Viser opslag sorteret efter relevans for forespørgsel Classic. Sortér efter dato Vis alle opslag
Viser opslag sorteret efter relevans for forespørgsel Classic. Sortér efter dato Vis alle opslag

torsdag den 1. februar 2018

Classic

Den har været længe undervejs.

Jeg købte kittet hos Garnkisten til Garnstafetten 2016, men jeg synes jeg lige skulle have lidt ro til at starte alle de forskellige paneler, så den blev startet op sidst i oktober 2016. I november startede Geilsk en KAL med et sjal med nogle blomster, hvor man strikker 5 m sammen og strikker 5 m i en maske. Min skulder/nakke brød helt sammen og alle snoninger måtte lægges til side.
Jeg var så heldig at der var flere der tilbød at strikke sjalet færdigt for mig. Det tog jeg i mod.

Men Classic kom til at ligge mens skulder og nakke blev bedre, men så blev forhindringen at jeg skulle bruge tid på at finde ud af hvor jeg var kommet til og jeg udskød og udskød. sidst på 2017 kunne jeg mærke, at nu ville jeg gerne i gang med den også annoncerede Charlotte Kaae Strikkeløftet.
Jeg er generelt ikke til at lave den slags løfter, nytårsfortsæt fordi det kan stresse mig. Men efter moden overvejelse blev det mit strikkeløfte at færdiggøre min Classic i 2018.

Det er så sket nu :-)

Selvom der er meget snoninger og knuder kedede jeg mig ind i mellem, så det er altså blevet til nogle overstrikshandlinger ind i mellem. Når et sødt lille projekt var afsluttet og så strikkede jeg glad videre. Jeg ved ikke hvad der sker, men det virker for mig, så jeg slår altid bare op.





Jeg havde købt str. L og kittet indeholdt 18 nøgler og jeg har 140 gram tilbage, jeg tror jeg har overholdt alle mål. Jeg gik et nummer op i pinestørrelse, som det tit er nødvendigt.



fredag den 17. maj 2019

Min anden Classic

Ja nu har jeg strikket 2 modeller, som hedder Classic ;-) Denne og så den af Hanne Falkenberg.

Beskrivelsen af venstre forstykke fylder næsten 1,5 spalte af  4 reelle opskriftsspalter, så der sker en del og ind- og udtagningerne er forskellige mod midten og sidesømmen. Da jeg så skulle i gang med højre forstykke stod der "Strikkes som venstre forstykke, blot spejlvendt" og et hint til vendepindene. Jeg synes det er irriterende og designeren har jo lavet højre forstykke! Jeg har da brugt noget tid på at få det rigtigt, men det måtte selvfølgelig laves om et par gange.

Hvad gjorde følgende:
1. 2 ret, *2vrang, 2 ret* 3 vrang  (vrangside)
2. 3 ret, rib som maskerne viser indtil der er 2 masker tilbage,1 ret, 1 retkantmaske
3. Rib som maskerne viser, 1 vrang løs af.

Efter 4 cm blev første retsidepind således:
25 m rib, tag 4 m ind på de 26 retmasker, så der er 22 m glat, 29 m rib
Næste v rangside pind: 1 kantmaske ret, strik pinden hen som maskerne viser, slut med 1 vrang løs af.

"Så strikkede jeg afsnittet "På næste r-sidep strikkes ind- og udtagninger således:"

Jeg er ikke sikker på at jeg fik lavet vendepindene helt rigtigt.

Ellers sammenholdt jeg opskriften med det forstykke jeg allerede havde og kom i mål. Jdeg monterede med glæde, det er begyndt at kunne og dte er dejligt at se det man har strikket på i lang folde sig helt ud :-)

Jeg købte 12 nøgler til str. XL og fik lige begyndt på 12. nøgle, hvis jeg havde pillet strikkeprøven op havde jeg kun brugt 11 nøgler.

Jeg er glad for den, den falder også godt og den får mange pæne ord med på vejen og flere har vist interesse for ta strikke en selv.

