tirsdag den 30. juni 2020

Linen Top aka Kerteminde-Lohals toppen

Jeg var lige så goidt i gang med hørbluserne og da Sanne Fjallands Linen Top, nu kunne købes på Ravelry, slog jeg til. Jeg har hele godt kunnet lide det rib-agtige mønster på den. Garn blev købt til strikkecafe i Garnkisten lige inden min ferie.
Jeg slog opå vej til Kerteminde og blev færdig (1. gang) på turen fra Lohals. Defor det mærkelige tilnavn.

Jeg kunne ikke ramme strikkefastheden, jeg skulle ramme 27 m/10 cm, men endte hele tiden på 29-30 m / 10 cm på p. 3 og 2,5 blev kun lidt bedre. Så jeg besluttede at strikke str. XL istedetfor str. L. Jeg målte strikkefastheden flere gange og den blev på omkring de 29 m.

Da den så var færdig var den altfor stor omkring barmen og en top må da gerne sidde lidt til. Jge vaskede blusen igen og da den var tør måle jeg strikkefastheden og den var lige pludselig hoppet til 24-25 cm / 10 cm. Når sådan noget sker sidder jeg og overvejer om jeg kan sy det ind? måske på maskinen? bliver det pænt? Jeg sov på det og besluttede næste morgen at pille op der hvor strikkefastheden ændrede sig. Udover det tog jeg 2 m ind i hver sidesøm 2 gange, lukkede 12 m + 24 m + 12 m til ærmegab og endelig strikkede jeg færdig på pind 2,5. Jeg holdt mig på 29-30 m/ 10 cm

Nu er toppen færdig, vasket og NU passer den. Nu er solen bare gået væk ;-)


Garnforbrug: 208 gram

Hele min ændrigsbeskrivelse:
Tag ind i sidesømmem 2 gange = 8 m.
Luk til ærmegab 12m - 24m - 12m og der er 119 m. Tag in d ifølge opskriften til der er 93 m tilbage.
Nakke
Strik til ærmegabet måler 17 cm og luk for de midterste 49 m og tage ind efter opskriften. Stroppen er nu 17 m bred i modsætning til opskriftens 16 m.
Forstykke
Strik som ryg indtil ærmegab måler 7 cm. Luk for de midterste 35 m og tag ind ifølge opskriften.


Også lidt feriebilleder fra vores tur rundt i Danmark





Ingen kommentarer:

Send en kommentar