Viser opslag med etiketten Drops. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Drops. Vis alle opslag

mandag den 19. juli 2021

Ventestrik eller Green Gosling

 Jeg kan godt lide at forberede næste projekt inden endnu et projekt er færdig. Jeg gik i gang med strikkeprøver til min Vesterhavst-shirt og de drillede. Jeg prøvede alle mulige pinde og vaskede prøverne.

Mens jeg ventede på at prøverne tørrede og kunne måles igen slog jeg op til en længe planlagt Grey Gosling i grøn. En rigtig stashbuster, som var planlagt i forvejen og et nemt projekt, da jeg har strikket et par stykker før.

Jeg strikkede str. 6-9 måneder og har brugt 44 gram Coast og 95 gram Tynn Alpakka. jeg har ikke lavet nogle ændringer, men målt forsigtigt, da jakken er ribstrikket og hellere må være lidt for stor end for snæver.

Jeg synes det er en fin lille jakke til de små og god lille gave at have på lager - og så kan der bruges rester WIN-WIN!

onsdag den 30. juni 2021

Peacock Tee


 Det er ikke så længe siden Lene Holme Samsøe udgav opskriften på Peacock Tee - jeg synes den kan noget. Problemet er at jeg synes synes opskrifter med et strikkefasthed på 20 m bliver for varme som sommerbluser. Jeg både strikket Ankers Tee i Tante Grøns Havblik og Sommer Ella i Line fra Sandness. Især den sidste virker både for tung og for varm, men også ligesom for stiv i det. Samtidig har jeg fulgt med i flere podcasts , som er glade for Drops Belle, så den ville jeg prøve.

Fiftyfabulous snakk
er på sin podcast om at strikke på tykkere pinde, så efter at have købt opskriften lavede jeg en strikkeprøve på p- 4, 4,5 og 5 og jeg rammer nogenlunde de 20 m på 10 cm, men stofligheden er forskellig. På p. 5 får jeg et blødere "stof".

På pind 5 er det jo et hurtigt strikketøj. 

Jeg gik i gang og den fløj af pindene, den blev vasket lige inden ferien og den tørrede færdig i båden. Billedet er taget på Samsø.

Jeg har brugt 356 gram og jeg tror jeg strikkede den et par centimeter længere. Jeg har allerede brugt den en del og den fungerer godt strikket på de tykkere pinde. 

søndag den 30. december 2012

Virksund-sjalet er færdigt

Så blev mit fine sjal færdigt, jeg har som sagt mikset mine Drops Highlander-nøgler. Jeg har brugt 338 gram = 540 m og det passer ca. med garnbruget i det oprindelige garn fra opskriften. Jeg synes det er ret sjovt, at tjekke, så man bliver klogere på alle beregningerne.

Sjalet ser således ud:
Og jeg er godt tilfreds - formen gør at det også kan fungere fint som en lille plaid. Jeg tror sjalet komme med på arbejde, da der godt kan være køligt og træk, da jeg sidder i et storrumskontor med store vinduespartier.

onsdag den 9. november 2011

I syv sind

Jeg er jo igang med den fine kjole fra Drops, men ak, jeg er i syv sind. Jeg havde været alt for hurtig og hverken set at kjolen er ærmeløs, eller at den er strikket i dobbelt garn. Den har nu ligget i min strikkekurv i flere uger, mens jeg overvejer om den skal strikkes færdig eller pilles op. Jeg synes jeg ser alt for "truntet" ud - suk.

Idag har jeg prøvet den igen og kan se at der skal tages betragteligt meget af stropperne, så kommer ribben til at sidde bedre, men hvad skal jeg gøre?

  Ja hvad synes I? Skal jeg bare pille den op og strikke noget andet?

søndag den 29. maj 2011

Hvad er en ribkant?

For mig har en ribkant været en afslutning eller begyndelse der ligesom holdt arbejdet lidt sammen. Oftest blev den strikket på en pind et ½ eller et helt nummer mindre end den pind man brugte til resten af arbejdet. Når ribben var slut tog man ofte et antal masker ekstra ud (antallet afhang af modellen). Jeg har altid kunnet lide en tætsiddende "manchet" ved ærmerne og at halskanten blev holdt tæt og egentlig jeg også godt en rib i taljen, men faktisk også hvis trøjen sidden på hoften.

Da jeg for et par år siden strikkede Drops nr.116-18 og da jeg strikkede den opdagede jeg, at man slog rigtig meget op til rib, som man tog ind igen og skiftede så til tykkere pinde. Det gjorde uden at forstå det. Jeg besluttede at lave modellen efter opskriften for at se hvad det betyder. Forklaringen var bare at det var for at ribben ikke skulle stramme. Men er det ikke det der er formålet?

Når jeg har trøjen på irriterer det mig, at ribben er så løs.

Da jeg så nu ville strikke en ny cardigan fra Drops 130-33, huskede jeg det, men fór alligevel lidt vild, jeg fandt ikke det laveste maskeantal. Jeg slog 366 m op jeg kunne have nøjes med 284 m.  "Arb strikkes frem og tilbage på rundp fra midt foran. Slå 412-448-490-538-598-652 m (inkl 10 forkantsm i hver side) op på rundp 2,5 med Alpaca (højt m-antal for at ribben ikke skal stramme). Strik 1 p vrang fra vrangen. Videre strikkes der rib således fra retten: 10 kantm (strikkes ret på hver p til færdigt mål), * 2 r, 4 vr *, gentag fra *-* og afslut med 2 r og 10 forkantsm. Når arb måler 2 cm tages der 1 m ind i hvert vrparti, gentag indtagningen når arb måler 4 cm = 282-306-334-366-406-442 m. Fortsæt med rib 2 r/ 2 vr. Når ribben måler 6 cm byttes der til rundp 3. Strik 1 p ret fra retten samtidig som der tages 62-70-74-82-98-110 m ind jævnt fordelt = 220-236-260-284-308-332 m. "

I mit lille udklip af opskriften kan I se at der tages ind 2 gange i løbet af ribben - efter 2 og igen efter 4 cm også igen når ribben er slut.

Forstår nogen hvorfor de gør det? Hvad er det strikkemæssige eller modelmæssige formål?
Eller er det bare for at bruge mere garn?

På ærmerne fik jeg fundet det laveste maskeantal og ribben er blevet, som jeg synes rib skal være: