fredag den 27. maj 2016

Overarbejde

Det er det også at trævle op på grund af store strikkeprøver!!

Jeg har strikket så meget i Geilsk bomuld og uld, at jeg denne gang ikke lavede strikkeprøve. Men da jeg sådan kom i gang synes jeg den var lidt stor. Jeg satte endnu en rundpind og prøvede, men det så bare ud til at den var lidt for stor og måske.... Ja hvad er det man siger til sig selv? Jeg strikkede i hvertfald videre - i dag har jeg sat en tråd i og målt og prøvet. Jeg trævler nu op og slår op til str. S - jeg havde en str. XL på pindene.

Strikkefastheden skal være 28 m og min var 26 m - jeg synes ikke strikkefastheden kan forklare det hele og jeg kan se at strikkefastheden på garnet 26 m. Jeg håbede, at jeg nu fik en bluse som passede bedre.



Men sådan gik det ikke, jeg var gået for langt ned i størrelse, så den var lige lovlig stram inden vask. Efter vask er den nu mindre, så lille at jeg ikke har mod på at prøve den, men ønsker, at jeg kunne passe den. Sikke en figur! Nå det kan jeg ikke, så jeg vil spørge naboens datter om hun kan lide den og passe den også kan hun få den. Ellers kommer den til salg ;-)

Jeg har brugt 195 gram - og jeg har 2 nøgler til overs.

Jeg skal nu så til at beslutte om jeg vil strikke en til? Og hvilken størrelse jeg skal vælge når den nu også bliver lidt mindre i vask. Garnet er købt i Garn10 og det kan jo være at der er mere tilbage i indfarvningen og jeg skal derud i morgen til Lørdagsstrik :-)

Hvordan vaskede jeg? jeg brugte Eucalan og målte at vandet var præcis 30 grader, ingen skylning og så centrifugerede jeg den med 500 omdrejninger.

7 kommentarer:

  1. Øv - ellers en fed farve ! Håber du har mod på en 3'er?? Kh Susanne

    SvarSlet
  2. Hvor er det bare ærgerligt for dig. Ja jeg kender også til det med at bøvle, selvom strikkeprøven passer. Mon du igen skal prøve l eller xl og så lade vasken klare resten ? Der er flere fb grupper for salg af strik. Det er en rigtig flot bluse. Håber du har mod på en ny?

    SvarSlet
  3. Det er godt nok surt, forhåbentlig passer den naboens datter, så kan du jo nyde synet, når hun har den på

    SvarSlet
  4. Det er godt nok ærgeligt. Tro på at 3. Gang er lykkens gang og den vil passe perfekt. Hepper på du tager kampen op.

    SvarSlet
  5. Det er godt nok ærgeligt. Tro på at 3. Gang er lykkens gang og den vil passe perfekt. Hepper på du tager kampen op.

    SvarSlet
  6. Blusen er jo smuk. Fremhæver figuren. Men der skulle jo helst være plads til personen inden i!
    Det er godt nok træls ikke selv at kunne hoppe i den... Har du mod på en tur mere?

    SvarSlet
  7. Tak for alle jeres kommentarer, jeg har mod på endnu en omgang overarbejde og jeg har besluttet mig for str. L, for XL tror jeg er for stor efter min store strikkeprøve. Og når nu garnet også trak sig lidt sammen.
    Min S var for lille til naboens datter, men jeg havde jo klaget min nød, så jeg blev kontaktet og den er blevet solgt til en lille smule mere end garnets pris og det er dejligt.
    Egentlig synes jeg nu alt er godt igen :-)

    SvarSlet