Viser opslag med etiketten broderi. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten broderi. Vis alle opslag

søndag den 9. marts 2014

Knapper, brocher, navnskilt og strik og broderi

Ja det var meget, ik'? Men nogle små projekter som alligevel tager lidt tid, men så passer de jo godt i sådan en lille aktivitetsferieuge.

For lang tid siden ville jeg deltage i et strik-arrangement, hvor man skulle have et hjemmelavet navneskilt på - gerne i strik. Jeg strikkede det pink i uld og filtede det. Men det kom altså ikke til at fungere - det blev alt for stort og håbløst. Mere end 17 cm langt.

Jeg skal ikke umiddelbart bruge det, men jeg kunne godt tænke mig at løse "opgaven". I denne uge strikkede jeg mit navn med lace-garn på p. 2.

Det blev også for stort - ca. 13 cm og navnet er ca. 8 cm. Selvom jeg sætter det på en plade, bliver det for stort og tungt.

Igen for lang tid siden så jeg nogle knapbrocher i nogle ugeblade, den ene var en stiliseret margurit. Det havde jeg lyst til at lege med, så for længe siden købte jeg nogle "button covers" så de var klar. Jeg
blev også lidt inspireret til at lave en knap eller broche i strik. jeg strikkede et lille stykke i SuperSoft på p. 2.

Så broderede jeg margueritten og monterede den. De 2 eksempler gav mig ideen til et navneskilt - jeg strikkede igen i Supersoft på p. 2 også broderede jeg med klodsede stikkesting (eller hvad de hedder). Jeg synes det er blevet rigtigt fint!





















Det lille glatstrikkede stykke i lace-garnet føles ret dejligt, nu har fået lyst til at strikke et smalt tørklæde i lace-garnet (på pind 2). Mon der er garn nok? Eller skal jeg lave nogle striber? Jeg har flere lace-garner liggende både rester og hele nøgler.

Det vil da være et godt transportstrik ;-)

tirsdag den 18. februar 2014

Broderet gave

I lørdags var det mig som lagde hus til, da Osmondspigerne skulle mødes. Maj-Britt som jeg var sammen med på Skals, men som var med på broderi-kurset havde en meget fin gave med til mig.
















Faktisk er den lavet af et gammelt broderi, som jeg havde købt i en genbrugsforretning, jeg gav det til Maj-Britt for at hun kunne prøve at få noget nyttigt ud af det. Nu er korsstingene blevet suppleret med knuder, stikkesting  m.m..

Jeg synes den er så fin og jeg harfaktisk kigget rigtigt meget på den og flere og flere detaljer kom frem. Jeg er meget glad for den og jeg har nu puttet den i et særligt rum i min taske.

Hvis du ikke kan se hvad det er? det er et etui til lommeletter.

Sådan så stykket ud inden det kom i Maj.Britts kyndige hænder :-)

søndag den 24. juni 2012

En mærkelig søndag

Jeg synes jeg vågnede op til en efterårssommersøndag og mit humør var lidt underligt.

På ginen hang min "Kjole i glade farver" fra "Alt om håndarbejdes STRIKKE magasin", som jeg har regnet om og strikket på rundpind, strikket halsudskæringen højere og i mine egne farver - en stærk grøn (nr. 16) og en mørk blomme (nr. 38) Drops Muskat. Den skal lige vaskes så den bliver mere "blød" i sømmene ved ærmerne. Jeg brugte 13 ngl - 9 grønne og 4 blomme.
 I dag  ville jeg også færdiggøre puden jeg købte ind til på min bytur i marts, puden er en særlig studentergave og du kan læse hele historien i indlægget ved linket ved ordet bytur ovenover.























Monteringen drillede ret meget, selvom broderiet skulle være 15*15 cm var det rent faktisk 15,2 * 14,8 cm, så klippede jeg hullet 15,5 * 15,5 - det duede slet ikke. Hullet var alt for stort. Nyt stykke og nyt hul, jeg måtte lave en model i pergamentpapir, jeg riede, pressede og målte. Ved min nye symaskine driller trådningen mig, især da jeg har svært ved at se ordentligt til at tråde nålen. Puh! -  jeg svedte.

Nu er den færdig, jeg synes den er blevet fin og jeg er tilfreds. Så må vi håbe Christoffer kan se noget i den :-) ?