Da min søn, Christoffer, var lille strikkede og syede jeg meget tøj til ham og han gik i det hele. Jeg har altid nydt at strikke til ham og min mands døtre. På grund af vores efternavn bliver han kaldt Ravn.
Her er han 1 år gammel i aranmønstret sweater og en blå hjemmestrikket hue. På et tidspunkt ville han bare ikke gå i hjemmestrik længere. Det var da lidt ærgerligt, men sådan var det.
Nu er han 18 år og jeg så flere og flere sweatre, som bare ville klæde ham. MEN nej. Seneste fandt jeg Natteravnen i "Strik en stund" og Annette fortalte, at den er designet til hendes søn på samme alder i de lange aftener/nætter, hvor har siddet oppe og ventet på ham. Karakteristisk for sweateren erbl.a de smalle ærmer. Jeg kunne bare se min søn i sweateren.
En dag hvor Line (hans kæreste) også var til spisning vovede jeg at tage bogen frem og vise sweateren frem - Christoffer svarede meget hurtigt nej. Kæresten så bestyrtet på ham - det virkede som om hun gerne ville have en hjemmestrikket sweater (noteret i min mentale strikkeopgavebog - hun har fødselsdag til november).
Et par dage senere snakkede vi igen om det og så sagde han at han havde tænkt på det og at han alligevel gerne ville have sweateren. Jeg blev bare så glad, så jeg skal have købt garnet snarest - helst sort.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar