
Et dejligt tørklæde fra Helga Isagers booklet
The Bird Collection, jeg har strikket efter opskriften og brugt noget af hvad jeg havde af rester. Jeg orkede ikke at hæfte ender, jeg synes heller ikke jeg kunne lade trådene løbe langs kanten. Jeg besluttede at spytsplejse ved hvert farveskift og jeg eksperimenterede med hvor lang tråd der skulle spytsplejses. Når der var 20-25 m tilbage, målte jeg 3 længder langs masker, klippede og splejsede med den nye farve. Det fungerer fint, man kan ikke se det i kanten, selvom trådene løb i mellem hinanden.
Jeg har brugt rækkeantallet fra opskriften også alligevel improviseret, det garn der var meget af skulle oftest ramme de brede forløb. Jeg lagde et farveforløb hver gang, så det ikke er det samme hvergang og det er jo fantastisk hyggeligt.

Jeg har brugt 110 gram Supersoft rester og det antal masker der står i opskriften, som tørklæde synes jeg størrelsen passer fint, men der kunne også slås flere masker op så det bliver et sjal.
Især i kanten kan jeg godt se idéen i at kalde tørklædet Parrot, egentlig har Papegøjer jo nogle stærkere farver, så jeg har lyst til at strikke et i stærke papegøjefarver:

Det kunne da blive ret flot og jeg vil de kigge efter noget garn i stærke farver, som kan spytsplejses. Arwetta strømpegarn har farverne, men jeg ved ikke hvor godt det er at spytsplejse :-)