Viser opslag med etiketten Sysleriget. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sysleriget. Vis alle opslag

fredag den 21. juni 2019

Head over heels

Jeg købte et fed BFL Sock i Garnkisten for at strikke en lillesøsters Romper til en niecebarselsgave. Jeg havde følgetråden på lager.
Der brugte jeg kun 30 gram

Så blev en af vores venners datter gravid, så strikkede jeg endnu en Romper og brugte denne gang 36 gram.

Der var 34 gram tilbage og med det garnforbrug til de tidligere rompere burde jeg kunne få en mere. Så jeg gik igang, jeg kunne da ligeså godt bruge alt garnet :-)

Sådan gik det ikke, jeg både målte og sammenlignede med den romper, hvor jeg havde brugt mindst. Det holdt bare ikke, så jeg måtte i restelageret og finde en lille rest gråt uldgarn og jeg synes det fungerer OK. Knapperne træknapper fra knappekassen.

Måske har min køkkenvægt ikke vejet helt præcist nok ;-)

mandag den 7. januar 2019

Dotted Rays

Jeg opdagede Stephen West fordi "de andre" deltog i KALs, hvor de strikkede hans sjaler og overvejede om de var pæne eller grimme, om farverne var gode. Men Stephen West's opskrifter og ideer groede på mig og da hans bog "Sjaler" udkom på dansk købte jeg den nok fordi jeg havde forelsket mig i sjalet Dotted Rays.

Jeg ville lave et ensfarvet og da Sysleriget lavede flytteudsalg købte jeg 2 ngl. pink merino singles lige præcis til denne sjal. Da jeg vil begynde sjalet kunne jeg se at garnet er tyndere end det der var brugt til modellen og som følge deraf også længere løbelængde. Jeg begyndte at strikke med planer om at lave et lille sjal.

Da jeg var færdig og skulel til at lukke af havde jeg over 50 gram tilbage og jeg synes sjalet virkede lidt mindre end beskrevet. Efter mange overvejelser besluttede jeg at strikke en "vinge" mere - stærkt i tvivlom der var nok garn. Jeg havde noget andet pink garn i baghånden til at lukke af med.

Det blev en ægte yarnchicken og jeg har ganske lidt garn tilbage og det ekstra garn kommer tilbage i kassen.
Jeg har brugt 200 gram Sysleriget merino singles og jeg har strikket på p. 4. Sjalet måler 41 cm * 173 cm.


Jeg skal helt sikkert strikke mere af Stephen West og jeg har besluttet at jeg gerne vil strikke det mangefarvede Dotted Rays, det er så flot. Hvis du er bruger på Ravelry, så prøv at søge Dotted Rays-sjalerne frem, der er så mange smukke.