Den første fandt vi aldrig. Vi havde heldigvis mere held med den anden. Ikke fordi jeg skulle have noget bestemt, men jeg ville gerne kigge.
Det var en dejlig butik, lys og venlig og indehaveren var meget sød, rejste sig op og gav hånd og vi snakkede lidt om hvor jeg kom fra etc. Hun viste mig lidt rundt og jeg så bl.a. noget flot lokalt garn.
Hun var også meget begejstret over noget helt nyt garn hun havde fundet. Kauni!
Jeg fortalte hende at jeg kendte det og at det kom fra Danmark - det synes vi var sjovt. Hun havde lavet et sjal i en slags vævestrik, hvor hun havde udnyttet garnet ret godt.Hun havde en kunde siddende, som fik hjælp og undervisning og de fortalte at kunden var en ny strikker, som havde strikket headbands til alle datterens college-kammerater.
Det mindede mig om Sys' Fandango.
Jeg kunne ikke rigtig beslutte mig for hvad jeg skulle købe...
Så jeg købte ikke noget...
Hvis nogen har lyst til at læse om Las Vegas-turen findes det her.
Man er nød til at finde garnbutikker, når man er udenlands...det har jeg, forgæves, forsøgt at forklare Ditte ;-) aheem hun og jeg har tydeligvis ikke helt samme interesser ;-)
SvarSletSjovt at rejse så langt for at finde noget man kender :o)
SvarSletSjov oplevelse... det er bare sjældent man finder fine garnbutikker i udlandet. Vi er vist meget forkælede her i landet :o)
SvarSlet