Den er strikket med for- og bagstykke og kuppelærmer, så der skulle monteres. Så kan jeg lige høre for mig, at mange vil sige, at den bare kan laves om og strikkes på rundpind og høre store suk! Men jeg læste hos en anden blogger (jeg tror det var Lene), at hun er stor fortaler for sidesømme, da de kan hjælpe en model med at holde formen. Når man strikker disse 2 kvaliteter sammen tror jeg det er en god ting med sidesømmen til at holde det sammen.
Jeg startede 5. marts og blev færdig den 19. marts med den sidste montering. Det sidste har ventet siden i mandags, da jeg startede på et kursus som leder til til en eksamen som giver certificering. Der er meget man skal lære og der fyldes på i 3 dage. Så meget at det kræver hjemmearbejde - så den tid der blev tilbage skulle bruges på rigtig strik. Og nu du spørger: Jo tak det gik godt - rigtigt godt. Så jeg er bare så glad, stolt og tilfreds.Nå tilbage til Yamagata. Der er beregnet 2 * 25 grams nøgler samt ialt 7 nøgler Pure Linen til farverne. Der er 2 nøgler til "bundfarven" og 1 enkelt nøgle til de 4 andre farver, men 2 nøgler til en af farverne. Det undrede jeg mig over, da den farve ikke så ud til at blive brugt mere end de andre. Det blev den heller ikke, så den kommer ubrugt tilbage til Garnkisten.
Til "bundfarven" har jeg 55 gram og til striberne er der brugt mellem 31 og 37 gram. Af kidsilk'en er der brugt 40 gram, men den har jeg også syet sammen med - i dobbelt tråd. Jeg har også strikket og vasket en strikkeprøve, så der er garn nok.
Det er en fin og let bluse, som bare vejer 230 gram. Det er da en fin bluse til at lune lidt på en sommerdag/-aften.
