fredag den 21. april 2023

Kiwisweater


 Knitdesign by Ninette har lavet en sweaterserie med frugter og i 2020 købte jeg et kits til en Kiwi- og en citrussweater. Det er jo smart, da der er nogle farver der bruges meget lidt af.

Citrussweateren blev strikket i Lang Yarns merino 150 og i marts 2023 fandt jeg kiwi-kittet frem. Det skulle være feriestrik og jeg valgte str. 4 år, så kan barnebarnet bruge den længe.

Mønstret i halsen er så fint, at jeg tænker at det kan varieres og bruges til andre modeller.

Jeg kunne se at jeg løb tør for garn i bundfarven, så jeg kontaktede Ninette og hun var enig med mig i et der skal være garn nok i et kit. Jeg vidste ikke hvordan det kunne løses, men Ninette så 2 muligheder - enten trævlede hun egen op eller også fandt hun noget garn.

Hun fandt garnet på en tysk hjemmeside og regnede prisen ud incl. porto og overførte det beløb til mig og så bestilte jeg garnet. Selvfølgelig var det ikke samme indfarvning, men jeg skiftede imellem de 2 indfarvninger i overgangen og det ser meget fint ud.

Sweateren er færdig og jeg er meget tilfreds med håndteringen fra Ninettes side.

P.S.: Min strikkefasthed passede

Jeg brugte:
173 gram Kiwibrun
42 gram Grøn
4 gram råhvid 
8 gram lysegrøn
2 gram sort


Ingen kommentarer:

Send en kommentar