søndag den 27. december 2015

Starling

Uhh, jeg var lidt nervøs! Nervøs for at jeg kunne få samlet min Starling rigtigt, Starling er en Helga Isager model, som findes i flere af hendes bøger. Den er strikket i lutter ret, 2 retriller med 1 tråd Duo alpaca og en tråd Rowan lace og så 2 retriller med 1 tråd Duo alpaca. Den ene tråd skulle altså være lace, men jeg synes ikke det behøvede at blive en for gennemsigtig model, jeg vil alligevel bare have noget på under :-)

Da det er retstrik strikker man ikke rundt, men frem og tilbage, så man kan strikke ret på hver pind, til gengæld skal sidesømmen syes sammen. Modellen strikkes oppefra og ned og så skal der også skrås i den ene skulder ved sidesømmen. Her lukkes med knapper. Da der strikkes både med 2 tråde og en tråd blev jeg ret bekymret fpr at jeg kunne samle det pænt.
Der er mere drama. jeg troede jeg havde købt 300 gram Duo alpaca, måske vildledt af at jeg havde vundet dem op i 3 nøgler, så da jeg skulle i gang med ærmerne kunne jeg se at der ikke var garn nok. Suk! Jeg tænktre alle mulige triste tanker, men jeg gad ikke trævle op. jeg søgte på Ravelry og tænk jeg fandt noget en strikker, jeg tit strukker sammen med og Tina kunne undvære garnet. Tak Tina!

Så gik det fremad igen og jeg strikkede så meget jeg kunne. Den skulle selvfølgelig være færdig, men jeg ville igang med at montere og se om jeg kunne få det til at passe.

De 200 gram Duo alpaca har jeg købt til Garnstafet hos Ingers, jeg havde nogle planer med det som ikke holdt og så blev det Starling og til den købte jeg Rowan lace hos Garnkisten til receptionen - og ja, det er den samme butik. Nu har Tine overtaget den og til første strikkecafé købte jeg fine perlemorsknapper.

Jeg har brugt 230 gram Duo alpace og 96 gram Rowan lace og jeg har fået en bluse jeg et tilfreds med.


12 kommentarer:

  1. Den er smuk. Ser da ikke specielt gennemsigtig ud?
    Men sikke en karrusseltur at få den strikket. Godt der kom et fint resultat ud af det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, jeg faldt for modellen. Jo den ser lidt gennemsigtig ud og derfor valgte jeg det tykkeste garn når jeg strikkede med 1 tråd. Jeg vil altid have noget under når jeg bruger den.

      Slet
  2. Den er blevet super fin. Den er også på min meget lange liste over trøjer jeg må eje i mit liv en eller anden gang. Fin farve du har valgt.

    SvarSlet
  3. Den er da heldigvis blevet fin på trods af besværet!

    SvarSlet
  4. Det er jo lykkedes rigtig godt, den er super flot og skøn farve!

    SvarSlet
  5. hurra for RAvelry. Det er bare så fantastisk når man kan hjælpe hinanden på den måde. Starling er en rigtig sød model - og lækkert garn, du har brugt. Godt nytår til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, Ravelry er fantastisk og det er dejligt at få hjælp og give hjælp.

      Slet