søndag den 10. maj 2015

Saltum uldfestival 2015

Jeg har indtil idag bare kigget på billeder og læs om uldfestivalen i Saltum. Der er lige lidt langt bare selv lige at køre derop, men lige ugen inden fandt jeg en ledsager i en kollega fra min arbejdsplads og vi havde en rigtig hyggelig biltur, hvor vi fik vendt verdenssituationen.

Vi startede med at købe billetter til foredraget med Annemor Sundbo og så gik vi rundt og kiggede på boderne og hilse på mange dejlige kendte ansigter :-) Jeg fandt vist ikke alle.

Det  blæste og regnede så det var ikke drømmevejret for hverken besøgende og de forskellige handlende, men det så ud som handlen gik strålende - ligesom vejret.

Jeg købte den nye model far Hanne Falkenberg: Look - det er så dejligt når der ligger modeller man kan prøve og jeg fik prøvet mig frem til en str. M, men jeg vil som regel gerne have blusen lidt længere end det er planlagt, så jeg købte str. L - så er jeg sikker på at jeg har garn nok.

Jeg fik også købt lidt fin alpaka som jeg havde fået for lidt af - jeg har nemlig skiftet planer med garnet.

Og der røg andet end garn i tasken, vi kom forbi en guld- og sølvsmed, som også havde festival tilbud .
- jeg fik et par fine ørestikker med zirkoner til 100 kr.

Dorte købte den skønneste Charlotte Tøndering model - Berlin.

Og jagten var gået ind på en model til husbonden og den faldt først på plads hos Hanne Falkenberg, som dog ikke havde alle farver med så den må købes senere.

Så blev det tid til Foredraget, hvor der var lidt kamp om pladserne, der havde vist været nogle misforståelser omkring hvonår billetterne skal købes. Her mødte vi også nogle gode strikkevenner fra Sjælland.


Hun fortalte sin dejlige historie med god humor - så vi hyggede os mens vi småfrys lidt.

Jeg synes det var fint arrangeret, der var styr på parkering til en 20'er. Når man kommer fra Aarhus så er det en god pris :-)

Der kunne også købes fin mad - lasagne med salat, frikadeller eller pølser med kartoffelsalat og mere til sobre priser på 40 - 50 - 60 kr.

Jeg kommer gerne igen næste år og så håber jeg på bedre vejr.

Næste arrangement for mig bliver Garnstafetten i Aarhus.

5 kommentarer:

  1. Helt enig i at der var et godt arrangement, og jeg har været forbi i dag i solskin :)

    SvarSlet
  2. Lyder som en dejlig dag i Saltum. Tros vind og regn.

    SvarSlet
  3. Jeg har aldrig været der, men det lyder som om jeg er gået glip af noget. Hanne Falkenberg modellen er superflot, den glæder jeg mig til at se, når du får den strikket.

    SvarSlet
  4. Det er en dejlig festival, men i år må der altså have været rekord stort besøg - vi kunne ikke få parkeringsplads ;-) Dejlig model, du har købt :-) Fantastisk farve :-)

    SvarSlet
  5. Jeg ville gerne have hørt Annmor Sundbø igen, men havde besluttet at jeg i år ville springe over Saltum. Nu kan jeg så læse om alle jeres gode oplevelser, trods vejret. Nogen gange må man nøjes :-)

    SvarSlet