler og sparede 25 %. Jeg kom bare ikke lige i gang med det samme.

Hamp og uld-garnet har tilsyneladende ikke solgt så godt, så her først året blev det annonceret at garnet udgår og der er 40 % på det. Ja sådan er det når man er utålmodig. Men hvis du nu gerne vil strikke den så ved du det.

De Geilske opskrifter tager altid stilling til hvilken teknik, der skal bruges og det er ofte ledsaget af videoer, som jeg bruger meget. Jeg har svært ved at forstå de fine illustrationer med pile der forklarer. Lommerne på modellen er i 3 lag og meget fine, men dem havde jeg lidt svært ved at gennemskue. Jeg skrev til Geilsk og fik utroligt hurtigt tilsendt et billede af hvordan det skal se ud og så jeg videre.
Det her er mit eget og illustrerer det ikke så godt, men hvis man bruger er lang pind, skal den sno. Til den første lomme brugte jeg en strømpepind som hjælpepind i starten.

Ærmerne er også lavet på en anderledes måde, hvor man elegant strikker dem på - man laver snupser i ærmeudskæringerne, som man sætter på en nål/tråd til når ærmerne skal strikkes på. Jeg var lidt i tvivl om jeg havde forstået det korrekt, så denne gang sendte jeg et billede for at høre om jeg havde forstået det rigtigt. Jeg gad simpelthen ikke bare strikke videre, hvis det ikke var rigtigt og jeg skulle pille op. Igen fik jeg hurtigt svar og jeg havde heldigvis forstået det rigtigt. Jeg oplever altid en uovertruffen service og meget hurtige svar hos Geilsk.

Efter disse små forhindringer så var det bare at strikke løs...

Jeg købte 17 nøgler, men hvis jeg havde pillet strikkeprøven op og strikket af det garn, så kunne jeg have nøjedes med 16.

Jeg har forelsket mig i nogle håndmalede perlemorsknapper fra Garnkisten - oprindeligt de pink. Senere var jeg ved at overbevise en medstrikker om at hun skulle købe de grålilla til en grå cardigan hun var ved at strikke. Det ville hun ikke - men så kunne jeg jo bare selv købe dem og jeg er meget glad for dem.

Både cardiganen og ærmerne er lidt lange og jeg mistænker at der er sket noget under vask. Lige nu har jeg foldet ærmerne, men bliver jeg træt af det trævler jeg op og strikker en ny rib. Med længden afventer jeg hvad der sker.

tirsdag den 22. maj 2018

Grydelapper til Monas sommerhus

Vi er ikke sommerhus-mennesker, nok mest fordi så har man noget mere at holde og jeg hader at pakke og pakke ud. I parentes bemærket har vi en motorbåd, som fungerer som et lille sommerhus, men den elsker min mand at vedligeholde og jeg har frasagt mig al ansvar for det.

Et par af vores venner har købt det skønneste sommerhus på Skødshoved og de får så meget ud af det, at jeg nyder at se deres glæde. Det ligger altså også godt med udsigt på 2 sider :-)
Nå men selvom vi har været forbi en del gange synes jeg at de skulle have en lille indflyttergave og jeg valgte at jeg ville strikke nogle grydelapper og forsøge at efterligne olmerdugsmønster, som kan være let i det - sådan en let og fin sommerhus stil.
Jeg kan godt lide store grydelapper så jeg slog 120 m op på p. 3,5 og strikkede rundt i ret selvom det er meningen at vrangsiden skal vende ud af. Hvis du vil gøre det samme og strikker striber, husk at farveskift skal ske på forsiden.

5 pinde hvid
2 pinde blå *
2 pinde hvid
2 pinde blå
2 pinde hvid
3 pinde blå
2 pinde hvid
2 pinde blå
2 pinde hvid
2 pinde blå*
9 pinde hvid
Gentag fra stjerne til stjerne
9 pinde hvid
Gentag fra stjerne til stjerne
5 pinde hvid

Jeg vendte arbejdet om og slog 16 m op strikkede tilbage til grydelappen. Jeg vendte og lavede et wrap. Strik 1 maske luk 13 m af strik 2 m, vend, strik 2 m, slå 13 nye m. op og strik 1 m. vend og strik 16 m. Vend og luk først de 16 m af. Luk resten af maskerne af , der strikkes 2 m sammen og lukkes af.

For at lukke bunden prøvede jeg at samle løkker op i bunden i begge sider, jeg prøvede at lukke af som i slutningen. Det var stramt og hårdt, næste gang vil tage prøve at samle masker op og lukke af eller slå op så der er masker når man piller tråden ud.

Efter vask målte grydelapperne stadig 26 cm * 26 cm, så de er store, den måde de er dobbelte gør at man kan folde dem anderledes. Jeg overvejer om der skal laves nogle sting rundt i kanten.

onsdag den 16. maj 2018

Trøje med lommer og V-udskæring

SPONSORERET

Jeg har i tidligere indlæg fortalt at jeg blev kontaktet af Hobbii og jeg har skrevet om garnet. Nu vil jeg så fortælle om selve projektet.

