Sidste år strikkede jeg en bunke til barnebarnets fødselsdag. Heriblandt en lille Gefion. Allerede ved udpakningen viste hun interesse for den lille top. I følge hendes mor blev den meget brugt, så det blev oplagt at strikke en ny (str. 4 år). Jeg synes jeg havde købt noget blåt bomuldsgarn, men det kunne jeg ikke finde så jeg strikkede en grøn med garn fra lageret.
Forbrug: 127 gram Mondial Cotton Soft Bio / 458 m (løbelængde 180 m)
Da den grønne var færdig fandt jeg det blå garn og så kunne jeg ligeså godt også strikke en blå.
Forbrug: 106 gram Mandarin Petit / 378 m (178 m)
Jeg undrede mig over at jeg havde brugt noget mindre Mandarin Petit end Cotton Soft bio, det kan jeg ikke rigtigt se nogen forklaring på, da løbelængden er nogenlunde den samme.
Den grønne er lidt bredere, men den blå er lidt længere....
Skønne bluser. Jeg er også vild med modellen og har strikket den mere end en gang til alle mine pige-børnebørn.
SvarSletDe er da søde. Godt du fandt det blå garn, for den synes jeg er pænest :)
SvarSlet