søndag den 9. februar 2014

Skals 2014

Ja, jeg har været i en anden i en uges tid - jeg har ikke set tv-avis, læst blogge m.v. Jeg har nydt hvert øjeblik med snak om strik og garn og udvekslet erfaringer. Men ikke kun strik har fyldt mine dage for når der er et broderihold, så følger man jo også lidt med i deres arbejde. Også miljøet på skolen - det er fantastisk at få et glimt af højskole verdenen med morgensang og små foredrag.

Men for en uge siden så det sådan her ud i stuen
Jeg pakkede garn til enhver lejlighed - jeg skulle jo have til prøver, men også til den strikkeprøve jeg skulle beregne model udfra.

Jeg kørte hjemmefra søndag eftermiddag og vi blev indkvarteret. Vi startede undervisningen søndag aften og så var vi installeret til mandag morgen. Vores underviser er islandsk og hedder Helga Jona og var meget kompetent og dygtig.

Ugen gik med forskellige prøver og vi startede med prøver på opslagning, hvor der specielt skal nævnes sølvopslagning, som giver en lidt tykkere kant forneden. Navnet er oversat fra islandsk så jeg ved ikke hvad opslaget hedder på dansk.

Derefter gik vi videre til aflukning og kanter og her vil jeg specielt nævne hestetømmeaflukning som jeg synes giver en fantastisk flot slutning. Kanterne var I-cord, fremhævet maske, rouleaukant.

Så lærte vi om sammensyning, ombukningskanter, to-farvet patent, at klippe en trøje op uden symaskine, 2 ærmer på 1 rundpind, beregning af egen model, strikkede striber uden synligt farveskift, snoning på begge sider, tofarvet snoning med jaquardstrikning. Puh - jeg blev lige lidt forpustet.

Så lidt billedspam:







De sidste af billederne er fra vores afslutning. Det er almindeligt at man afslutter et kursus med en lille udstilling. Vi var lidt bekymret for at vores udstilling ville blive lidt kedelig i forhold til broderiholdets - de kunne nemlig nå at få ting helt færdige. Men det blev egentligt helt OK og vi valgte at samle alle afklippede tråde, som et udtryk for hvor meget vi havde lavet.

En anden vigtig ting er maden og den var god - et fint morgenbord med hjemmebagt brød, varm mad med forskellige salater til frokost, til formoddagskaffen var der frugt, til eftermiddags-/aftenkaffen var der boller eller hjemmebagt kage.

Jeg snakkede også lidt med Helga om hvilket kursus der så kunne være for os som nu havde afsluttet dette kursus. Der findes ikke lige et men hun begyndte da at overveje hvad det næste kursus kunne indeholde. jeg vil ihvertfald gerne vende tilbage. Det kunne være dagskurser med f.eks. "broderi på strik" eller "redesign"? Der er i hvert fald mange inspirerende ting at tage fat på.

Jeg vil afslutte dette indlæg med et inspirerende broderi, det er genbrug af et uafsluttet stramajbroderi - jeg faldt pladask for det.

7 kommentarer:

  1. Hvor har du lært meget, det lyder til at have været en rigtig god tur. Velkommen hjem igen.

    SvarSlet
  2. Det lyder som en kæmpe oplevelse. Og sikke mange ting du har lært. Jeg kunne også godt tænke mig en uge på Skals, på et tidspunkt.

    SvarSlet
  3. Det lyder bestemt til at have været en forrygende - og meget udbytterig - uge. Spændende.

    SvarSlet
  4. Ih, hvor har det været en spændende uge - det må virkelig være dejligt at kunne fordybe sig på den måde i en hel uge. Men der var vist også rigeligt på programmet :-) Så er der lidt inspiration til foråret :-)

    SvarSlet
  5. Hvor lyder det som en misunderligværdig uge...

    SvarSlet
  6. Det lyder da smadder hyggelig - blev meget fristet til at ønske mig en uge med strikkehygge til 35 års gave :)

    SvarSlet
  7. Lyder til at have været en skøn uge, Susanne. Glæder mig til at høre mere næste gang vi ses i Garn10.

    Jeg ved ikke om jeg kommer afsted onsdag aften; gør du?

    SvarSlet