Viser opslag sorteret efter relevans for forespørgsel pixelated. Sortér efter dato Vis alle opslag
Viser opslag sorteret efter relevans for forespørgsel pixelated. Sortér efter dato Vis alle opslag

søndag den 21. januar 2018

Pixelated Nugget sweater

Jeg kan så godt lide at få brugt rester og dte har før medført at jeg lavede en børnekopi af en mine voksne modeller. denne gang er det resterne fra min pixelated sweater som skulle blive til en sød sweater til en skøn lille pige.

Modellen skulle strikkes top down og jeg fandt en model som hedder Little Nugget Sweater op Ravelry og tog så diagrammet fra den oprindelige pixelated pullower, som jeg dog justerede så det blev lidt smallere.

Jeg har strikket med magic loop både på selve trøjen og ærmerne og man kan tydeligt se at jeg strammer der hvor der skiftes garn tit. Jeg synes ellers jeg er blevet bedre til magic loop, men jeg tror ikke jeg er så god til mønsterstrik i cool wool.

Jeg synes nok at pixeleringerne er for tætte, det ville jeg lave anderledes en anden gang.

Jeg strikkede kraven efter opskriften, sim faktisk er lidt ubehjælpsom og da halsudskæringen er ret åben tror jeg at jeg vil udelade knappen en anden gang.

Jeg har strikket blusen i 

Cool Wool Merino 2000 Solid/Uni fra lageret på p. 3,5.

Orange: 40 gram
Sort: 99 gram
Pink: 44 gram







lørdag den 18. juni 2016

pixelated pullover

Jeg er en af dem som længe har villet strikke pixelated pullover og jeg har hele tiden tænkt at den skulle strikkes i noget af det Cool Wool jeg havde på lager. Problemet var som det så tit er: Strikkefastheden. Opskriftens strikkefasthed er 19-20 m/10 cm, men Cool Wool løber 24 m/10 cm.

Nu er den færdig og den hang stadig på ginen da manden kom forbi og han udbrød: "Hvor er den flot!" Og han kommenterer ikke så tit de ting jeg laver, han opdager ikke altid at noget er færdigt. Men denne faldt han aldeles for. Og jeg gik og var i tvivl om den var OK ;-)
Jeg havde lavet en strikkeprøve og regnet mig frem til en noget større størrelse, da jeg tænkte jeg så bare kunne følge opskriften i stedet for at regne om. Pixelated pullover er nemlig topdown og strikkes contiguous. Cool Wool er ret fast mens man strikker, men det bliver noget mere slapt når det er vasket. Da jeg synes bærestykket så lidt lille ud valgte jeg at vaske og måle inden jeg strikkede videre.
Jeg målte på en bluse som jeg er glad for og som også er strikket i Cool Wool og som det ses på billedet blev jeg beroliget og strikkede videre.

Nå så blev jeg bekymret for at ærmerne blev for smalle på overarmen - jeg glemmer tit at nogle topdown-modeller slår ret meget op under ærmerne. Jeg regne og målte, men fik kun talt det halve antal masker med under ærmerne.

Jeg droppede også talje-indtagningerne, da jeg bare tænkte det var lige meget.

Nu står jeg med en bluse med ret brede ærmer og den blev kæmpestor efter vask. Jeg brugte tørretumbler-tricket og nu har den trukket sig sammen. Jeg tumblede længe/mange gange. Ærmerne er stadig for brede og jeg kan ærgre mig over at jeg ikke tog ind til talje for selvom mine tråde ligger pænt på bagsiden ved mønsterstrikningen, trækker mit strik sig alligevel mere sammen, hvor der strikkes mønster. Det havde været mere jævnt, hvis jeg havde taget ind og ud til talje.

Mens ellers er det altså en sjov sweater, som i Cool Wool bliver pænt varm og jeg kunne godt finde på at strikke den i garn som passer til strikkefastheden ;-)

Jeg har kun brugt 3 farver, da jeg ville bruge lagergarn. Jeg har brugt

onsdag den 20. november 2019

Strik i brug

Jeg strikker gerne baby- og børnetøj, det er så hyggeligt og det bliver så fint. Nu er det magiske sket, at der nu kommer småfolk på begge sider af familien. Det har narurligvis medført at der er kommet en barselsgave med strik.

I dag har jeg så modtaget det dejligste billede af Alfred på 5 måneder i  mit strik, en pixihue og en trøje med snoninger. Han er da så fin i den lysebrune strik i uld fra Navia.




I september bestilte niecen et tæppe til Esther, det de havde købt i genneren var blevet for lille. Jeg gik i krig og se hvor Esther hygger sig i lejligheden på Nørrebronx














Og her er Esther i pixelated sweater, inspireret af den jeg har strikket til mig selv. Den giver anledning til meget beundring i vuggestuen har jeg hørt ;-)
Og der vaskes op i monsterbukser

mandag den 30. maj 2016

Strikkeprøver - først en lille så en stor

Jeg har længe haft Pixelated Pullover på min to do-liste og jeg ville gerne bruge mit lager-Cool Wool til det. Strikkefastheden i opskriften er 19-20 m på 10 cm og Cool Wool har 24 m pr. 10 cm. Jeg regnede på det og mente jeg skulle strikke næststørste størrelse.

Alligevel lavede jeg en strikkeprøve, som jeg vaskede
Så begyndte jeg at strikke og hyggede mig med den omfangsrige opskrift med udtagninger til contiguous skuldre/ærmer OG det pixelerede mønster. Men jeg begyndte at kiggede mere og mere på arbejdet - på den ene side mente jeg, at den var stor nok og alligevel trak det sig, så jeg blev i tvivl.

Så prøvede jeg med pinde i, og der var stadig samme tvivl. Skulle jeg nu pille op og strikke lidt større skifte pind eller noget andet? Så huskede jeg at Cool Wool har det med at blive slappere når det bliver vasket. Så jeg besluttede at strikke videre men med uro i kroppen.

Næste punkt blev at alle vigtige markører blev udskiftet med små tråde og alle maskerne blev sat på en tråd og så blev der bundet mange knuder. Så blev mit meget lidt færdige arbejde vasket og efter vask er er garnet meget mere afslappet :-)

Her ligger det strikkede ovenpå en bluse jeg bruger rigtigt meget, så nu er jeg mere tryg ved at strikke videre (når det bliver helt tørt).