Viser opslag med etiketten Mønsterstrik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mønsterstrik. Vis alle opslag

fredag den 18. august 2023

Vinterblusen frit efter Lille Julie og Julius julebluse

 Barnemoderen havde fortalt at barnebarnet har det med at vælge bluser med mønster som juleblusen.

Da vi skulle på ferie til Tenerife i februar pakkede jeg som sædvanligt feriestrikketøj og udvalgte ting hvor der kunne strikkes rundt og glat.  Således var en nedefra og op barnebluse et godt bud (blandt mange) og da jeg kom hjem fra ferie var selve den ensfarvede krop strikker.Derudover havde jeg en mønsterstrikket barnebluse på min lagermakenine med de løse ender.

Jeg brugte Hanne Larsens "Lille Julie og Julius" og havde planer om et andet bærestykkemønster - måske snefnug...

Og her gik projekter så i stå.

Jeg tænkte ind i mellem at jeg da godt kunne strikke ærmerne inden jeg fik tegnet et mønster, men jeg strikkede bare noget andet.

I juli så at der var en strikker,
som havde færdiggjort sin lagermakenine og jeg manglede kun lige denne bluse. Jamen så skulle det være og jeg gik i gang med at tegne mønster. Snefnuggene blev slet ikke pæne og jeg er endt med at stjernemønster.

Jeg havde tænkt at stjernemønstret skulle være hvidt, men i det blå er der en pink undertone, som jeg sad og nød mens jeg strikkede ærmerne. Jeg fik lyst til at strikke mønstret i pink og gik på lageret og jeg fandt faktisk den perfekte pink. Jeg har det næsten sådan, at det var garnet som ville ;-)

Da jeg strikkede mønstret blev jeg sikker på, at farvevalget er perfekt og mine øjne elsker at kigge på den farvekombination.

Jeg har strikket på p. 2,5 til ribberne og selve blusen på pind 3. Den blå farve er noget ukendt uld fra Garnudsalg og den pink er en rest fra mit Christel Seyfarth valmuesjal.  

Jge har brugt 7 gram af den pink og ca. 125 gram af den blå. Det er en let bluse og jeg synes faktisk det er flot at man ikke bruger mere til str. 4 år.

søndag den 1. november 2020

Valmuesjal

Jeg har aflivet min mest vedholdende UFO. 

Jeg stashede mit Valmuesjalkit oktober 2011. 

Jeg slog op på et kursus med Bodil Munch til Fiberfest i Ry i 2014. 

Oktober 2015 kedede det mig og jeg lagde det til side. 

Jeg gad ikke. Jeg lod det ligge og tænkte, at en dag gider jeg nok - det har jeg oplevet før.

De sidste par uger har jeg fået mere og mere lyst til det og først på ugen gik jeg i gang og det kørte fint.

Da sjalsstrikningen blev færdigt og jeg læste lige et par beskrivelser om syning inden klipning. Der blev hurtigt klippet og syet. Så lignede det endelig et rigtigt sjal og ikke en kæmpekegle. 

Jeg læste igen om at strikke borter og efter en større fodfejl formentlig på grund af alle de forskellige vejledninger kom der godt gang i borten.

Når man venter 5 år kan der ske noget med strikkefastheden og måske er jeg blevet bedre til fair isle i den tid der er gået for der var lidt løsere. Mit Valmuesjal erfærdigt og klar til efter 5 års pause - en ægte UFO er afsluttet og jeg er meget glad og tilfreds.


Gode links til sjal Bodil Munch Start og bort og Annes indfald. og der er nok mange flere vejledninger derude.

søndag den 30. marts 2014

Lørdag i Ry

Jeg kørte lidt tidligt, for jeg ville gerne finde en P-plads tæt på Mølleskolen, jeg har nemlig en elendig stedsans, hvilket også betyder, at jeg kører efter GPS, de første gange jeg skal nogle steder. Det med at finde vej med GPS er altså ikke nemt når de laver nye rundkørsler og laver indkørsel forbudt. Det ved GPS'en jo ikke.

Heldigvis er jeg blevet bedre til at håndtere GPS'en og jeg kom frem i fin tid og fik en af de sidse nemme P-pladser.

Standene var allerede klar og aulaen var fyldt med glade kvinder.

Efter velkomsten gik jeg til workshop med Bodil Munch "Mønsterstrik med mange farver" . Det var en rigtig god workshop hvor vi fik forklaret tingene tingene indgående og Bodil delte alle sine erfaringer og fortalte også historier fra hun begyndte med sjalerne.
jeg fik lige præcis det med mig som jeg gerne ville: mit sjal er i gang og jeg har lyst til at strikke på det hele tiden. 

jeg håbede på at hilse på nogle af de bloggere jeg følger og det gjorde jeg heldigvis. Det var altså bare så dejligt at møde jer! Jeg mødte også en masse strikkere jeg har lært at kende til Strikkeklub hos Garn10.

Jeg fik også shoppet lidt både garn, opskrifter og en rigtig flot pude med broderier. jeg er faldet pladask for den måde at lave puder på.















Også et lille glimt af mit sjal :-)