Strikkefasthed:
I dette tilfælde skulle der strikkes på pind 3 og strikkefastheden skulle være 24 m * 33-34 rk. Jeg strikker oftest lidt strammere end designeren og valgte derfir at strikke prøven på signature 3,25. Det gav følgende: 22 m * 33-34 rk. Nå så tog jeg min  spidse p. 3 (jeg har lige nu glemt mærket) også blev prøven 23,5m og 33-34 rk. Det er utroligt hvor meget 0,25 betyder, men det har måske også noget med pinden at gøre?
Husk at bruge den pind, du strikkede prøven på.

tirsdag den 3. oktober 2023

Classic

 Garnet kom først - jeg skulle have gratis porto hos "Fra lager til liv" så jeg købte 6 fed Bio Shetland.. Efterfølgende fik jeg lyst til en let sort cardigan og da jeg faktisk tit griber min Classic fra Sanne Fjalland, så kiggede jeg på den opskrift. 

Jeg havde måske ikke helt garn nok, så jeg købte 2 fed mere til Garnstafetten hos Welovewool.

Det var så ikke nødvendigt for jeg har masser af garn tilbage.Modellen strikkes ryg, forstykker og ærmer og der er ind- og udtagninger i foran og i siden på forstykket, hvilket får den til at falde ret flot.

Lidt hyggeligt at se de fine former vokse frem selvom man ved at der ligger lidt montering foran. Jeg strikkede ærmerne rundt.

Jeg har i alt brugt 238 gram - altså kun 5 nøgler.

Nu har jeg mere garn, som jeg skal finde rigtig god anvendelse for.


mandag den 22. april 2019

Påskestrik til de små

Op til påsken slog jeg op til Sanne Fjallands Classic, det er p. 3 og mange ens pinde , men indtagninger, så ind i mellem fik jeg brug for lidt distraktioner. Distraktioner og så inspiration af det garn jeg har liggende. F.eks denne fine romper, hvor jeg havde 74 gram liggende og det skulle lige være nok. Jeg brugte 70 gram - hyggeligt at rydde ud.
Lørdag op til påske var jeg til 60 års fødselsdag og jeg har mange jævnaldrende, som er interesseret i strik til kommende børnebørn. Hun så den lyserøde romper jeg tidligere havde lavet og viste stor interesse, så jeg lavede sådan en også
Det er et hygeligt strikketøj og de bliver bare så søde, så jeg hygger mig meget når jeg strikker dem og vælger knapper til dem.

Et par af Svends savlesmække er det også blevet til, de er jo så fine og brugb are - en af dem kom i barselspakken til en niece.

Jeg har strikket denne lille trøje i lysebrun Navia og til 60 års fødselsdagen fik den meget ros af en som skal være bedste til en lille pige. Hun vil gerne  have en i pigefarver, den er så lavet, så må vi se om det er noget for hende :-)
Og her kan man så se hvordan påskevejret var i påsken 2019.

Jeg er i gang med det første forstykke til Classic ;-)

fredag den 5. januar 2018

Strikkestatus 2017

Jeg plejer at lave en status over hvor meget jeg har strikket/hæklet i det forgangne år og det plejer jeg at måle med hvor mange meter og gram jeg har brugt :-)

I 2017 strikkede jeg af 10568 gram sådan ca. 10,5 kg og 43.496 meter / 43,5 km - lidt færre kg og lidt flere meter.

I de foregående år så det således ud:


Km
Kg
2016
42,9
11,7
2015
48,5
11
2014
46,5
13,7
2013
41
15

Der er ikke en entydig sammenhæng i mellem antal meter garn og antal kilo, jeg tror man bruger færre kilo når man strikker i tyndt garn og det gør jeg mere og mere. Jeg synens det giver pænere ting til mig selv og det er det i hvert fald også til baby- og børneting. Derudover kan forbruget pr. år svinge noget når store projekter bliver færdige i det nye år. F..eks blev min nye Tankestreg færdig den 1. januar og jegstartede på Hanne Falkenbergs Classic i 2016 og den bliver færdig i 2018 (den er nemlig blevet mit strikkeløfte).

Jeg er jo gået over til at vise nogle favoritprojekter fra året og som sædvanlig synes jeg det er svært. Jeg bruger mine ting rigtigt meget.

Annette Danielsens Lamper fra "Masker fra Marrakach" strikket i "Chispa" fra Garngalleriet købt hos Garnkisten.


Der er blevet strikket mange dejlige børneting i år. I marts 2017 fik min niece en dejlig datter. Vi har altid været tæt knyttet, så der blev strikket til niecebarnet. Her er der også flere favoritter også fordi niecen gerne vil have ting i rød/sort/hvid og andre stærke farver. Jeg tror favoritten er den kjole jeg kalder Pippi-kjolen.

Rent faktisk kom jeg til at strikke den 2 gange min gymnasieveninde ønskede den til sit barnebarn.

søndag den 31. marts 2013

Pulsvarmere

Nu strikker jeg pulsvarmere..

Jeg har faktisk rigtigt meget brug for dem, varmen forhindrer smerter i mine håndled også er det da fantastisk at strikke nogle som passer til dte man har på.

I skal bare se mig løbe rundt i en garnbutik med en kjole eller bluse for at finde garn som passer allerbedst til den.

De færdige er strikket i Arwetta classic efter opskrift fra bogen "Vild med garn", som hedder "Rosetta - lange pulsvarmere".

Jeg har kun strikket 6 mønstre, da jeg ikke behøver pulsvarmerne så lange og dermed har jeg brugt 26 gram.

De pink er strikket i Indiecita - opskriften hedder "muffedisser med diagonal rib" fra den nye bog "Muffedisser og pulsvarmere".

Jeg har bemærket, at efter større ting som har drillet så springer jeg på disse små hyggelige projekter :-)


mandag den 20. december 2010

Afsløringen af det hemmelige projekt

Ja, så spændingen udløst i Fandangos sokkekonkurrence. De som har læst mit seneste indlæg ved allerede at der var utroligt mange flotte sokker med i konkurrencen og jeg deltog med 2 par sokker, tidligere omtalt som det hemmelige projekt.

Først strikkede jeg et projekt i Zauberball strømpegarn i farven stone washed. En jeansblå farve, farven er valgt, da jeg ville lave sømandsbobler på sokkerne, det skulle både bringe tankerne til den klassiske sømandstrøje, men også til bølger på havet.
På billedet kan man se de sokker jeg strikkede, men også den præmie jeg vandt: 2 ngl. arwetta classic i 80 % super merino uld og 20 % nylon:


Til mit næste projekt blev jeg inspireret af de ugler jeg er ret vild med. Jeg synes garnet skulle afspejle en fugls/ugles fjerdragt, så jeg valgte NORO Kureyon Sock Yarn, jeg ved ikke hvad farven hedder, men den har nr. S149. Garnet består af 70 % uld og 30 % nylon.
 
Ideen var at ugler skulle sidde øverst på sokkekanten, så udfordringen blev at jeg skulle lære mig selv at starte sokker fra tåen, for uglerne startes fra neden. For at lære det gik jeg ind hjemmesiden Påpinden.dk.
 
Da jeg nåede til hælen gik jeg i stå - kilehælen duede vist ikke. Nåh jeg strikkede noget andet, mens jeg tænkte og ved sengetid vidste jeg at løsningen var: "timeglashæl". Da sokkerne færdige syede jeg små perler på som øjne på uglerne, det ser fint ud.
 
Præmien her var noget spændende sokkegarn jeg ikke kender, det kommer fra Jitterbug og er 100 % merino uld. Med så fantastisk garn må jeg vist til at gå mere med sokker :-)
 

 
 
 
 
Jittebug garnet har nogle fantastisk farver: blå, brun, lyseblå, pink, lilla, grønlig - jeg glæder mig vildt til at strikke sokker af garnet.

søndag den 15. august 2021

Scrappy striber

 Det var lige noget for mig, jeg har masser af fine rester og det er jo fedt at få brugt dem. Igen en model der går højt op i halsen - dejligt.

Som så mange andre vist har det elsker jeg at sætte farver sammen og jeg havde lavet en rækkefølge, men planer er jo til for at ændres. Jeg synes den lilla ville være for tung at gentage og på samme tidspunkt tog jeg en blå (med glimmer) og en grøn ud.

Derefter blev min striberækkefølge mere ad hoc, jeg lagde bare nogle stykker op af gangen og skiftede mening... Noget blev brugt op og striberne skulle jo glide lidt over i hinanden, jamen så blev der nødvendigt at hente et par hele nøgler i samlingen ;-) Godt de var der!

Opskriften er Scrappy striber fra Fifty fabulous og en rigtig god model til mig - jeg var ikke modig nok, jeg strikkede den lidt længere og sluttede med en rib, jeg kan ikke lide en rullekant forneden.Jeg har brugt 200 gram garn og ca. 833 m.

Jeg har blandet garntyper og fabrikater:

Malabrigo Yarn Sock

Slikpose fra Kaos Yarn

Superwash merino fra Painters Yarn * 2

Håndfarvet glimmeruld fra butik på Samsø

Håndfarvet BFL-uld fra butik på Samsø

Økologisk sommeruld fra Camarose

Arwetta Classic fra Filcolana

Alpaca fra G-Uld

BFL steps fra Garngalleriet

CottonWool 3 fra Gepard

søndag den 15. januar 2017

Resumé

Bente Geil annoncerede i efteråret at i anledning af sit 10 års jubilæum havde hun lavet en KAL, som var et sjal opbygget af mønstre som er brugt i de modeller hun har lavet i løbet af året. Jeg var længe om at beslutte mig til hvilket garn jeg ville bruge - jeg ville længe købe.

Til sidst valgte noget mørkt lilla/aubergine supersoft med sorte nister, som er rigtig flot.

Jeg gik i gang med de forskellige clues. Et af mønstrene er en blomst, hvor man strikker 5 masker sammen flere gange. Det var lidt hårdt for min nakke og skulder - først lagde jeg min Falkenberg Classic til side, da der er knuder i mønstret og jeg fortsatte.

Midt i 6. clue kunne jeg mærke at det blev værre og snart måtte jeg helt give op, mine arme rystede, jeg havde ondt i skulder/nakke og jeg havde ikke styr på højre pege- og langefinger.

Jeg ærgrerede mig, men måtte lægge det fra mig, jeg tog et billede og skrev i facebook-gruppen, at her var jeg og skrev at jeg ikke kunne strikke længere. Og tænk 3 strikkere tilbød at strikke det færdigt for mig. Jeg blev helt rørt, det var en fra Vojens, Rodskov og senere en fra Herning. Det var ikke derfor jeg skrev, men jeg valgte at tage i mod tilbuddet fra hende som bor nærmest mig. Vi aftale at når der ikke var flere blomster ville jeg strikke resten selv.

Lige inden nytår skrev Rie, at mit sjal var færdigt og jeg hentede det, så da det nye clue kom 3. januar gik jeg i gang og nu er det færdigt. "Vi" har i alt brugt 262 gram og jeg er superglad for det.

Nogen skriver at deres sjal er kæmpestort, det er mit ikke, men jeg strikker stramt :-)


Det er bare svært at gengive farven, men dem på ginen kommer tættest på :-)

fredag den 13. juni 2025

Viggos grønne vest

 For længe siden strikkede jeg en grøn cardigan af Sanne Fjalland uld som hun kalder Classic. Resten blev lagt sammen med det andet Sanne Fjalland uld, så det kunne kombineres med det andet.

Jeg har nu strikket endnu en Viggos vest af resten. Vesten findes i et af Lene Holmes Samsøes hæfter "Babystrik på pinde 3".

Der var 54 gram og har brugt 50 gram til den blå, så er nok til en vest str. 6-9 mdr. 

Det viste sig at jeg faktisk kun brugte 48 gram. Så nu er der en lille rest til noget andet - måske en nissehue...







mandag den 15. august 2022

Glimtende Badger

 Jeg havde alt for meget gråt garn tilbage fra mig Peacocksweater og det skulle altså bruges. Der var også lidt Puno til overs fra min første Badgersweater, men stadig ikke nok - især da jeg gerne ville strikke str. 4 år, så den kunne passe barnebarnet.

I min søgning efter flere muligheder faldt jeg over en rest fra en herresweater jeg engang strikkede, faktisk er garnet så fint at det har ligget og ventet på et projekt i 40 år! Jeg har ikke kunnet nænne at hækle det ind i et tæppe, hvor jeg mente at det nærmest bare ville forsvinde. Garnet er let farveskiftende med en guldtråd.

