Viser opslag med etiketten Look. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Look. Vis alle opslag

søndag den 2. april 2017

Ny og forbedret Look

I 2015 strikkede jeg 2 Look, en gul og en sort i Samarkand.

Den gule bruger jeg utroligt meget, men den sorte havde fået en alt dyb halsudskæring, måske fordi jeg havde samlet for mange masker op. jeg kunne ikke bruge den med den dybe halsudskæring, så den blev lagt til side, for den skulle have en ny halsudskæring.

Sidste sommer ville jeg lave den om, men jeg kunne ikke finde den. Under en større oprydning og sortering i mit garnrum fandt jeg den. I torsdags pillede jeg kanten op og jeg besluttede, at lave en ribkant for at blive sikker på at den blev høj nok.

I går blev den færdig, og jeg er tilfreds.

Faktisk så tilfreds at jeg tog den på igår til koncert med Michale Falch i Musikhuset i Aarhus.

Det var en supergod koncert, som startede lidt anderledes. Bandet var på plads og de startede med at spille. jeg genkendte ikke lige melodien, men jeg kender ikke det nye album SÅ godt endnu. Ind på scenen Thomas Buttenschøn - jeg blev forvirret og forundret og forvirret, dte var jo helt galt. Vi var i hvertfald gået ind det rigtige sted....

Da han var færdig med at synge takkede han for at vi kom til HANS koncert. Så kom det frem - vi var blevet aprilsnarret og så kom Michael Falch. Det var da god humor :-)



Det er det mit mobilkamera kan klare, men hyggeligt nok :-)

søndag den 26. juli 2015

Ny Look

Jeg forelskede mig jo i Hanne Falkenbergs model Look og jeg har allerede strikket en i den nye farve gul.

Jeg havde en del lagergarn med på ferie bl.a noget Samarkand i farven charcoal. Da den første Look var færdig var det lige som om det Samarkand ville bruges til en Look. Jeg lavede en strikkeprøve og den holdt...

Når jeg strikker noget jeg lige har strikket i samme pindestørrelse har jeg de optimale vilkår for speed strikning - jeg skal ikke fortolke opskrift og det kører bare. Jeg begyndte den 12. juli og fredag den 24. juli hæftede jeg ender og vaskede den. Ferien er slut og jeg arbejder på fuld tid plus transport Egå-Silkeborg. Desuden har sønnen har været på besøg et par gange - så det synes jeg er hurtigt

Jeg har brugt 185 gram og garnet falder dejligt i denne farve.Jeg købte det garnstafetten i Aarhus i 2014, så det var på tilbud, så det er da en billig model.

Det er sjovt at se den samme model i forskelligt garn, det kan give forskellige modeller, som falder helt forskelligt.Det viser også at man skal være varsom når skifter til en helt anderledes kvalitet, resultatet kan blive en skuffelse,

Blusen er stadig fugtig, men skulle den altså fotograferes, men det har jo ikke været optimalt tørrevejr her i weekenden.













Så vores baghave har nu igen fået sø! Træls med alt det vand, men fuglene plasker og bader....

fredag den 10. juli 2015

Look

Da jeg var til Saltum uldfestival faldt jeg øjeblikkeligt for Hanne Falkenbergs nye model: Look og hun havde også en ny farve på programmet og det blev altså den jeg ville strikke min Look i.

Jeg prøvede den og jeg skulle strikke str. M, men da jeg igen ville have min model længere spurgte jeg Hanne Falkenberg om der var garn nok til at strikke den længere. Det troede hun, men hun foreslog at jeg kunne købe str. L også ville der i hvert fald være garn nok.

Da jeg så skulle begynde på den blev jeg sådan i tvivl om størrelsen og jeg endte med at slå 6 m mere op så jeg strikkede en størrelse lige i mellem M og L. Jeg strikkede næsten 41 cm  inden jeg lukkede af til ærmer, så blusen nu er ca. 60 cm.

Der var 7 nøgler i mit str. L-kit og jeg har et helt nøgle + nogle få gram tilbage, så hvis du gerne vil forlænge til ca. 60 cm er der masser af garn.

Advarsel: Det var meget besværligt at dele til for- og bagstykke når jeg nu havde et "underligt" maskeantal - strik en størrelse så det passer ;-)

Også lige til allersidst: Look er strikket i Sofistica som er 60 % bomuld og 40 % hør - jeg er vild med det garn.

Endnu et feriebillede fra en meget kold aften i Dragør - himlen var flot



søndag den 10. maj 2015

Saltum uldfestival 2015

Jeg har indtil idag bare kigget på billeder og læs om uldfestivalen i Saltum. Der er lige lidt langt bare selv lige at køre derop, men lige ugen inden fandt jeg en ledsager i en kollega fra min arbejdsplads og vi havde en rigtig hyggelig biltur, hvor vi fik vendt verdenssituationen.

Vi startede med at købe billetter til foredraget med Annemor Sundbo og så gik vi rundt og kiggede på boderne og hilse på mange dejlige kendte ansigter :-) Jeg fandt vist ikke alle.

Det  blæste og regnede så det var ikke drømmevejret for hverken besøgende og de forskellige handlende, men det så ud som handlen gik strålende - ligesom vejret.

Jeg købte den nye model far Hanne Falkenberg: Look - det er så dejligt når der ligger modeller man kan prøve og jeg fik prøvet mig frem til en str. M, men jeg vil som regel gerne have blusen lidt længere end det er planlagt, så jeg købte str. L - så er jeg sikker på at jeg har garn nok.

Jeg fik også købt lidt fin alpaka som jeg havde fået for lidt af - jeg har nemlig skiftet planer med garnet.

Og der røg andet end garn i tasken, vi kom forbi en guld- og sølvsmed, som også havde festival tilbud .
- jeg fik et par fine ørestikker med zirkoner til 100 kr.

Dorte købte den skønneste Charlotte Tøndering model - Berlin.

Og jagten var gået ind på en model til husbonden og den faldt først på plads hos Hanne Falkenberg, som dog ikke havde alle farver med så den må købes senere.

Så blev det tid til Foredraget, hvor der var lidt kamp om pladserne, der havde vist været nogle misforståelser omkring hvonår billetterne skal købes. Her mødte vi også nogle gode strikkevenner fra Sjælland.


Hun fortalte sin dejlige historie med god humor - så vi hyggede os mens vi småfrys lidt.

Jeg synes det var fint arrangeret, der var styr på parkering til en 20'er. Når man kommer fra Aarhus så er det en god pris :-)

Der kunne også købes fin mad - lasagne med salat, frikadeller eller pølser med kartoffelsalat og mere til sobre priser på 40 - 50 - 60 kr.

Jeg kommer gerne igen næste år og så håber jeg på bedre vejr.

Næste arrangement for mig bliver Garnstafetten i Aarhus.