tirsdag den 12. april 2022

Raglan sommer

 Da jeg købte denne opskrift hos hanne Larsen var planen at strikke flere modeller efter mønstret, men efter den første er den blevet overhalet af andre ting. Den første er strikket i hør/bomuld. Jeg så noget flot håndfarvet garn hos Its Yarn og da det kom lavede jeg en strikkeprøve og det passede perfekt.

Jeg startede på p 2,75 og 3,25 og det gik derud af indtil jeg gav mig til at speedstrikke ved at samle rigtig meget strik/masker i højre hånd, så jeg kom til at spænde. Jeg fik faktisk rigtigt ondt i hånden og måtte lade det hvile.

Senere opdagede jeg at jeg var kommet til at strikke strammere så strikkefastheden var gået fra 25m/10 cm til 27m/10 cm! Jeg tog en drastisk beslutning og skiftede fra p. 3,25 til p 3,5 og håbede at det ikke blev for synligt. Det gjorde det heldigvis ikke og det håndfarvede garn hjalp nok lidt på det.



Nu er den færdig og jeg har brugt 240 gram garn og jeg har også lige strikket nogle pulsvarmere ;-)

Jeg slog 54 m op og strikkede rundt på strømpepinde 1r, 1vr. Jeg strikkede til de målte lige omkring 10 cm.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar