søndag den 28. august 2016

Strik i Todbjerg

En dejlig dag i Todbjerg - vejret var skønt og arrangementet var bare godt og velplanlagt. Udstillinger, stande og work shops var placeret flere steder i byen og der fandtes et meget fint kort som gav et godt overblik. Byen var fyldt med glade strikkere og venlige Todbjerg-boere, som havde stillet WC, en lade, en mark og lign. til rådighed. Der blev solgt is, saft, kage rundt omkring og ved laden var der også en fin lille bod med flotte gamle glasting til fine priser.

Vi var til et hyggeligt foredrag med Annette, som giver håb om at vi også skal til Strik i Todbjerg næste år og der kommer flere gode bøger.

Der var mange spændende fristelser, men jeg havde også planlagt enkelte ting. Knitting Fool vidste jeg at jeg ville have, jeg synes der var nogle fine modeller i bogen, men selve ideen er jeg helt vild med. Ikke fordi jeg er specielt vild med Michael Kvium, men nok det at Annette er åben for inspiration alle steder og en anden dansk kunstner er bare skønt.

"Strik i stor stil" manglede i min samling, da jeg dog ikke kan passe disse størrelser. Men min svigermor snakker om at strikke noget til sig selv - eller lokke mig til det. Hun er vild med Tankestreg, som min egen mor også er. Men den er for lille til hende, men jeg havde tænkt på at der kunne være noget i denne bog. Men jeg tænker den taljerede Sildeben kunne være en god erstatning.

Også var "Strik i stor stil" på tilbud, så den kom altså også med hjem :-)

Jeg manglede en rundpind nr. 3 40 cm - jeg købte en ChiaoGoo. Nogle er vild med den andre bryder sig ikke om den. Nu skal den prøves.

Skal jeg købe garn? Hvad skal jeg købe`Jeg har jo garn nok! Jeg har også lige købt Mikko og valgt farver til en Dip Dye-sweater... Men jeg kiggede på det hele og til sidst besluttede jeg mig for at det skulle være fra Sanne Fjalland, jeg havde kigget på hendes modeller på nettet. Jeg have en udset med Feather eller Graphic, men der er faktisk flere gode når man ser dem i virkeligheden.

Til sidst fik jeg meget god støtte fra gode strikkere "You are worth it", "du fortjener det" og jeg endte i Sanne Fjallands stand og købte Feather - koksgrå bundfarve og gyldne fjer :-)

Jeg fik også valgt farver til Graphic - jeg har et fint kort med hjem med farvenumrene.


4 kommentarer:

  1. Åh, det lyder hyggeligt, og som en trøst til mig selv, bestilte jeg Knitting Fool og urban på nettet, da eg opdagede at jeg havde misset dagen. Hvis jeg ikke havde læst jeres opslag på facebook, var jeg kørt til Todbjerg i dag, og det havde været en flad fornemmelse at stå der helt alene og så i regnvejr!

    SvarSlet
  2. Absolut et dejligt arrangement.Sanne Fjallands ting er bare så flotte. Holdt mig dog i skindet. Hyggeligt at hilse på dig IRL.

    SvarSlet
  3. Knitting Fool havde jeg ikke hørt om. Men nu er den da kommet på ønskeseddelen. Og dejlige farver, du har valgt til Feather.

    SvarSlet
  4. Sikke en dejlig dag du har haft. Jeg har også kig på Knitting Fool: Spændende modeller.
    Feather er bestemt også skøn, dejlige farve du har valgt.
    Og så er jeg spændt på hvad du synes om Chiaogoo pinde. Jeg kan godt lide at strikke med dem... nu; jeg brød mig ikke om dem i begyndelsen!

    SvarSlet