Viser opslag med etiketten Sy. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sy. Vis alle opslag

torsdag den 6. marts 2014

Puder og pulsvarmere

Jeg har ferie i denne uge og jeg har forskellige håndarbejds"hængere", som jeg gerne vil have lavet. Jeg har et mål om at tage fat i en om dagen og så må jeg strikke.

De første er nogle puder til båden, jeg købte stof i sommer og så faldt jeg og brækkede hånden. Så lå stoffet bare der. Den anden forhindring var den nye symaskine som bare var dum og anderledes. Her tog jeg ud i symaskineforretningen og fik hjælp og instruktion og bestemte jeg at jeg skulle sy lidt hver søndag, så jeg blev ved med at huske hvordan de enkle ting skal gøres. Jeg er endda blevet til at bruge tråderen.

Stoffet findes i 2 mål - de små skulle bruge en monterigspude på 35 * 60, så efter en masse lynlåsbøvl fik jeg de 2 små puder færdige.

Det store stykke stof var 48 * 71 cm og der kunne jeg ikke bare købe en monteringspude. Jeg købte en på 60*60 cm og tænkte jeg kunne folde den de ca. 10 cm ned også ville puden blive kortere. Men da jeg kiggede på det synes jeg det ville bliver supersynd. Jeg pillede sømmen og hældte fyldet i pudens pose. Jeg syede puden smallere og klippede noget stof fra restekassen og syede på. Tilbage med fyldet og så lidt mere fyld i. Vups så var puden 48*70 cm og jeg syede det 3. pudebetræk.

Jeg har længe villet strikke pulsvarmere til den brune kjole, men jeg har ikke kunnet beslutte mig til hvilket mønster der passede til garnet. Det skulle heller ikke være rib.

Garnet lå bare og ventede, men så kom det til mig, de skulle selvfølgelig hækles i muslingemønster som i Sys' pulsvarmerbog.

Jeg troede at jeg havde linket til hele udsendelsen "Kludetæppet" fra TV-midt/vest, men det havde jeg ikke - den kan ses i sin fulde længde her.

søndag den 10. april 2011

En anderledes krea-aktivitet

Vores båds kaleche er slidt og vi har sparet sammen til og bestilt en ny, men forårsstormen i fredags var hård ved den kaleche vi har, så den var rykket meget fra hinanden, så jeg måtte finde symaskinen frem.


Man kan se solen skinner ind, så det er klart at det rykker i bådfolket og alt skal være klar, men jeg skal også være færdig og komme ud i solen og strikke.

Så jeg har syet kantebånd fast igen og zig-zagget og forstærket, så det kan klare noget mere blæst.

Der er nemlig planer om at kalechen skal bruges om vinteren :-)




Mine strømpepinde har levet et lidt underligt liv i en tynd Føtex-pose i min puf, når jeg finder dem frem går posen lidt i stykker, længe har jeg tænkt på at sy en lille stofpose, det ville nok være lidt bedre...
Da symaskinen nu var fremme klippede jeg jeg et stykke stof og syede en lille pose, jeg har brug for en lille sniphank når jeg lige skal fange posen, så det syede jeg naturligvis også. For at lave bund var jeg lige ude og kigge på et stofnet for at se hvordan jeg nu skulle folde.

Jeg synes det er noget finere - jeg har en plan om at sy en avanceret etui ligesom man laver til strikkepinde og hæklenåle, men det er et større projekt, som der skal mere tid og ro til. Jeg er glad for posen nu.