Viser opslag med etiketten bølgecardigan. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bølgecardigan. Vis alle opslag

tirsdag den 14. januar 2025

Restebølgecardigan

Endnu en dejlig cardigan strikket i lager-/restegarn. 

Den brune har jeg fra luksusstrikkeweekend2023, hvor der lå noget på salgs-/byttebordet. 2 nøgler var der af Hjertegarns extrafine merino 150 og jeg ville ikke bare lave en hue. Heldigvis havde jeg en stor rest (en rest + 1 nøgle) i den hindbærrøde. af Tusindfryds Engleuld.

Jeg har efterhånden tit strikket efter opskriften Bølgecardigan fra bogen Spektakelstrik både en model med bølgerne men flest uden.

Jeg lavede en strikkeprøve med de 2 garner for de har ikke samme tykkelse, men det gik heldigvis.


Jeg brugte til str. 1-2 år:

85 gram Hjertegarn extrafine merino 150

40 gram Tusindfryds Engleuld.


torsdag den 22. juli 2021

Pink bølgecardigan uden bølger

 Nå, så kom det ensfarvede COOL WOOL til at ligge ved siden af det melerede/print'ede COOL WOOL - og de passede fint sammen. Der var ikke meget af hver, men hvis nu strikkede dem sammen? 

Jeg elsker når jeg kan bruge garn helt op, det pirrer mig når jeg får en idé eller bliver inspireret f.eks af garn som i dette tilfælde.

Jeg huskede at jeg havde gjort noget lignende tidligere. jeg brugte opskriften Bølgecardigan fra Spektakelstrik og strikkede striber

Det ville jeg gøre igen!

Denne gang ville der heller ikke komme bølger, da garnet er for tykt. Jeg har strikket på lidt størrepinde end i opskriften - p. 3 og 3,5.

Garnforbrug til str. 1-2 år:
COOL WOOL, ensfarvet: 111 gram
COOL WOOL, print: 86 gram

Den er fin og kommer i gavekassen, det forlyder at barnebarnet har trøjer nok - ja hvem forstår det.