tirsdag den 2. september 2025

Selmas sovedragt

 Da vores søn gik i skole lærte vi de andre børns forældre at kende fordi vi hyggede efter skolefester og fester på fritidshjemmet. Det endte at ture for børnene blev arrangeret af fædrene.

Til en af festerne fik vi en ide til at holde forældrefester og det var så hyggeligt.

Da børnene gik ud af skolen lavede mødrene en strikkeklub, hvor vi besøgte hinanden på skift. Nogen faldt fra på pa grund af flytning, sygdom etc.

I strikkeklubben er der som kæmper med at lære at strikke og nu skal hun have barnebarn. Hun ønskede sig Selmas Sovedragt. Så selvom jeg strikker fra lager for at bringe det ned endte jeg med at sige ja til at strikke Selmas sovedragt for hende.

Jeg strikkede 3-6 måneder og brugte 238 gram








tirsdag den 26. august 2025

Strikket babytrøje

 Jeg sad og kiggede på opskrifter og der en lille cardigan i Drops Baby Merino og dcet vidste jeg jeg havde på lager. Garn og opskrift kom i en pose, det kan være fint lige at have projekter klar, som man lige kan hente.

Jeg havde mindre end 2 nøgler og opskriften sagde 3 nøgler til de 3 mindste størrelser og jeg valgte nyfødt.

Strikkefastheden skred og trøjen er mindre end nyfødt.

Jeg brugte 64 gram.

Garnet er superwashbehandlet og det er jo kendt for at vokse, men nej, det skete ikke, jeg prøvede at gøre de forbudte ting.

Det vokser ikke når man ønsker det.

Måske jeg kan glæde en dukkemor?

onsdag den 20. august 2025

Vimpeltrøje med striber uden vimpler

 Når nu der skal tømmes lager er det oplagt at lave modeller med striber. Jeg havde Camarose Yaku 4/8 liggende og ved at lave kunne jeg kunne få en cardigan str. 2 år

Det er nemmest, hvis man lige finder en opskrift, hvor strikkefastheden passer. I en af Lene Holme Samsøes bøger fandt jeg den sødeste lille trøje med vimpler.

Strikkefastheden passede til mit garn, så jeg brugte opskriftens mål og masker.

Jeg skal altså også strikke vimpeltrøjen, den er virkelig sød.

Jeg brugte  af 54 gram koral og 86 gram af den æblegrønne,

Knapperne fandt jeg i knappekassen/-reolen





mandag den 11. august 2025

Rød perfekt lille cardigan

 Det er den fjerde Perfect little cardigan jeg strikker, fordi de sidder virkelig godt på mig. Garnet købte jeg til Garnstafetten 2024 og så synes det var ved at være tide at få de strikket.

Som sagt så gjort.

Jeg har strikket i Bio Shetland fra BC garn. Der var mere end 50 gram i de enkelte fed. Jeg brugte faktisk 415 gram og havde købt 8 fed á 50 gram

Se det fine mønster ned langs ærmerne...
















 

onsdag den 6. august 2025

Rilletrøje med rib i Strik og Sludders have

 Til luksus strikkeweekenden 2023 vandt i et bankospil samtidig som en anden og vi delte præmien, som var 4 fed fra Uldne Lykkepiller i farven Strik og sludders have, som består af de fineste diskrete farver.

Det var igen et fed som har ligget og ventet på det rigtige projekt - det blev så rilletrøjen af Susie Haumann i str. 18 måneder. For at opnå strikkefastheden strikkede jeg en tynd følgetråd med

Jeg synes retstrik kan give et lækkert stof, men det tager sin tid, men det var lidt kedeligt ind i mellem.

Jeg brugte 146 gram af de uldne lykke piller, så der er lidt tilbage til endnu en sød lille ting og 44 gram Austermann merino lace.



 

mandag den 21. juli 2025

Asgers baby

 Jeg sorterede min kasse med bomuldsgarn og fik et godt overblik. Jeg fandt 5 nøgler råhvid Muskat og synes at det skulle da bruges - måske en lille babycardigan?

Efter strikkeprøven ledte jeg efter en passende opskrift, som skulle være en enkel cardigan med en strikkefasthed på 20 masker på 10 cm. Jeg endte med en opskrift fra Camijoknit, som jeg havde i min Camijoknit-mappe: "Asgers baby".

I opskriften er forbruget angivet i 100 grams nøgler, så jeg valgte str. 3-6 måneder, så jeg var sikker på at der var garn nok.

Men jeg brugte kun 114 gram, så jeg har stadig noget tilbage, som jeg nu finde en model til.

Knapperne er fra knappereolen.


onsdag den 16. juli 2025

Babybjørn-elefanthue

 Jeg har strikket et par Babybjørn-elefanthuer til barnebarnet og forældrene har været meget glade for dem

Så jeg tænkte at jeg ville strikke endnu en til fremtiden og som sagt så gjort. Jeg strikkede den mindste størrelse og da garnet er lidt tyndere end det oprindelige, passer den tidligt.

   Opskriften er fin, men man skal være godt koncentreret og holde styr på op og ned, men følg opskriften stille og roligt, så går det fint.

Jeg brugte:

16 gram KAOS brushed Aplaca

37 gram Mayflower York