Viser opslag med etiketten Helix scarf. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Helix scarf. Vis alle opslag

torsdag den 5. juli 2012

Pippi trøjen klar

Så er Pippi-trøjen hoppet af pindene, vasket og klar. Det var hurtig strikning, selvom jeg lavede strikkeprøve og har holdt meget øje med min strikkefasthed på grund af de tykke pinde.

Trøjen er strikket for Fandango efter en opskrift fra Marks & Kattens som hedder 07127 "Pippibluse, trøje og huer" i et garn som hedder "Soft cotton" fra Järbo Garn. Bomulden virker fin og glat også efter håndvask. Strikkeprøven er også håndvasket og målene har ikke ændret sig. Der står garnet kan vaskes ved 60 grader, så næste gang jeg har en 60 graders vask vil jeg putte strikkeprøven i og se hvad der så sker.

Opskriften drillede på et enkelt punkt, jeg strikket halsen 4 gange, men nu har jeg fået det rigtige udtryk.

Jeg har brugt 4 ngl. af den råhvide og 1 ngl. blåt og 1 ngl. rødt

For et lille øjeblik siden blev jeg også færdig med mit lille Helix scarf - jeg har strikket på det siden april, som den lille ting jeg bare lige kunne snuppe med mig i farten.. Opskriften er fra Ravelry og jeg har brugt et helt nøgle. Jeg har brugt et helt nøgle Malabrigo lace. Det lille tørklæde måler ca. 150 cm
MEN jeg har allerede en ny på pindene, jeg tror nemlig de 2 farver vil klæde hinanden fantastisk..
P.S.: Den skal blive færdig lidt hurtigere.

P.P.S: "Kjøp senger, madrasser og puter fra Tempur og invester i god nattesøvn." - jeg har mange nakkeproblemer - også på rejser - måske dette er løsningen?

mandag den 9. april 2012

Pause

Brombærtrøjen er lidt hård at strikke fordi jeg skal strikke 3 m vrang sammen og strikke 1 r, 1 vr, 1r i samme maske på pinde nr. 6. Jeg har strikket ryg og 1 forstykke og kan mærke infiltrationerne i mine skuldre, så jeg må lige holde en lille pause med brombærmønstret.

Den har drillet lidt, men jeg har kunnet mærke at jeg gerne vil have den færdig og jeg synes har fundet nogle fine knapper, som jeg håber kan komme til at passe.
 Hvad skal jeg så strikke i pausen - endnu en lille lunende sommerting - bolero med snoningskanter:
Boleroen er strikket i Soon fra Hjertegarn, som indeholder 55 % bomuld og 45 % akryl og har en løbelængde på 80 m pr. 50 gram og en strikkefasthed på 18 m og 24 p. Jeg skulle bruge 8 ngl. til den størrelse jeg skal lave. Jeg har 7 ngl. Rustico, som er 45 % bomuld, 55 % akryl, hvor løbelængden er 100 m pr. 50 gram. Strikkefastheden er også 18 m og 24 p. Jeg har regnet ud at jeg burde bruge 6,4 nøgler til en bolero til mig, men for en sikkerhedsskyld strikker jeg selve kroppen og snoningen og så må jeg veje og se om der er garn nok eller om ærmerne skal være kortere, uden snoning eller om det skal være en vest.

Og ellers kan jeg bare strikke på mit "Helix scarf" i malabrigo lace.