Diagrammet drillede i starten, men jeg fandt ud af det og løste det med at lave omslag bagefter, når jeg kunne se de manglede. Da den var færdig var den alt for stor i det øverste: halsudskæring og brystområdet - jeg kunne bevæge mig uden at blusen fulgte med. Længere nede passede den.
Den røg hen i et hjørne! Skuffet var jeg, for jeg ville så gerne have den på.
Efter et stykke tid kiggede jeg på den og fandt ud af at jeg skulle strikke det øverste i en mindre størrelse og tage ud bagefter. jeg havde det samme bøvl med diagrammet. da den så var færdig, passede den foroven, men jeg synes den var for snæver. Faktisk kunne jeg heller ikke lide at ind- og udtagninger ligger på forstykket. jeg læste hvad de øvrige skrev på Ravelry og flere havde oplevet det samme som mig - specielt en af dem længst nede mente at den slet ikke var godt nok gennemarbejdet og hendes beskrivelser fik mig til at tænke på et indlæg jeg for længe siden har læst hos Frau Putz "Kyklopbryster". jeg kan faktisk godt forestille mig at den har passet godt i en mindre størrelse og at den så er beregnet i de øvrige størrelser. Surt når man betaler for en opskrift og lektien er at man lige skal kigge hvad de som har strikket modellen skriver ;-).
Tak til dem der bruger teststrikkere og dem der teststrikker - det ser man heldigvis ind i mellem.
Nå endnu en gang røg blusen i min taske med ting som jeg skal gøre noget ved. Og nu kom den til at ligge længe. Så prøvede jeg den for et par uger siden og jeg kommer aldrig til at holde vejret så meget og jeg ville alligevel gerne bruge den. beslutningen blev, at jeg trævlede den op til over alle indtagninger og dampede garnet for at få det til at rette sig ud. Planen var så at jeg bare ville strikke ned og lave en rib forneden. Som sagt så gjort.
Nu håber jeg at jeg får den brugt :-)