Der var 40 gram tilbage og jeg stashede også garnet på Ravelry.

Den grå tråd var faktisk lige det tyndeste, så jeg fandt noget tynd mohairgarn med sølvlyrex, som jeg strikkede sammen med især den grå. Mere glimmer og det er så fint.

Men jeg undrer mig over hvorfor jeg gør det, det der yarnchicken er også lidt stressende, da det gamle garn slap op og det grå også ikke så ud til at slå til måtte jeg på lageret igen og fandt en fin grå Mondial merino Classic og den fik også lidt sølvlurex.

Nu er sweateren færdig og jeg er vild med den, så nu skal jeg bare finde ud af om barnebarnet mangler en tyk sweater eller om jeg skal finde en anden ejer.






onsdag den 14. august 2024

RestePetra til samstrik

 Så lavede Jaffelaf en samstrik, hvor vi skulle strikke restetrøjer! Det havde jeg lyst til og da min første Petra ikke er helt perfekt, da den f.eks. har for dybe ærmegab, så tæmkte jeg det skulle være den.

kravene er bl.a at det skal være rester, rester forstået som det der er tilovers fra en sweater/cardigan. Det vil sige, at hvis man har hele nøgler til overs så opfattes det også som rester.

Sort kunne blive min bundfarve, da jeg havde købt alt for meget BC Bio Shetland til min sorte Classic, som jeg strikkede sidste år. Jeg havde ikke gennemskuet det med løbelængden.

Tanken var sort bundfarve også hvid og rød. Jeg havde en lys rosa Arwetta til overs fra den første Petra, den fik samme rækkefølge i mønstret. Så fandt jeg grå og røde farver frem.

Jeg havde også  en rest Paia fra et tørklæde Zig-zag sjal med glimmer fra Garnkisten.  Den har jeg flyttet en del på, så det var fedt at få den brugt. Tihi - der var bare ikke nok. Der stod man skulle bruge 50 gram og jeg havde ikke gennemskuet at mit nøgle var et 25 grams nøgle.

Det er jo en restetrøje og jeg havde flere rester, jeg fandt noget Klitgarn købt hos Læsø uldstue og som jeg strikkede en Athene gudedatter af. Sammen med noget sort sølvglimmer overtog det pladsen. Jeg tror der skal et skapt og opmærksomt øje til at gennemskue udskiftningen - øjet har det at udjævne sådanne ting.

onsdag den 30. januar 2019

Årsopgørelse 2018

Bedre sent end aldrig - jeg plejer, at lave dette indlæg tættere på jul, men min computer var til reparation, så jeg manglede mit regneark og årets farver drillede mig, men de er her nu for 2018. Jeg har kæmpet for at undgå for mange grå baggrunde og det ser ud som om det er lykkedes - de grønne  er grønt fra haven og de lyseblå himlen.




















Jeg har strikket af

57116 m / 57,1 km garn
eller
13629 gram / 13,6 kilo

Mit bedste projekt
Er denne frakke-agtige cardigan Classic fra Hanne Falkenberg, den var af flere grunde længe undervejs, men den er det hele værd
Mit værste gennemførte projekt, som rent faktisk blev strikket 2 gange.

2018 blev året, hvor restestrik temaet kom til at fylde en del:

Jeg har altid elsket min rester og de er blevet brugt til supplement, reparationer og yarmbombing. Tidligere har jeg strikket ærme-til-ærmetrøjer med farver og mønstre som skiftede og prøvede at camoflere, at det var restetrøjer.

Men det behøver man ikke mere, først strikkede jeg en restetrøje efter Stine Hoelgaards opskrift, derefter brugte jeg en af Susie Haumann og så fandt jeg en af Jytte Slente: Tøm kæleskabet, som også har en facebook-gruppe.

Trøjer til voksne og børn
Også de 2 Sorbet Mini trøjer, de er altså også fine og helt og aldeles rester





Huerne


Alle strikket efter Stine Hoelgaards opskrift fra Maries ideer 

Der kommer helt sikkert mere restestrik i 2019.