torsdag den 29. februar 2024

Feather sweater high neck

 Sanne Fjallands opskrifter plejer at være gode og jeg har flere gange i forbindelse med lancering af en ny opskrift købt kits med introrabat.

Jeg har også tidligere strikket en Feather, men denne gang er det en helt ny opskrift, i en anden tykkelse og med rullekrave. Lige noget for mig.

Man strikker i en tråd Sanne Fjalland uld og 2 tråde Kashmir lux fra Fam. Davidsen. De 2 tynde tråde har forskellig farve og det ser godt ud. Mens jeg strikkede mønster havde jeg 6 tråde i gang, det var alt for besværligt at skifte kashmirtrådene i mellem hver uldfarve. Så tre tråde ved hvert farveskift. Jeg brugte ikke alt garnet i kittet, men det plejer jeg heller ikke.

Forbrug

Sanne Fjalland uld: 239 gram bundfarve og 35 gram til mønsterfarven

Kashmir: 60 + 58 gram 

Jeg er ret glad for Sanne Fjallands uld, så derfor er det lidt ærgerligt, at hun nu har solgt ud og arbejder på en anden måde. Sådan er det. Jeg valgte at købe af hendes udsalg selvom det gik meget hurtigt og jeg ikke fik en sweatermængde i hver farve.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar