Til sidst valgte noget mørkt lilla/aubergine supersoft med sorte nister, som er rigtig flot.
Jeg gik i gang med de forskellige clues. Et af mønstrene er en blomst, hvor man strikker 5 masker sammen flere gange. Det var lidt hårdt for min nakke og skulder - først lagde jeg min Falkenberg Classic til side, da der er knuder i mønstret og jeg fortsatte.
Midt i 6. clue kunne jeg mærke at det blev værre og snart måtte jeg helt give op, mine arme rystede, jeg havde ondt i skulder/nakke og jeg havde ikke styr på højre pege- og langefinger.
Jeg ærgrerede mig, men måtte lægge det fra mig, jeg tog et billede og skrev i facebook-gruppen, at her var jeg og skrev at jeg ikke kunne strikke længere. Og tænk 3 strikkere tilbød at strikke det færdigt for mig. Jeg blev helt rørt, det var en fra Vojens, Rodskov og senere en fra Herning. Det var ikke derfor jeg skrev, men jeg valgte at tage i mod tilbuddet fra hende som bor nærmest mig. Vi aftale at når der ikke var flere blomster ville jeg strikke resten selv.
Lige inden nytår skrev Rie, at mit sjal var færdigt og jeg hentede det, så da det nye clue kom 3. januar gik jeg i gang og nu er det færdigt. "Vi" har i alt brugt 262 gram og jeg er superglad for det.
Nogen skriver at deres sjal er kæmpestort, det er mit ikke, men jeg strikker stramt :-)
Det er bare svært at gengive farven, men dem på ginen kommer tættest på :-)
Hold da op hvor er det flot ! Helt vildt flot endda ! Hvor var det fint lige at finde en der kunne strikke blomsterne, da fysikken sagde fra. Ved fælles hjælp når man længst :) det præsenterer sig altså flot ...
SvarSletDe blomster er hæslige at strikke - jeg fik afbrøvet dem i en workshop med Bente ☺ hvor er dit sjal blevet flot - virkelig smuk farve. Utrolig sødt at der var nogle, der ville hjælpe dig med blomsterdelen ☺
SvarSlet