Man kan sige meget om Petiteknit, men Ankers Tee er en god model og jeg har efterhånden strikket et par stykker.
Jeg tror jeg købte garnet en gang Garnkisten havde rabat på hele butikken og jeg skulle jo købe nok til at få fri fragt. jeg er glad for Gepards cottonWool og 7 ngl. koboltblå røg med helt uden planer.
I september ville jeg starte noget ukompliceret og valgte så Ankers Tee. Jeg kom til at bruge projektet som ta' med strikketøj. Der er jo meget strikketid i glatstrik på p. 3 rundt og rundt.Her i december fik jeg brug for noget mellemstrik også blev den bare hurtigt færdig. Glatstrik med lutter retmasker kan altså også noget når der skal ro i hovedet.
Jeg strikkede str. L, primært på p. 3 og brugte 226 gram.
Man kan sige at jeg er i med "VærTopBeredt2023" selvom vi ikke er startet på det endnu.
Men altså pulsvarmere må der til, der var ikke nogen i den perfekte farve og masser af garn:Mit håndled måler lidt under 18 cm og jeg vil gerne have mine pulsvarmere rimeligt stramme. Jeg tager strikkefastheder fra banderolen, f.eks. 28 m og gnger op: 1,8 * 28. Jeg strikker dem 9-10 cm lange.
Jeg brugte 14 gram.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar