søndag den 12. december 2010

En dejlig søndag hos Fandango

Efter træning skyndte jeg mig hjem i bad, jeg skulle nemlig ind til julestrikkecafé hos Fandango. Det plejer altid at være hyggeligt når strikkere mødes hos fru Fandango, så jeg havde glædet mig meget.

Da jeg kom var der hyggeligt dækket op, og vinduet var festligt pyntet med alle sokkerne fra sokkekonkurrencen. Sokker de har mange udtryk, mange flere end jeg havde forestillet mig. Jeg ærgrede mig meget over at have glemt mit kamera, men heldigvis tog Tine billeder så i må lige kigge hos hende for at se billeder fra eftermiddagen.

Derudover læste Irene højt for os mens vi strikkede, vi hørte både Peters jul, en opbyggelig historie og så et par stykker om familien krumborg, hvor Krumme en overgang omdøbte familien til Ranbundus og faderen til smalhans. Krumme havde fanget det, vi skal købe så alle kan leve ikke være arbejdsløse. Tak, Irene!

Sys har altid en konkurrence på indgangsbilletten, jeg plejer aldrig at vinde, men sådan er det. I dag var der også en quiz-konkurrence og tænk 2 gange svarede jeg rigtigt og vandt fantastiske præmier. Ih, hvor blev jeg glad, det var også super lækkert garn:
De 2 små nøgler er 50 % uld, 30 % cashmere, 20 5 silke og det lange fed er 100 % cashmere. Jeg skal finde den helt rigtige idé at bruge det garn til. Jeg skal faktisk passe på ikke at gemme det for længe :-) Hvis I kender det.

På indgangsbilletten vandt jeg også, helt fantastisk:

Det er et helt nyt garn fra NORO, det er supertyndt og består af 50 % bomuld, 17 % uld, 17 % nylon, 16 % silke, til pinde 2 og 2½, 50 gram løber 420 meter. Egentligt er det til sokker, men jeg har indtil videre planlagt at det skal bruges til et tørklæde. Vi var flere der vandt og vi har lovet at fremvise hvad vi har lavet.

Ja, så købte jeg altså også lidt, jeg har tidligere skrevet at jeg vil have Sys' 3 nye bøger - en af dem købte jeg i dag:















Specielt er jeg faldet for denne dejlige sweater:

5 kommentarer:

  1. Tak for en super hyggelig strikke eftermiddag :-) Jeg var jo også heldig at få et nøgle Noro Sekku med mig hjem :-) Og har fundet en del opskrifter på Ravelry.. Mange har strikket citron, som Tine færdiggjorde i dag. Spændende hvad vi finder på :-)

    SvarSlet
  2. Tak for en hyggelig eftermiddag.
    Sikke da noget lækkert garn du vandt. Det så jeg slet ikke.
    Og jeg glemte da også helt at vise min præmie. Det må jeg lige have gjort :-)

    SvarSlet
  3. Tak for sidst - det var hyggeligt!

    SvarSlet
  4. Det lyder til at have været en super eftermiddag, med dejligt selskab. Sikke nogen skønne præmier du har vundet.

    SvarSlet
  5. Hvor heldig kan man være - tillykke med det lækre garn :-)

    SvarSlet