Jeg valgte at strikke en model fra Mayflower, så garnet passede: Trøje med lommer og V-udskæring. Trøjen er strikket i et mønster hvor man slår en tråd om, strikker 2 masker og trækker omslaget over. Trøjen så ud til at have et blødt fald, som tiltalte mig.

Jeg har lavet strikkeprøve på pind 4,5 og 1 m for meget i bredden og 3 rækker for lidt i højden - så hvis jeg går op i pindestørrelse for at få 18 m, vil jeg få endnu færre pinde i længden. Så jeg bliver på p. 4,5. Strikkeprøven skulle laves i glatstrik. Når der er for få rækker i højden for at opnå de 10 cm skulle modellen blive længere med det samme antal pinde.

Som en del af designet er skal der strikkes en lomme som skal syes udenpå forstykkerne, men dem har jeg udeladt, da jeg ikke kan sy dem pænt på - så hellere undvære.
Når man strikker, tæller man pinde og der er ingen angivelse af af længden kun et endeligt mål på modellen, så jeg havde bekymret mig for målet. Da jeg havde strikket ryggen op til ærmegabet målte det kun 30 cm og jeg kontaktede Mayflower for at få nogle mål. De gav mig nummeret på designeren, som ikke gav mig mål, men beroligede mig at mønstret ville trække sig så den kunne nå det endelig mål på 64 cm. Hun fortalte mig i samtalens løb, at hun havde snakket med andre som hun også havde sagt dette til. 

Det slog jeg mig til tåls med og jeg strikkede modellen færdig. Jeg vaskede trøjen i maskinen på 40 grader og strakte jeg trøjen mens jeg lagde den til at tørre. Efter den var blevet tør kunne jeg se at den slet ikke var lang nok og at ærmerne var alt for lange. Længden fra bunden til ærmegabet er øget fra 30 cm til 32 cm og den fulde længde er 54! cm og ifølge opskriften skal den være 64 cm. Det var så ikke så meget mønstret gav efterfølgende.

Så nu skal jeg beslutte om jeg vil pille forkanten af og trævle op til til ærmeudskæringen, trævle 20-22 pinde af ærmerne og så sætte det hele sammen igen..... Jeg tænker

Jeg skal nok prøve den igen, mens jeg overvejer om det er arbejdet værd og om jeg nu har garn nok.

torsdag den 10. maj 2018

Easy Care Big

SPONSORERET

Jeg fik jo tilsendt 12 ngl. Easy Care Big fra Hobbi og om garnet har jeg bl.a læst:

Udover at være utrolig behageligt mod huden er ulden superwash-behandlet, hvilket gør det ganske anvendeligt til daglig brug og især til baby- og børnetøj, da det kan tåle uldvask i maskinen ved op til 40°C og tørretumbles ved lav temperatur. Denne udgave, Easy Care Big, er desuden så tyk, at du bliver hurtig færdig med dine projekter.
Jeg var lidt spændt hvordan garnet var når det kunne tørretumbles, men faktisk tørretumbler vi jo også andet superwashbehandlet merinould, som er vokset. Garnet virker fint og ikke alt for plastikagtigt, som noget superwashbehandlet garn kan virke.

Jeg har lavet strikkeprøve på pind 4,5 og 1 m for meget i bredden og 3 rækker for lidt i højden - så hvis jeg går op i pindestørrelse for at få 18 m, vil jeg få endnu færre pinde i længden. Så jeg bliver på p. 4,5.

Jeg havde valgt at strikke en model fra Mayflower, så garnet passede: Trøje med lommer og V-udskræring. Trøjen er strikket i et mønster hvor man slår en tråd om, strikker 2 masker og trækker den løse maske over og så ud til at have et blødt fald, som tiltalte mig.

Garnet var fint at strikke med, det er blødt og glider let. Jeg synes egentlig at jeg på en måde testede  garnets splitningsrisiko (hvis man kan forstå det ord? :-)), da jeg hele tiden en tråd over en maske og jeg oplevede ikke at garnet splittede, som jeg har oplevet ved andre tykke garner af denne type.

Strikkemæssigt synes jeg det er fint garn. Da jeg var færdig tøvede jeg lidt og læste både banderole og hjemmeside og der stod 40 grader - så jeg vaskede den på uldprogram ved 40 grader. Lige da jeg tog trøjen ud af maskinen føltes det ret hårdt og jeg husker det ikke fra andre superwash merino-garner. Dog har jeg oftest strikket med de tyndere garner og jeg har oplevet at tage meget slappe og meget store trøjer ud af maskinen. Jeg var lidt bekymret og skulle ikke nyde noget af at tørretumble.

Nu er trøjen tør og føles fin og blød og mønstret giver noget godt, men det har ikke det fald jeg opfangede fra billedet..

Faktaboks:  de slappe og alt for store trøjer i merino siperwash er blevet reddet ved overvåget tørretumbling på alm. tumblerprogram - altså ikke noget skåneprogram, men kig tit.

P.S.: Jeg har lidt garn tilbage, så jeg laver nok en lille prøve for at se hvordan det arter sig ved tørretumbling - og jeg har jo garnet....