fredag den 6. november 2015

Julegaver til Belgien og lidt andre tanker

Yngste-pigen var inden gymnasiet på udveksling Bruxelles og boede hos den skønneste familie, som vi har besøgt flere gange og de har også været her et par gange. Familien består af mor, far og 2 sønner. De sender julegave til os hvert år og vi sender så også til dem. Vi har sendt meget dansk design: Trip Trap, Kähler og forskelligt Georg Jensen og andet julepynt.

Nogen gange har jeg tænkt at de måske var ved at være lidt trætte af det? Og måske er det danske design slet ikke deres smag? Det får jeg aldrig at vide.

Men i år skal det være anderledes, jeg havde tænkt at jeg kunne strikke huer til alle i familien. Skæbnen ville at jeg til strikkebio vandt et lille gavekort til Strikbar :-) Det valgte jeg at bruge på garn og en af deres hueopskrifter.

Også en lille kommentar til Strikbars opskrifter. De slår sig op med at lave opskrifter til nybegyndere og det må jeg sige holder stik. Opskriften til huen fylder 4 sider og alt er forklaret, der er endda stjerne så man ved hvornår man har lært noget nyt. Kender du en nybegynder som gerne vil lære at strikke, så er vedkommende i trygge hænder hos Strikbar.

Men jeg er godt i gang med huerne. I opskriften skal de strikkes frem og tilbage, men jeg vil gerne undgå sammensyningen, så jeg strikker dem på rundpind.


Jeg glæder mig til i morgen, da skal jeg nemlig til reception i Garnkisten! Tine som i måske kender fra bloggen garnkisten.blogspot.com har overtaget Ingers i Volden og forretningen er kommet til at hedde Garnkisten. Der kommer også en hjemmeside med mulighed for nethandel, men sidste jeg tjekkede var den ikke færdig endnu, men det tager forståeligt nok sin tid. Til gengæld kan du også finde garnkisten på facebook og Instagram :-)

Alle strikkere er inviteret og det er fra 12.00-15.00, så hvis du har lyst så er sikker på at du bare skal kigge ind.

3 kommentarer:

  1. God tur til Receptionen... Sender de bedste ønsker for en succesrig strikkefremtid til Garnkisten med dig...
    Flotte enkle huer. Jeg har ikke set Strikbar's opskrifter, men det er dejligt med opskrifter der tager nybegyndere i hånden. Mange har jo ikke strikkeviden med sig hjemmefra.
    Dejlige klassiske huer. Gode julegaver.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anne, jeg tager din hilsen med. Ja det tænkte jeg også - dejligt at der laves noget for nybegyndere, jeg vidste bare ikke hvordan de har gjort det, men jeg synes det er fint :-)

      Slet
  2. Jeg kommer ihvertfald et smut forbi og siger tillykke til Tine :)) , og jeg har hermed noteret mig strikbar,der er faktisk mange som gerne vil lære at strikke med lige mangler det sidste du kan godt

    SvarSlet