Det er model jeg har strikket for Garnkisten og igen har jeg prøvet noget garn for første gang: Rowan Purelife reviwe og jeg kan rigtig godt lide det. Det består af 36% silke, 36 % recyclede bomuld og 28 % recycled viscose. Det har et flot spil og er rigtig dejligt at strikke med.
Jeg har strikket efter en opskrift af Lisa Richardson, som jeg tror er i et Rowan magasin. Jeg var helt fra starten imponeret over det flotte mønster kombinationen mellem retstrik og retriller giver og på et tidspunkt gik det op for mig at det er skyggestrik. På billedet kan man godt ane, at retrillerne danner et mønster på tværs af blusen. Jeg er vild med det. Jeg har faktisk været fascineret af skyggestrik fra jeg opdagede det, men det er første gang jeg har strikket det.
Den er meget velegnet som sweater til f.eks. cowboybukser, men den vil altså også være meget velegnet når en sommerdag bliver lidt kølig.
Der bruges 4 forskellige farver og i de 3 af farverne har jeg et helt nøgle til overs af hver farve. Det er jo dejligt, at man ikke skal ud og anskaffe nyt garn og blusen bliver dyrere. Jeg har endda strikket en strikkeprøve.

Jeg har i alt brugt 632 gram - 337 gram Rock, 80 gram pearl, 144 gram Pumice og 71 gram Jade.