søndag den 28. juli 2024

Esthers julegave

 Nogle gange har jeg oplevet en del travlhed med julegavestrik når jeg starter i oktober/november og ikke mindst når Esther nu er 7 år, så tager det jo lidt længere tid, da modeller jo er større.

Derudover har nevøen fået 2 børn på 3 mdr. og 2 år, så der er mere der skal nås og jeg vil hellere hygge mig med projekterne.

Til Esther valgte jeg en lang cardigan, som jeg synes er fin til en stor pige. Modellen er "Skolepige" fra Susie Haumanns bog "Vokseværk". Retstrik og p. 3, det tager sin tid, men var også god transportstrik og ingen stressstrik.

Men jeg tænker over hvorfor jeg pludselig strikker et par vrangmasker når jeg skal strikke ret hele tiden. Jeg kan høre det sker for andre. Det er vildt mærkeligt og meget synligt. Jeg retter det ved at slipper masken og samle op igen, men bliver også nogle gange synligt og særligt pænt.

Jeg har strikket i 4 farver

A: Boysenberry fv. 807 83 gram

B: Grape Royal fv. 235 87 gram

C: Tidselblomst fv. 268 93 gram (denne farve skulle man købe 3 af)

D: Syrin fv. 268 68 gram

Nu hvor cardiganen er færdig er jeg meget i tvivl om det var en god idé. 

Sidder lommerne ikke lidt lavt?

Vil retstrikningen trække sig for meget?

Passer farverne godt nok sammen?

Jeg er færdig med gaven til 2-årige Gry.

mandag den 22. juli 2024

Petra

 Petra er en af de gratis Filcolana-modeller jeg har kigget en del på, men da det både er en lidt tyk bluse og den ville koste en pæn sjat lagde jeg den til side.

En dag lagde Maja fra Jaffelaf et billede på instagram, hvor hun havde fundet rester til en Petra. Jeg havde lige siddet og kigget på noget pink Geelong jeg købte i 2018 og besluttede at det skulle bruges op. Det passede faktisk fint til hovedfarven også gik jeg på lageret og fandt skønne pink alternativer. Faktisk fik jeg brug for noget Jawoll jeg købte sidste gang hos Garn10 for at bruge indgangsbilletten.

Mine pink farver lignende hinanden, så jeg kørte ud til Garnværkstedet og fandt 313 Bubblegum og 318 Ballerina (måtte godt have været en anelse mørkere.

Jeg fik aldrig rigtigt valgt størrelse og prøvede henad vejen, hvilket gav anledning til følgende:

Da jeg havde strikket mønsterrapport til str. S og M prøvede jeg blusen på og selvom den "kun" målte 50 cm på ryggen, synes jeg den var lang nok.

På dette tidspunkt har jeg 225 m, så jeg rammer ikke  nogen af størrelserne, Selvom jeg nok egentlig strikker en af de større størrelser har jeg kun strikket 5 pinde glat.

Jeg tog ind efter næststørste størrelse. 

Jeg var lidt bekymret for om jeg havde nok masker til ærmet, jeg glemte at tænke på at man normalt tager masker ud når skiller ærmer fra. Jeg tænkte heller ikke på at jeg kunne have taget færre masker ud.

På ærmerne tog jeg ind til 50 m og startede ribben på p. 4,5, men efter et par cm skiftede jeg til p. 4.

Ærmegabene er for dybe og jeg overvejer om jeg kan fikse det ved lidt syning og afklipning.

Blusen er færdig og jeg elsker den og bruger den rigtigt meget allerede nu selvom det er sommer.

Garnet lagt i rækkefølge, så jeg bare lige kunne snuppe lige den farve jeg skulle til.


lørdag den 13. juli 2024

Sort Camomille

 Jeg manglede et helt sort tørklæde og en dag kom jeg til at tænke på det gode, gamle Camomille sjal - det er tynd og fint, så det egnede sig til formålet.

Selvom strikningen gok fint, synes jeg at jeg let fik fat i den forkerte tråd og det er rigtigt svært at rette. Jeg kom i mål og hygegde mig med blonden og glæder mig at bruge sjalet.

Jeg strikkede til sjalet målte    cm på midten, hvilket gav en længde på    cm.

Jeg brugte:
60 gram Blackhill højlandsuld fra Garnudsalg
20 gram Alva fra Garnkisten

søndag den 7. juli 2024

Agernstrømper!

jeg havde jo besluttet, at jeg ville deltage i Jaffelafs samstrik #strikdanskestrømpermedJaffelaf med alle 6 par.

Da Maja annoncerede hvilken opskrift hun havde valgt købte jeg opskriften, jeg læste ikke så megte, jeg købte bareopskriften. I podcasten havde Jaffelaf sagt, at strømperne blev strikket fra tåen og at hun ville vende mønstret om. Så her  var jeg forberedt.

Da jeg skulle starte på strømperne, opdagede jeg at størrelserne startede ved str. 37 og størrelserne er endda i interval 37/38 - 39/40 og 41/42. Hmm - jeg bruger str. 36.

Ved nærmere gennemlæsning opdagede jeg at der manglede ord i teksten, så kan man altid frygte, at selve opskriften er mangelfuld.

Til opslagning blev Judiths magiske opslag anbefalet, men ingen beskrivelse. Ikke et link, blot en henvisning til forfatterens Youtube-kanal. Det bliver jeg altid irriteret over.

Endelig giver forfatteren et tip: "Da strømpegarn som udgangspunkt giver sig første vask strikker jeg altid min strømper 2 cm kortere end min fods længde". Det har jeg aldrig oplevet, måske har de ind i mellem givet sig lidt, men ikke en gang 1 cm, så det råd forstår jeg ikke.

Nå jeg ville jo være med i samstrikken og det vigtigste er at man har købt opskriften, slået op og delt på Instagram. Jeg trøstede mig selv ved at vælge det smukkeste garn farvet af Rasende KreativRasende Kreativ.

På grund af størrelsesbøvlet besluttede jeg at strikke top down og vende mønstret om og være sikker på resultatet.